Godt nytår

GODT NYTÅR

og må det blive det bedste af det bedste.

Nytårsforsætter?

Nej, ikke her.

Blot ønsker og håb.

Mit håb for det kommende år er, at jeg kan gå hurtigere end i sneglefart.

For 10 dage siden var min dropfod "helt død". Ingen bevægelse at spore ud til storetåen og den næste tå. Det har der ellers været hele tiden.

Nedslående.

For et par dage siden observerede jeg at jeg kan bevæge tæerne i nedadgående retning, og der er også kommet lidt bevægelse op over foden fra storetåen.

Jeg vil juble når nerverne når hinanden igen og jeg kan gå almindeligt.

Et stille og optimistisk håb.

Glædelig jul

Alle i blogland og øvrige lande

Ønskes

Glædelig jul

Film, jul og mad

For nogen tid siden købte jeg DVD film hos Amazon i UK - gamle dansefilm. Deriblandt A Star Is Born med Judy Garland. Skøn film.
Biografklubben havde den på plakaten og vi så den for et par dage siden.
I hovedrollerne Lady Gaga og Bradley Cooper. De spillede helt fantastisk.
Historien var den samme som den med Judy Garland - blot var kulisserne up-to-date.
Gid en vis mand havde alkohol og drugs.
Det er lidt uhyggeligt at se tilbage i historien om unge musikere, der er døde i en alder af 27 år.
Men skøn film.

I går var jeg hos min fysse - dvs det var ikke den sædvanlige, men hos Christian, der kan noget med "strøm". Han er ved at tage en overbygning til sin fys-uddannelse, som kun tager 5 år. Imponerende.
Jeg har været hos Christian en gang tidligere i forløbet. Hvordan går det? spurgte han mig.
Han kunne selv konstatere, at det går dårligere.
Det er nervesystemet på bagsiden af højre ben, der ikke rigtig vil virke. Jeg kan næsten ikke løfte min egen vægt når jeg skal op af en trappe. Det lykkedes dog godt nok at komme på 4. sal hos vennerne i byen for nogle dage siden - også ned igen, godt hjulpet på vej af tyngdekraften.
Jeg fik at vide, at det ville være en god ide at komme til en bandagist i København, for at teste om en elektrisk dropfodskinne kunne være en løsning. Har fået tid lige i starten af januar.
Jeg skal også besøge min læge. I går ringede jeg for at få en tid - deres nye IT-system tillader ikke on-line tidsbestilling. Jeg ventede i telefonen fra kl. 11.05 til 13.55, og var en hel time som nr. et, og så blev jeg smidt af. Suk - og så var de gået på juleferie. Nå, jeg når det jeg skal....

Jeg skal holde jul med min lillebror med børn, børnebørn, kæreste og børn. Jeg har "meldt" mig ud af julegaveræset af flere forskellige årsager. MEN de små Nanna og Milan skal ha en gave - det bliver til deres børneopsparing. Altid rart at have en startkapital, når man skal flytte hjemmefra.
Min bror spurgte mig om jeg kunne have lyst til at lave en menu. Vi skal komme til gløgg og æbleskiver om eftermiddagen, og så skal hele familien lave mad sammen. Jeg sammensatte en menu - VEGETARISK (jeg kan jo næsten ikke andet) - og sendte den ud til alle. De svarede tilbage hvad de synes lød spændende, så sådan bliver det. Vegetarisk og en enkelt ret: frikadeller. Sejt, da hele bundtet - undtagen mig - er kødspisere.

Juleaften fejres her. Og jeg skal stege flæskesteg for første gang i mega mange år. Mon ikke jeg kan huske det? Og lave brun sovs til - af stegeskyen. Det skal nok blive festligt.

Strik og garn

Jeg har strikket en bluse for min brors kæreste. Hun er ellers selv god til at strikke, men denne gav hun op overfor. Den skal strikkes oppefra og ned - og der er mønster på hver pind (blonden foran).

Den er strikket i Canard Mohair - et trådet, og det trækker skævt. Jeg skulle have haft en ganske tynd følgetråd med for at undgå det. Det er for sent nu.

Noget ganske forfærdeligt garn at strikke af.

Billedet øverst er efter blusen er vasket og har været spændt op - alligevel ruller kanterne ganske let.

Billedet herunder er inden vask.

Sølle 110 gram vejer den … jeg har haft den på, og heldigvis sidder blonden lige.

Adventsgave fra mit barn - den første søndag i advent.

Vi holder begge to meget af frugt, så det var jo ganske passende med garn med navnet appelsin.

To varianter af turkis!

Jeg er ved at strikke model Magnum fra Önling - faktisk 2 styks.

En i sort, som absolut må vente til foråret med at blive færdig, for det er helt umuligt at se mønster i det sorte fluffy garn i denne mørke tid.

Så der blev købt turkisfarvet garn - det øverste nøgle på billedet herover - og her er det muligt at se mønsteret.

Sommerfuglen i København havde i week-enden 15% rabat på Hanne Falkenbergs modeller, så jeg bestilte et kit.

Model Tvist i hør/bomuld.

Farver er svære at gengive på billeder.

Jeg ville gerne have "noget i havfarver".

Jeg er til kølige og klare farver, så jeg blev enig med mig selv om, at turkis var godt.

Det nederste nøgle på billedet er turkis i HFs farvekollektion.

I min er det lige præcis en havfarve....

Kittet er årets julegave til mig selv.

Salt og peber - og det der teminalnoget

I går havde jeg besøg af 2 vidunderlige kvinder. Vi har lært hinanden at kende i en sen alder - pga musikken. Det har udviklet sig til et ganske skønt venskab.
De to af os er single kvinder og den tredje er gift med sit livs kærlighed. Det er så skønt at være - erfaring taler også her.
Den tredje af os har mistet sin smags- og lugtesans. Er i øvrigt ganske ligeglad med madlavning.... bare hun får nogle kalorier, så hun kan opretholde livet.
Jeg havde sammensat en herlig menu, og høstede mange anerkendende ord for min passion. Det er bare så skønt at få god feed-back.
Menuen var:
tærte med broccoli, spinal, løg, soltørrede tomater.
vegetarburgere
salat bestående af gulerødder, squash, pærer og skovsyre
salat: søde ovnstegte kartofter, lilla grønkål, kikærter (både bløde og ovnstegte), hasselnødder og feta.
Desserten var frisk ananas, som ingen orkede at spise, fordi mætheden var helt i top.
Tærten først, og salt- og peberbøsserne forblev pænt i køkkenet. Veninden uden smags- og lugtesans spurgte pænt efter dem, og hun hentede dem selv i køkkenet. Hun drejede salt ud over tærten uden at have smagt på den først.
Jeg undrede mig... er det gammel vane eller noget andet?
Jeg synes jo at det er en god ide at smage på maden inden man kommer salt på.
Må dog indrømme, at jeg putter altid salt på en æggemad inden jeg smager på den. Det må skyldes god genkendelse (=erfaring) at jeg godt kan lide salt på æg.
Har spurgt pænt om det er gammel vane eller hvad... og fået svar :-)
Holder meget af at observere mine omgivelser - absolut kun positivt. Og stille gode spørgsmål.

Jeg har sat mit LOOP medlemskab i bero en månedstid. Det er uendeligt kedeligt at træne i centeret, fordi jeg skal og lysten (=eget initiativ) mangler. Jeg vil hellere gå og gøre øvelser på egen hånd hjemme.
Så i dag skulle jeg ud at vandre. Det blev til ca. 3 km, og en tur til Køge by er jo altid velkommen. Det er torvedag onsdag, og jeg manglede avokado i køleskabet. Men den søde grønthandler på torvet havde ikke nogen, fordi han ikke kunne få dem til en god pris. Ærgerligt nok, så jeg må "nøjes med" supermarkedernes avokadoer.
Mens jeg var inde hos en af byens tehandlere, ringede min nye telefon. Jeg var en smule træt efter i går, så mens jeg rodede i lommen efter telefonen, fik jeg en smule overbalance, og telefonen endte på gulvet. Den var død som en sild derefter. Sigh - tænkte jeg - ny IPhone kaput??? Nix heldigvis ikke.
Det var min "verdens bedste lillebror", der ringede. Bedst som jeg købte gave (lakridste) til ham. Ejendommeligt.
Vel hjemme igen blev jeg opdateret på sidste nye på cancerfronten.
Han er nu "udnævnt" til terminalpatient. Det er der både fordele og ulemper ved.
Vi har lært hjemmefra at se yderst optimistisk og positivt på livet, så selvfølgelig er det de positive sider der vinder indpas.
Det danske sygehusvæsen kan ikke finde ud at behandle en patient med 2 kræftdiagnoser. Lillebror har lunge- og tarmkræft.
Så Odense UH kan ikke behandle hans tarmkræft med en ny behandlingsform fordi han har lungekræft. Suk.
Heldigvis har han været et par uger på en klinik i det tyske, der har taget toppen af lungekræften.
Og efterfølgende 3 uger på Bali, hvor han fandt ud af, at indtag af oksekød giver 3 dage på langs, fordi det er sandelig ikke godt for en kræfttarm at indtage kød.
I juni cyklede han Sjælland Rundt - en strækning på 305 km - i god form. I juli blev han og kæresten ramt af en hoste infektion, og derefter tabte lillebror al sin gode kondition. Han tabte sig, er blevet tappet for væske i maven op til flere gange. Han var nede på 74 kilo, ikke meget med en højde på 186 cm. Han er dog begyndt at tage på igen og vejer nu 80 kilo. Energi og humør er op og ned.
Kan det være anderledes? Næppe.
Vi skal ses til jul - eller rettere et par dage inden jul.
Med alle hans børn og børnebørn.
Han sætter stor pris på, at jeg sammensætter en menu.
Det skal IKKE være traditionel julemad.
Jamen altså - det er jo lige vand på min mølle  . med madlavning som passion.

Lidt jul

Det er ret begrænset hvad der er af julepynt her i huset.

For mange år siden købte min Finn og mig et juletræ af plastik. Det endte i affaldscontaineren for 12 år siden.

Nu har jeg købt et nyt hos Sirius - med lys.

Det står for foden af trappen og lyser hele dagen og natten med. Heldigvis for LED lamper...

Juledugene ligger pænt på bordene, og der står julestjerner rundt omkring.

Og nogle lyskæder pynter i vinduerne.

De fleste af de levende lys er skiftet ud med lys med batterier...

Julefilm og julemusik

skønt med december.

Jeg skal til julehygge hos venner i næste uge, og det er et meget julepyntet og smukt hus, så selvfølgelig skal de da have et par julegrydelapper.

Serier

Jeg har temmelig mange serier på DVD - og de fleste er set mere end en gang.
Jeg har også mange film på DVD.
For nylig fik jeg en fiks ide om, at jeg ville have nogle dansefilm. Altså, Amazon UK blev besøgt, og der landede 7-8 film af ældre dato i min brevboks. De fleste af dem kostede 0,01 engelske pund + porto, så det var til at overse. De er set, og bliver sat på lager til en anden god gang, jeg får lyst til at se dem.
Jeg har "kun" en husantenne, og det betyder, at jeg kun kan se DRs kanaler (man er vel loyal over for sin gamle arbejdsplads).
MEN det er ret begrænset hvad jeg har lyst til at se fra deres kanaler.
Da jeg hørte, at DR skulle nedskære budgettet med 20% og licensen over skatten, blev jeg enig med mig selv om, at når det skete, ville jeg have et abonnement hos Netflix.
Det fik jeg i week-enden. Jeg bestilte det med kun 1 tilslutning (TV, computer eller Ipad/telefon). - jeg er jo kun mig. Det gik ret kvikt med at få tilsluttet computer og Ipad.
Da det så blev aften og sofatid og jeg ville se en serie på kanalen, var der store vanskeligheder med at få den til at virke på SmartTV.
Netflix har en lige så god onlinehjælp som Apple, så det lykkedes efter adskillige forsøg. Tænd og sluk, tænd og sluk - er jo altid en god løsning.
Når jeg slukker for skinnen med samtlige tilslutninger, slukker jeg også for min egen server. Og den er mega længe om at vågne. Rød lampe i lang, lang tid. Tænd og sluk, og så vente, vente vente.
Tålmodighed er en dyd.
Og jeg ser serier nu.
Hyggeligt til morgenkaffen.

Puccini

Jeg har stor glæde af at gå i OPERABIO - i Imperialbio med 2 veninder, jeg deler glæden med.
I dag var det tid igen.
Vi så PUCCINIs
The golden girl (frit oversat fra italiensk).
Meget mærkeligt - vi blev alle overrasket, for operaen havde happy end.
Ingen af dem døde, selvom der var mega meget drama hele vejen igennem.
Sådan er de fleste af de gamle operaer jo bygget op, så det var en "nice surprice".
Vi kom ikke i Tivoli i dag eller ud at spise, for en af veninderne har fødselsdag, og den anden skulle med her til aften.
Det passede mig svært godt, for jeg var en smule træt efter selskabelighed her eneste dag hele ugen.
Da jeg kom til Køge, var der noget ventetid på bussen, så jeg kunne da lige bevæge mig hen i den nye gågade og købe en julegave.
Ih, hvor var det sødt og kært, det jeg fik købt.
Dejligt, når ønske og indkøb kan finde harmoni.

Indkøb

Det er Black Friday i dag.
Jeg har været en tur i Køge by i dag, for jeg skulle ud at besøge Patchworkbutikken. Det er farligt for sådan en som mig - jeg kan altså købe hele butikken.
Jeg var dog ret stolt, da jeg forlod butikken, for jeg købte kun hvad der stod på min indkøbsseddel.
Det er så fint, at de også gav 20% på stoffet.
Jeg skulle også lige i Bog og Ide, for der stod også en kalender for 2019 på sedlen.
Et par andre småting kom også med hjem.
Der var megalange køer alle vegne.
Jeg skulle også hos Isenkræmmeren, det opgav jeg, og heldigvis for internethandlen... så jeg fik de ønskede ting.

I går var jeg en tur i Stoff og Stil i Hedehusene, og jeg tænker tilbage til gamle dage, da jeg syede næsten alt selv. Det var i gamle dage, som dog kun ligger 8-10 år tilbage i tiden. Nu gider jeg ikke rigtig mere - behovet er heller ikke så stort, og jeg får min lyst styret ved at sy til børnene ude i verden.
Igen var jeg ret stolt, for jeg kom dog kun ud med de ting, der stod på indkøbssedlen.

Værre er det, når jeg går i supermarkedet, for der er mange skønne fristelser til madlavningen, og ofte kommer jeg ud med mere end der står på sedlen. Næsten ALT bliver spist - jeg er stor tilhænger af undgå madspild. Det sker dog, at lidt rugbrød eller boller ryger ud til fuglene.
Når nu passionen syning er skiftet ud med madlavning.

Og når jeg nu alligevel var nordpå, var det jo nærliggende at ringe til mit barn for at spørge om hun gav en kop kaffe. Jeg trængte også til et kram - det fik jeg i rigelige mængder både af barn og hund.

Strikke-hygge-eftermiddag

Jeg var en tur i sognegården i Herfølge sammen med ca. 100 andre nørklere fra Røde Kors.

Køge, Fakse, Bjæverskov m.v. afdelingerne.

Conny F. som "bestyrer" nørkleprogramme hos RK var på besøg og holde foredrag om hvad der foregår.

Hun fortalte bl.a. at de 5.500 nørklere, som strikker og syr til børnene, producerer ca. 30 tons tøj om året.

Det er pænt meget.

Mange bække små gør en stor å - er der et gammelt ordsprog der lyder.

Meget passende her.

Det var hyggeligt at sidde stille et par timer og bare strikke - og spise skønne kager.

De forskellige afdelinger havde taget noget af deres produktion med.

Noget var til salg og andet var til nødhjælpen.

Flotte ting.

Nogle strikker kun til nødhjælp til børnene og andre strikker også ting der bliver solgt i butikkerne.

Jeg fremstiller kun til nødhjælpen...

Smukt tæppe, ikke?

Nogle af tæpperne bliver også uddelt til asylcentre her i landet.

Den tid på året

Det er jo næsten uhyggeligt så mange gode film, der vises i biografen.
Igen i dag har jeg været i biografen for at se
DEN TID PÅ ÅRET
en film af (og med bl.a.) Paprika Steen.
Den er forrygende morsom og alligevel var der også små segmenter af livets alvor.
Kan anbefales, hvis lattermusklerne trænger til at blive rørt.

På vej hjem skulle jeg lige over banelegemet. Jeg er jo ikke verdens hurtigste fodgænger pt, og lige midt ude på skinnerne tænkte jeg, at nu skal det nok lige passe, at bommene går ned.
Ja, ganske rigtigt. Ding-ding-dingeling...
5 meter fra den rigtige side af bommene, var de helt nede, så jeg måtte pænt kravle ud under.
Dagens gymnastik.... (noget af den)

Et gensyn

I går var jeg inviteret til 40 års jubilæum hos en kollega på min gamle arbejdsplads

DR Byen.

Han havde inviteret alle de gode gamle kollegaer fra dengang vi boede på Vesterbro.

Ih altså hvor var gensynsglæden stor, og snakkelysten var stor.

Vi var/er alle sammen ret glade for Facebook, for vi følger godt med i hinandens liv.

Alligevel er der jo noget at blive opdateret om....

Receptionen blev holdt i Store Mødesal, og jeg sendte gode tanker til rette sted om, at jeg nu er pensionist og selv fuldstændig herre over min egen tid. Det er noget af det bedste, der er sket i dette liv.

Også selvom jeg elskede hver dag jeg gik på arbejde i DR.

Hvor har jeg været med til mange seminarer, konferencer og møder i den mødesal.

Sjovt at tænke tilbage på og godt at tænke på at det nu er fortid.

Receptionen sluttede officielt kl. 15.30, og vi skulle være ude senest kl. 18, for da skulle der være et arrangement.

Den gamle garde sad godt bænket omkring et bord og snakkede og snakkede - spiste chips og frugt.

Det var godt.

Vi snakkede om at skulle organisere en licens klassefest. Der var et par af pigerne der var ret hooked på den ide, så spændende at se om det bliver til noget.

Jeg er frisk.

Coldplay - og te med damerne

I går havde biografen en event (læs: en enkeltstående forestilling) om bandet Coldplay.
5 unge London gutter, som har slået deres rødder ude i Camden.
En bydel i London jeg synes særdeles godt om. Der er både garn, te, krydderier og marked mmm, og liv i gaderne.
I filmen var vi kun lidt derude.
Det var faktisk ret spændende at følge dem, for de slog sig sammen i 1993, da de endnu gik i skole.
Fra 1996 var der en fotograf, der kendte dem, der fulgte deres færd med kamera og filmrulle, og det er der så kommet en film ud af.
Fra at være et band der underholdt på pubberne i Camden med et par hundrede tilhørere er de endt med at holde koncerter over hele verdenen.
Musikken er til at holde ud at høre på.

Jeg holder meget af at gå i biografen, og studerer programmet flittigt.
For nogen tid siden kom der en film på plakaten:
Te med damerne.
Damerne er de skønne 4 veninder Maggie Smith, Judi Dench, Aileen Atkins og Joan Plowright.
De mødes jævnligt privat og en dag fandt de på at invitere et kamera med indenfor, og det er der kommet en film ud af.
MEN hvornår vises den i biografen?
Jeg skrev til dem, og har fået svar, at det bliver en filmperle, som kun vises én gang, og det er den 4. marts 2019 her i byen.
Ih hvor vil jeg glæde mig, for det er absolut MUST SEE film.

Den allerførste fødselsdag

Den søde lille pige på billedet havde sin allerførste fødselsdag i lørdags.

Hele familien var inviteret til frokost i sommerhus.

Der var rigelig plads til alle, og vi var mange.

Mor, morfar og 1 morbror ejer huset sammen, og snart skal nr. 2 morbror også være medejer.

Det er så skønt at opleve, at næsten alle pigens bedsteforældre var med.

Både hendes far og mors forældre er skilt, så det giver jo mange bedsteforældre - så det er jo de biologiske og det der vist i dag kaldes bonus.

Jeg synes det er så skønt at alle kan være i den samme stue.

Kusine og fætter. Fætter skal snart være storebror.

Min fod

Min højre fod lever stadig sit eget stille og uvirksomme liv, og det betyder, at det er hele benet, der er i aktivitet, når foden skal bevæge sig hen over terrænet - inde som ude.
Der kommer ikke input til musklerne fra hjernen. Det er en nerve omkring mit knæ, der er usamarbejdsvillig, så musklerne virker som lammede.
Jeg har en hylde med drikkevarer, og også nogle to liters dansk vand. Da jeg "trak gardinet fra" (der er rød-hvidternede gardiner for), kom en af de to-liters med ud og ned - NED over mine højre tæer.
Det er ikke pænt at bande, det gjorde jeg altså....
Der er sandelig følelse i tæerne.

Jeg har altså drømt, at jeg en gang kommer til at gå normalt igen, og det sker ret ofte at jeg får opfyldt mine drømme.
Håbet er lysegrønt - som foråret.

Bohemian Rhapsody

For et par dage siden var jeg en tur i biografen for at se
BOHEMIAN RHAPSODY
historien om bandet Queen med Freddie Mercury som forsanger.
Filmen varede 2 t 14 minutter. Den var gribende og rørende, og for min skyld måtte den godt have varet en time længere.
Det var dog en utrolig energi, Freddie Mercury var i besiddelse af.
Han døde som bekendt af AIDS i 1991.
Jeg havde en ung mand i min afdeling på jobbet, som elskede Queen, og han var også bøsse. Han nærmest græd i flere uger over hans død.

Jeg sendte også en tanke til en anden kollega, som også døde af AIDS i 1993.
Han var husven her i huset, og det skete, at vi holdt en halv fridag og tog på udflugt i København (det var jo ret nemt, da kontoret lå på Vesterbro). Han havde en utrolig god fortælleevne, og samtidig var han meget historieinteresseret. Og jeg er god til at lytte.
Han havde også en komplet Danmarkssamling af frimærker, og en dag spurgte han mig, om jeg ville med ham hjem og se hans frimærkesamling (jeg samlede også selv dengang). Du kan roligt sige ja,
FOR DER SKER IKKE NOGET.
(Selvfølgelig brød jeg ud i latter...)

En selvfølge???

Jeg har lært af min far og mor, at intet er en selvfølge, og det er jo nemt at leve efter, når det er lært i barndommen.
Og så alligevel.....
Siden 2015, da jeg købte ny slåmaskine, har jeg haft den til vinteropbevaring og service hos slåmaskinefirmaet, hvor jeg købte den.
Den bliver hentet omkring 1. november og afleveret ca. 1 marts.
Og de henter og bringer kun om torsdagen.
Jeg tænkte, at jeg må da hellere lige kontakte dem for at høre om jeg er på "afhentningslisten".
Indehaveren er en meget lattermild og venlig mand, og da jeg spurgte om jeg stod på listen, brød han ud i latter - og den smittede.
Så maskinen bliver hentet på torsdag.
Morale: intet er en selvfølge.

Van Gogh udstillingen

Der er også en hal fuld af skønne livagtige klovne

Jeg besøgte Van Gogh udstillingen på Arken i Ishøj i går.

Der var 28 billeder og 11 tegninger at beskue, og det ene mere vidunderligt end det andet.

Jeg var meget betaget af hans tegninger - en enkelt blyantsstreg, der kan blive til skønne motiver.

Da vi havde set os mætte, ville vi have lidt at spise. Dee var fuldt hus i cafeen, så vi måtte ud at finde et andet sted at spise.

Det blev Arken i Køge. Skøn æggekage.

Jeg har ikke været på Arken siden min Finns begravelse i 2007, så det var et hyggeligt gensyn.

Arken i Ishøj viser også en film om Van Gogh - den varer 1,5 time. Vi så den desværre ikke - fordi vi var sultne.

Aida

I lørdags begyndte sæsonen for operabio igen.
Første forestilling i denne sæson var Verdis Aida.
Fredag aften blev vi ringet op af Imperial, fordi de havde tekniske problemer, og der var en blå stribe i den ene side af lærredet. Lyden var der dog intet i vejen med.
Vi mødte op, og så hele operaen.
Igen - drama på højt plan.
Et af titelpartierne blev sunget af Anna Netrepko. Hun er suveræn og fantastisk.
Inden operaen gik over lærredet, fik vi at vide fra scenen af en medarbejder, at vi kunne få en ny billet til forestillingen, som spiller ekstra på søndag, for så var teknikken i orden.
Med alle ville få en erstatningsbillet - til en hvilken som helst forestilling vi ønsker.
Det er flot service.
Efter forestillingen gik to af os (vi er 3, der deler operabegejstringen) i Tivoli og fandt et godt sted at spise. Det blev Færgekroen. De kunne byde på et stykke smørrebrød med avokado, tomat og smilende æg. Uhm, det var guf for sådan en som mig.
En skøn dag i dejligt selskab.
Søndag besøgte jeg en veninde, der skulle have lidt IT hjælp. Det lykkedes, og hun kvitterede med et skønt måltid mad og dejligt selskab og snak.
En skøn social week-end.

Gaver

Årets sidste tomater af egen avl.

3 tomatplanter fra Netto til 10 kr. pr styk har givet så ekstremt mange tomater, at det var en ren fryd.

Her er farvene meget naturtro.

En meget kær veninde bliver 70 i næste uge.

Hun skal have gave i dagens anledning.

Både fra mig (personligt) og fra en gruppe vi er i begge to.

Hun har meget bestemt frabedt sig "noget man kan spise"/noget til madlavning.

Så hun fik besked på, at så måtte hun da ryste op med en ønskeseddel.

Det kunne hun ikke, sagde hun, og svaret var, at det blev hun sandelig nødt til, når vi ikke selv må bestemme hvad vi vil give hende.

Elendig billedkvalitet - farve er lysegul og beige. Hun har selv peget på farverne i mit stoflager i foråret.

Jeg lytter når mennesker udtrykker ønsker og er ret god til at huske ønskerne.

Jeg har altså købt noget til at spise til hende.

En stor kasse kæmpeskildpadder - og selvom hun er inde i en periode med "skrump", kan hun IKKE sige nej.

Hun har i flere år snakket om mug rugs, og i foråret syede jeg 4 til hende.

Selvfølgelig skal hun da have mug rugs i fødselsdagsgave.

8 styks.

Så kan jeg måske "få fred" i nogen tid for at høre om mug rugs...

Det skal blive med stor fornøjelse at give hende gaven.

Der følger også et par biografbilletter med.

Jeg kan godt skrive om gaven, for hun færdes ikke i blogland.

Model Margit og futter

Lidt mere strik er færdigt.

Model Margit.

Den oprindelige model har dominostrik både på ryg og forstykke.

Jeg har strikket den en gang før - i cottonwool, som er blevet til vinterudgave.

Denne er med det oprindelige garn, Coast uld - til modellen - købt som kit på messe i foråret -

og det bliver til sommerudgaven.

Ærmerne er trekvartlange.

Jeg manglede lyst til at strikke ryggen i dominostrik, så det blev striber på højkant ligesom på ærmerne.

Coast uld er en ret tynd tråd, men den folder sig ud, når den er vasket.

192 gram har jeg brugt til den.

Et par filtede futter til mig selv er det også blevet til.

De er vasket på 60 grader 2 gange, har været i tørretumbler og

alligevel er det lidt for store.

Heldigvis har jeg en symaskine, så jeg syr lige en syning bagpå, så de kommer til at passe.

The wife

The Wife var på biografplakaten i går eftermiddags - for mit og venindens vedkommende.
I hovedrollerne ses Glen Close, Jonathan Pryce og Christian Slater.
Filmen handler om en succesfuld forfatter, der hyldes med Nobels litteraturpris.
Bag enhver succesfuld forfatter er en kvinde - siger et gammelt ordsprog.
Således også i denne film, MEN hustuen var selv et lovende talent i sine unge dage.
Og overraskelsen i filmen, da hun vil forlade ham - er …. overraskende.
Skøn film og fantastisk godt spillet.

Klar igen

I sidste uge kunne jeg overhovedet ikke starte min slåmaskine.
I et stykke tid havde jeg "hevet i snoren", fordi batteriet var lavt på …. hvad det end hedder.
Græsslåningssæsonen kører jo på sidste vers, så jeg ville jo bare vente med at oplade til jeg kunne overlade det til slåmaskinemanden, som henter den i november og afleverer den i marts - efter fint service.
Med trykkede ribben gik det bare ikke at hive i snoren, så jeg måtte ha batteriet ud og oplade det.
Og så ser jeg at en af ledningerne er rustent. Så tror da ….. at jeg ikke kan starte maskinen, uanset hvor meget jeg hiver i snoren.
I går var jeg ude at hente nyt og fint batteri - ledninger monteret og fuldt opladet.
Så det blev sat i, og maskinen starter med et enkelt lille tryk på knappen.
Skulle jeg nu have problemer med at sætte i eller andre problemer, kører firmaet deres runde og reparerer og lignende om torsdagen, og det var også beskeden fra dem i dag.
Men slet ingen problemer, og jeg klapper mig selv på skulderen over både det ene og andet, når der nu kun er mig på matriklen - og jeg er totalt uvidende om motorer.

Endelig færdig

For meget, meget længe siden spurgte min datter om jeg ville strikke en Hanne Falkenberg model Mermaid til hende.

Hun havde købt et kit....

som stod længe på lager...

meget længe.

Garnet var shetlandsuld, og både hun og jeg er uldsarte, så det kan jo næsten være lige meget med at strikke i kradsuld.

Heldigvis er der en fra min strikkegruppe, der kan tåle alt slags uld, så hun blev den nye glade ejer af garnet, og der blev indkøbt kradsefri uld.

Dvs Coast, og jeg har strikket med dobbelt tråd.

Mermaiden har været en kæmpestor fornøjelse at strikke.

Hanne Falkenberg leverer ordentlige, gennemarbejdede opskrifter.

Modellen er med mange kiler, så den bliver taljeret.

Jeg er ganske spændt på hvordan den passer hende.

Hun får selv lov til at vaske den fri for spindeolien....

Jeg startede på den 5. august i år, så det er ikke nået at blive en ufo...

Jeg laver flere ting på en gang.

Her et tæppe til børnene ude i verdenen via Røde Kors i ren bomuld.

Det tog lidt over en uge at hækle.

Der skal bagbeklædning på, siger Røde Kors (det kan trække gennem hullerne!!), så et stykke lagenlærred er syet bagpå - en enkelt søm helt ude i kanten.

Størrelse 1x1 meter og det vejer ca. 800 gram (uden bagbeklædning).

Stofskiftet

Igennem det sidste halve år har jeg besøgt min læge - og andre læger - op til flere gange.
Neurologen, som gjorde en masse undersøgelser omkring min dropfod, anbefalede, at jeg fik undersøgt mit stofskifte "om nogle måneder".
I sidste uge fik jeg taget blodprøver, og i dag har jeg besøgt lægen for at han kunne fortælle mig, hvordan mit stofskifte har det.
Det har det ganske fint. Det ligger indenfor normalområdet, dog i den lave ende.
Indenfor de sidste par år har de fået fokus på de tal, som TSH giver.
Kommer det over 10, skal jeg have stofskiftemedicin - siger lægen!!!
Mit tal ligger på 6, og jeg kan desværre ikke selv gøre noget aktivt for at ændre det.
MEN alle mine andre hormoner fungerer fuldstændigt normalt i hele kroppen.
Godt at vide.
Kolesteroltallet er kun en lille bitte smule højere end normalområdet. Også godt at vide.
Besøg hos fyssen i morges - jeg fik en high five af ham, fordi jeg træner så flittigt, trods dårlige ribben og venstre knæ skadet. Lægen kunne konstatere, at der ikke var vand i knæet - gode tegn, så er der ingen korsbånd beskadiget.
Optimismen er i højsædet - igen.
Lægen mente også, at der er gode muligheder for at kunne komme til at gå normalt igen.
Ih, hvor vil det glæde mig - ud over alle grænser.
Lægen mente også, at jeg kunne tage smertestillende medicin for de trykkede ribben. Jeg tror nok, jeg kiggede lidt underligt på ham. Nej tak, det er kun når jeg skal rejse mig fra liggende stilling der gør lidt nas. Og kunne fortælle ham, at det er godt at kunne bruge de gode yoga åndedræt, så kroppen får den ilt den har brug for.

Undren - og passion

Jeg undrer mig lidt over mig selv...

Madlavning er en passion i mit pensionistliv  - jeg har ovenikøbet været på madlavningskursus for nyligt.

Strik og hækling har været en passion lige siden jeg lærte begge dele som 6-årig af min mor.

Musik er også blevet en passion...

Så jeg undrer mig over mig selv, for min blog afspejler IKKE mine passioner.

Det kunne være jeg skulle lave om på det??? selvom der er massevis af mad- og strikkeblogs. Måske ikke så mange blogs med musik.... (min musiksmag er ret varieret: pop og opera).

Et fald og god service

Jeg slæber stadig rundt med en dropfod og en nerve ved knæet, der har fået et slag dengang nede i Italien, da jeg brækkede min venstre hånd.
Mandag eftermiddag var jeg en tur i Køge og går på et fortov, der er helt "glat".
Pludselig befinder jeg mig i vandret position og glor ned i fliserne.
Hvad skete der lige der?
Jeg kom op i siddende stilling, og to søde rare damer havde smidt deres biler lidt ind til siden midt i rundkørslen, for jeg skulle da have hjælp.
Jeg lod mig villigt bugsere i opretstående stilling og hen til nærmeste bænk.
Om jeg havde det OK? JA, intet brækket - bare en stor forundring over, hvad der var sket.
Jeg sad helt stille et stund og genfandt "mælet", og vandrede hen for at hente de varer, der var ankommet til mig i strømpebutikken.
Og stille - meget stille - gik jeg hen til bussen igen og hjem.
Det er højre fod, der klasker og slasker mod jorden.
VENSTRE knæ havde fået et ordentligt slag.
Begge arme havde også taget lidt fra, og gjorde en lille bitte smule ondt.
Et par ribben har også taget fra i faldet.
AV for …..
Disse småskader besværliggør jo min gøren og laden.
Mine trappetrin til førstesal er ret høje, og det er MEGET besværligt at komme opad.
Det positive ved det er jo at jeg kan bruge det elendige højre ben til at løfte kroppen opad - hvad jeg ikke kunne for en uge siden.
Fitness træning HJÆLPER.
Jeg har været i fitness 2 gange siden, og det var sej træning. MEN det lykkedes.
GRÆSSET GROR stadigvæk.
Så i går, da jeg ville slå græs.... batteriet er gået tom for strøm, så jeg har brugt snoren at hive i for at starte slåmaskinen.
I går ville den ikke starte.
Heller ikke i dag.
For med et par ribben, der gør nas, duer det ikke.
Så jeg har hevet batteriet ud for at oplade det, så jeg bare kan trykke på knappen.
MEN
den ene af ledningerne er rustet væk, så der ingen forbindelse er.
Så gir det jo sig selv, at dyret ikke vil starte.
Jeg har ringet til slåmaskinemanden, og han ville komme ud for at ordne mit batteri.
Det er GOD SERVICE ud over alle grænser.
Da jeg nu havde batteriet foran mig, blev vi enige om, at jeg kommer ud til ham med det, så vil han se om han kan fikse det - i stedet for at jeg skal investere i et nyt.
Jeg er dybt taknemmelig.....

Madlavningskursus

Denne søde lille snegl mødte jeg på en morgentur til stranden - huset var ca. 2 cm. Vinbjergsneglunge?

Jeg har været på et 4-dages madlavningskursus - for vegetarer.

Åh, hvor var det godt.

Selvom jeg har været vegetar i ca. 40 år, er der altid noget nyt at lære.

Kurset blev holdt i Klint ved Nykøbing Sj. og det er jo en naturperle.

Tæt på vandet, så en morgen- og aftentur til vandet var jo ligetil.

Vi var 18 kursister - nogenlunde ligelig fordelt mellem kønnene.

Vi blev delt i et frokosthold og et aftensmåltidhold.

Frokostfolkene skulle forberede frokosten - selvfølgelig, mens aftenholdet skulle rense og skrælle grøntsager til aftensmaden.

Som det kan ses på billedet er det store mængder....

Der er egen urtehave på stedet, og her er det Synnøve fra Norge, der er i gang med at rense 

sølvbeder.

Her er kokken og underviser Per i gang med at vise os nogle gode fif.

Per er dansker, men bor i Trondhjem i Norge, hvor han er iværksætter og har selv nogle falaffel-butikker.

Grønsager er dejlig farverige.

Vi var så heldige, at indehaveren af restaurant Det vilde Køkken havde en times tid, hvor han tog os med på stranden og der blev samlet vilde urter.

Han leverer bl.a. til Dragsholm Slot, og er medvirkende til at slottet har fået en michelinstjerne.

Han har sandelig også samlet urter til regenten.

En meget inspirerende mand, der ved hvad han taler om.

Der er dynamik i himlen den dag.

De sidste 4 billeder i dette indlæg er taget indenfor 10 minutter.

Den første dag var jeg på hold med Erik - en herre på 77 år.

Hans kone havde lavet mad hele deres liv sammen, og selvom han gerne vil lære... sender hun ham ud for at gøre det han gør så godt.

Så han havde tilmeldt sig kurset.

Han vidste dårligt, hvordan man skulle koge et æg, men han var lærenem (og jeg skulle tage alle mine pædagogiske evner i brug). Han var meget, meget glad for hvad han lykkedes med.

Vi var jo 9 på hvert hold, og vi blev så delt igen i 4 hold.

Andendagen var jeg på hold med bl.a. en mega alfahan, og det var kun hans smag på retterne der kunne gå an. Så sandelig om jeg også fik brug for mine diplomatiske evner (godt opdraget udi det af min far), for det skulle også smage af lidt mere end salt. 

Det var skønt med ny inspiration, gode fif og nye opskrifter.

I parentes bemærket... jeg fik ros af kokken … han kunne se, at jeg er vant til at arbejde i et køkken (både mit eget og det grønne hus).

Skønt med sådan en melding, når nu madlavning er blevet en passion i min pensionisttilværelse.

I går havde jeg gæster til middag.

Kødspisere får serveret fisk her, medmindre de siger, at de gerne vil spise udelukkende vegetarisk.

De fik gazpacho med ristede græskarkerner, laks med sesam og rosmarin, kartofler (jeg ved at den ene af dem elsker alle former for kartofler), sennepsvinaigrette, spinat/grønkålspesto, "salat" af gulerødder, pære, squash, mandler, citron, olivenolie og skovsyre.

Den anden af mine gæster er hjertepatient, og når man er det og får blodfortyndende, må man ikke få for mange grønne bladgrønsager. Så blev jeg det klogere.

Jeg kommer til at tænke på, at jeg deltog i 60dage.dk i foråret, og her deltog en mand, der havde været med i et program på TV2, der hedder spis dig rask.

Gad vist hvad jeg skal spise for at få stimulere mit perifere nervesystem, så min fod kan blive normal igen? Min fys sagde i dag, at fiskeolie kunne være godt. 

En flot fyr

I går kom denne flotte fyr kravlende op ad havestolen, hvor jeg sad og nød solen.

Kort tid efter hoppeden den ned på terrassegulvet og i to spring var den ude i den grønne natur.

Et spring ca 50 cm. Ganske flot klaret af sådan en lille gut.

Den er ca 2 cm lang i kroppen.

Jeg er en anelse irriteret over teknologien. Jeg skal ikke være irriteret, jeg skal bare undersøge tingene ordentligt!!!

Min blog kører på blogger.com og jeg kan ikke hente billeder ind direkte fra min I-pad eller telefon. Billederne skal lægges over på min computer, hvor jeg så kan hente dem til bloggen. Besværligt.

Billeder fra telefon/I-pad bliver lagt i et bibliotek og fra kamera i et andet.

Det kræver undersøgelse....

Vikingeskibsmuseet

For snart længe siden var jeg på besøg på Vikingeskibsmuseet sammen med oplevelsesgruppen.

Et meget interessant og spændende besøg, der satte en masse tanker i gang om danskernes fortid.

Museet har også en lille biograf, hvor de viser film om vikingeskibene og historien om dem.

ALT skulle laves i hånden.

Selv sejlene - de blev lavet i hør.

Jeg kan ikke huske målene, men de var store.

I filmen så vi bl.a. at der var levende får og geder med ombord.

Jeg tænker, at de nok har måttet lade livet undervejs, så vikingerne kunne få noget at spise.

Der var INGEN steder på skibet, hvor de kunne gå i ly.

Det har været nogle barske gutter. Tænker at der nok ikke har været kvinder med???

Hovedbygningen ligger lige ud i og til fjorden.

Træet i de 5 udstillede både har ligget i vandet i 900 år, og det tog "kun" 25 år at genskabe dem.

Helt fantastisk.