tirsdag den 30. juli 2019

En tur til udlandet

Jeg er blevet inviteret på en rejse til "et eller andet sted i Europa".
Tårerne stod op i øjnene, må jeg nok indrømme.
Der er jo bare lige det, at med min diagnose: kan og må jeg rejse?
Så jeg har haft kontakt til mit forsikringsselskab, og jeg er fuldt dækket med hjemtransport und alles, hvis jeg skulle komme til skade under ferien.
Hos mit forsikringsselskab kan/skal man tage en forhåndsgodkendelse, og jeg blev godkendt.
Jeg får jo ingen medicin andet end min daglige vitaminpille, og forhåndsgodkendelsen går mest ud på sygdomme som kræft, hjerte- og lungesygdomme (samt gravide, der er besværet...).
Indtil videre er jeg kun plaget af en dropfod(slignende tilstand).
I den kommende week-end er jeg også blevet inviteret på en tre dages udflugt til det jyske.
Vi skal spise frokost på Hvidsten kro, bo hos "søsteren" i Hadsund et par dage, og på udflugt til Aalborg for at se kunstmuseet. Jeg bliver da også nødt til at se min nieces nyerhvervelse af en lejlighed i Nørre Sundby.

2 kommentarer:

  1. Rigtig god tur både op i mit nabolag og ude i verdenen

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lene. Glæder mig ret meget til begge ture :-)

      Slet