tirsdag den 7. juli 2015

Naturens skatkammer

Det er en vidunderlig tid - sådan midt i sommeren.
Naturen bugner af skatte.
Jeg er begyndt at plukke af skattene fra mit skatkammer - og naturens.
I dag er der plukket lidt solbær fra min nyplantede solbærbusk.
Og jeg spiser mig næsten mæt i stikkelbær.
Hindbærrene er begyndt at røre på sig. Så de ryger også indenbords. Og alligevel blev der også lidt til fryseren. Det føles som guld at putte dem på frost og senere hente dem frem og fremtrylle enten syltetøj, kager eller saft.
Høh, jeg har EEN jordbærplante, og der var TO bær på - som sneglene altså har spist.
Min lille køkkenhave våger jeg over som en høg. Den har trange kår, for den ligger for meget i skygge. Mon ikke jeg skal opgive det forehavende?
Eller anlægge den et sted med meget mere sol?
Jeg har jo plads nok i min store have. Og lysten til have er steget temmelig meget på barometeret i år.
Sjovt som tingene kan ændre sig.
I min datters barndom var hendes fødselsdag her i juli starten på hindbærsæsonen - og en hindbærlagkage.
Ingen lagkage mere, for det gider ingen af os.
Som tidligere skrevet, syr jeg på mit røde patchworktæppe - kun om sommeren på terrassen. Jeg var altså "udgået" for lapper til at komme videre, og var oppe for at hente resten af stoffet, så jeg kunne få klippet lidt mere til at komme videre med tæppet.
Jeg spildte EN HEL TIME, for jeg kunne ikke finde det.
Og det lå lige præcis hvor jeg kunne huske at jeg havde lagt det.
Jeg havde bare ikke set ordentligt efter - for jeg havde lagt noget andet ovenpå.
Suk.
Mens jeg ledte og lavede noget andet på min førstesal, hørte jeg selvfølgelig musik. Sådan er det her - musik hele tiden.
Og lige pludselig lyder denne skønne melodi, og den passer jo ganske godt for min seje datter var FARS PIGE. Daddy's Little girl - skrevet og sunget af en af medlemmerne fra mit absolutte yndlingsband

Daddy's little girl

2 kommentarer:

  1. Det er nemlig en dejlig tid med alt det, naturen byder på af herligheder! Her har vi ribs, kirsebær og jordbær i øjeblikket, og alt har plantet sig selv. Det nyder Bella godt af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Så skønt med alt det herlige :-) og specielt når det har plantet sig selv. Måske fuglene har hjulpet lidt til også.

      Slet