Jeg er utrolig glad for min nye haveskammel.
Højden er ganske passende, når jeg skal luge/samle ukrudt op.
Eneste minus er mit svage højre ben så jeg også skal bruge armkræfter for at rejse mig op pga højden på skamlen - men der er lige plads til hænderne, så det går.
Skamlen kan vendes så man kan ligge på knæ. Jeg har dog ikke prøvet den funktion.
Der er også et fint rum til mindre haveredskaber og det er godt når jeg transporterer den rundt i haven, for jeg har jo også krykken med mig...
Jeg havde en spand vand stående på terrassen og da jeg skulle bruge vandet til at vande krydderurterne, blev jeg ret overrasket, for nede i den lå en mus der var blevet tørstig og den var druknet.
Jeg kan ikke ret godt klare sådan noget men jeg fik taget mig sammen og båret spanden helt ud i baghaven hvor mus og vand blev hældt ud.
Til gengæld er jeg overhovedet ikke bange for edderkopper - uanset størrelse.
Sådan er der jo så meget forskellighed hos os mennesker
Den ser da vældig praktisk ud. Jeg er ikke den store havekvinde, men savner noget til knæene, når jeg endelig får en haveånd over mig. Mon den kan købes i Silvan eller lignende?
SvarSletConny, den kan købes hos Harald Nyborg
SletHvor er det godt, at du har fundet dig en god skammel til havearbejde.
SvarSletDu var savnet til blogtræffet. Håber vi kan genindføre disse hyggelige træf igen og ses mindst en gang om året - gerne flere.
Jeg ville så gerne have deltaget, men sådan skulle det så ikke være.
SletDet vil glæde mig med flere blogtræf :-) det er så hyggeligt.