I går var jeg inviteret til 40 års jubilæum hos en kollega på min gamle arbejdsplads
DR Byen.
Han havde inviteret alle de gode gamle kollegaer fra dengang vi boede på Vesterbro.
Ih altså hvor var gensynsglæden stor, og snakkelysten var stor.
Vi var/er alle sammen ret glade for Facebook, for vi følger godt med i hinandens liv.
Alligevel er der jo noget at blive opdateret om....
Receptionen blev holdt i Store Mødesal, og jeg sendte gode tanker til rette sted om, at jeg nu er pensionist og selv fuldstændig herre over min egen tid. Det er noget af det bedste, der er sket i dette liv.
Også selvom jeg elskede hver dag jeg gik på arbejde i DR.
Hvor har jeg været med til mange seminarer, konferencer og møder i den mødesal.
Sjovt at tænke tilbage på og godt at tænke på at det nu er fortid.
Receptionen sluttede officielt kl. 15.30, og vi skulle være ude senest kl. 18, for da skulle der være et arrangement.
Den gamle garde sad godt bænket omkring et bord og snakkede og snakkede - spiste chips og frugt.
Det var godt.
Vi snakkede om at skulle organisere en licens klassefest. Der var et par af pigerne der var ret hooked på den ide, så spændende at se om det bliver til noget.
Jeg er frisk.
Det er altid hyggeligt at møde gamle kolleger - der er så meget at tale om.
SvarSletÅh ja, Ellen - mon ikke. Det var så hyggeligt...
Slet