Ude godt - hjemme bedst

Jeg har lige været på en uges ferie - med en veninde i hendes campingvogn, og min Black var med.
En helt fantastisk skøn uge med mange helt vidunderlige oplevelser.
Og jeg kan konkludere helt for mig selv i mit stille sind - og her i blogland - at jeg overhovedet ikke savner campinglivet. Campist fra 1962 til 2007. Så er det ligesom prøvet af.
Veninden er lige startet på livet som campist - altså i campingvogn, så alt er jo nyt og spændende.
Black var ret hurtig til at vænne sig til campinglivet igen. Han var jo kun campinghund i 8 måneder, da han flyttede ind her.
Der var absolut ingen mobildækning der hvor vi var - og slet ingen internet.
Det er muligt at være uden i en hel uge.
Lige ved siden af hvor vi camperede har nogle af mine venner sommerhus, så selvfølgelig besøgte jeg dem en aften - et par timer.
De inviterede mig med til Nice til næste år. Ren invitation - blot skulle jeg selv betale min flybillet.
JA TAK.
Flybilletten er bestilt og betalt.
Eneste minus.... jeg har  i næsten samme tidsrum også booket (og betalt) for et week-end ophold i Mainz sammen med musikvennerne. Men det bliver aflyst.
Nice og vennerne trækker mere.
Hvorfor skal tingene altid falde sammen? når MAN nu gerne vil det hele.
Mens jeg var på ferie, kom min bror og hans kæreste forbi - til et enkelt pitstop og overnatning, for de er på vej til Berlin. PÅ CYKEL.
Det var så hyggeligt at komme hjem og vide, at de har været her.
Selvfølgelig lå der en kærlig besked fra dem om, at det var skønt at overnatte, og at de savnede mig.