mandag den 18. juli 2016

Et godt råd

Underligt nok har min have været forskånet for dræbersnegle - aka iberiske skovsnegle - i mange år.
Men i år har de invaderet min have.
Jeg har jo lavet højbede omkring min terrasse, og i foråret satte jeg 28 små salatplanter (iceberg) og jeg glædede mig til jeg kunne begynde at spise dem. De voksede og voksede, og da det var tid til at jeg kunne hente ind .... var sneglene kommet på besøg. Og så skal jeg altså ikke have noget af det salat, så de fik lov til at spise færdig.
Nede i baghaven er der temmelig mange af dem.
Gad vist hvad de lever af dernede? der er kun græs (og en smule skvalderkål tilbage).
Jeg har haft en bunke grene liggende, som skulle puttes i sække og køres på lossepladsen. Der var en hel del snegle under bunken....
Da jeg så fandt en i min store flotte squashplante og i basilikummen, blev jeg sur, og fandt en spade og fik sneglen op på den og bar den ned i naboens skov.
Det var ret morsomt at se, den var helt lille og tyk, da jeg skulle have den op på spaden og på rejsen ned til skoven, hang den ud over kanten og var laaannng og tynd.
I dag, da jeg var ude i forhaven for at fjerne sten, kom Jan nabo forbi, og vi fik en snak om dette og hint. Han havde fået det gode råd nede på den nærliggende planteskole, at MOS fra græsplænen holder sneglene væk.
Altså op med mosset og læg det i en bræmme uden om det man gerne vil have skal være sneglefrit.
Jeg har da "heldigvis" masser af mos i plænen, så det bliver revet op og drysset med rund hånd rundt om squashplanten.

3 kommentarer:

  1. Det lyder som et underligt råd, men det minder om det miljøvenlige middel, C bruger her i UK: Det er nogle uldede kugler, som sneglene ikke kan (lide?) at bevæge sig henover, så det kan holde dem væk. Der skal godt nok mange til, men de virker. Og af samme årsag vil mos også virke, forestiller jeg mig.
    Problemet for både C og mig er, at vi ikke har noget mos ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, mosset virker (med jernvitrol i, det er godt til at fjerne mos i plænen). Jeg har rigeligt mos....

      Slet
  2. Hanne, de må såmænd gerne være i min have. Jeg bliver bare sur, når de spiser det der var tiltænkt mig.
    Tak for link...

    SvarSlet