Store oprydning

Jeg er i gang med den helt store oprydning i hus og have.
I går var jeg på besøg hos en veninde og hendes mand, og jeg havde bl.a. en Kluk-Maren fra Holmegård med til manden, som er medlem af et "snapselaug". Jeg har sjældent oplevet mage til glæde. Og masser af kort - de fleste produceret af en penneveninde i Holland for flere år siden - til veninden, og lidt andet guf, som jeg vidste at de godt kunne bruge.
Hvor er det dog dejligt at kunne glæde andre mennesker med ting, de virkelig sætter pris på.
Mit barn har udtalt afskillige gange, at når jeg en gang er død, vil hun sende et eller andet "firma" ind og rydde tingene væk. Hun har dog peget på flere ting hun gerne vil have, og når jeg giver hende dem mens jeg stadig er i live, er det noget andet - det skal dog stadig blive stående hos mig.
MEN, der er jo altid et men, ikke? Jeg har bl.a. to lamper, som hun er meget glad for, og da de var på besøg i dag, fik hun den ene lampe med hjem. Stor var hendes glæde.
I går kom jeg i tanker om en karaffel i fint krystal, jeg har arvet fra min mor. Jeg bruger den aldrig, og var ret sikker på at jeg havde givet den til min niece. Har tjekket efter i dag, og jeg har den endnu. Den skal ud til veninden og hendes mand - de samler på den slags.
Gud fader bevares - en masse "ragelse" man har samlet sammen igennem et langt liv. Jeg har stadig en lille smule tilbage fra min mands tid - primært ting i udhus.