Først på ugen var jeg i kirke oppe i Lyngby - for at høre en vens kor synge Carl Nielsen, Vivaldi, gospel og andet godt.
Der var også fællessang - en sang af Benny Andersen, som Paul Dissing formidlede i tidernes morgen.
Åh, det var godt.
Sidste fredag da jeg skulle stige op på cyklen kom pedalen på min nye cykel for tæt på mit ben, og tog en lille luns af kødet. Jeg rensede såret og satte plaster på.
Mandag morgen så jeg at anklen var ret hævet (i forhold til den anden), og fik ordre på af mit barn at kontakte lægen. For to år siden fik jeg ny læge, og jeg havde endnu ikke hilst på hende.
Meget sød læge. Hun trykkede og jeg skulle sige av hvis det gjorde ondt. Det gjorde det kun et par steder. Anklen er forstuvet. Mærkeligt hvordan den kan blive det....
Og da min stivkrampevaccination var udløbet for et par år siden, fik jeg en ny, og en recept på penicillinkur, og besked på at smøre rigtig håndsæbe på en gang dagligt for at danne en hinde over såret. Det er begyndt at hjælpe på det røde og hævelsen.
Jeg har overhovedet ingen gener haft af såret....
Jeg har også været hos cykelsmeden for at få nye pedaler på, så jeg ikke er et fjols en gang til.
Min blomstercykel. Der kan være mange blomster på en cykel med 2 cykeltasker og en kurv.
I tasken til venstre er der 3 nye orkideer, og i den anden og i kurven et par ampler til terrassen.
På min vej gennem landskabet så jeg dette magnoliatræ. Jeg har aldrig i mit lange haveliv set et i denne farve. Flot.
Mine højbede er ved at tage form. Jeg kunne have fire pallerammer i min bil.
Sådan en lille bil kan rumme r et meget, når det bliver pakket rigtigt.
Der skal være tid og plads til leg, derfor kom denne vindmølle med hjem. Den skal stå i det ene højbed.
I går aftes var jeg på besøg hos min venindes, der døde i påsken, mand. (ret snørklet sætning!!)
Veninden var flittig med sine hænder, og manden har jo ikke meget at bruge alle hendes håndarbejdsting til, så dem ville han gerne have, at jeg fik.
18 kilo garn!!! Masser af strikkepinde, hæklepinde, broderier og en hel del andet tilbehør.
Godt jeg ved hvem jeg kan dele det hele med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar