Det er sommerferietid.
Jeg har været alene på cafearbejde i det grønne hus i dag.
Menuen var gammeldags æblekage og ostebord med frugt.
Hjemmelavet rugbrød og havregrynsboller.
Der kom nu alligevel lidt flere end jeg havde regnet med.
Og så gik opvaskeren i udu, så det var håndopvask.
Men man skal bare blive ved længe nok med at trykke på de forskellige knapper, så kommer den til at virke igen....
Jeg har købt min første chiliplante - styrke 2. Der var også en i styrke 10. De andre gæster kunne fortælle alt over 7 er meget stærkt.
Jeg fik også et par krydderurter med hjem. Jeg skal lige have undersøgt hvad det er for nogle. Der var nemlig ikke skilt på.
I gamle dage var jeg ekspert udi krydderurter. Jeg havde en ret flot krydderurtehave.
Interesserne har det jo med at ændre sig igennem årene.
Jeg har glemt det meste af min viden fra dengang. Når vi var på ferie rundt i Danmark, besøgte vi mange klosterhaver - med krydderurtebede. Ganske interessante.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar