fredag den 28. september 2018

Et fald og god service

Jeg slæber stadig rundt med en dropfod og en nerve ved knæet, der har fået et slag dengang nede i Italien, da jeg brækkede min venstre hånd.
Mandag eftermiddag var jeg en tur i Køge og går på et fortov, der er helt "glat".
Pludselig befinder jeg mig i vandret position og glor ned i fliserne.
Hvad skete der lige der?
Jeg kom op i siddende stilling, og to søde rare damer havde smidt deres biler lidt ind til siden midt i rundkørslen, for jeg skulle da have hjælp.
Jeg lod mig villigt bugsere i opretstående stilling og hen til nærmeste bænk.
Om jeg havde det OK? JA, intet brækket - bare en stor forundring over, hvad der var sket.
Jeg sad helt stille et stund og genfandt "mælet", og vandrede hen for at hente de varer, der var ankommet til mig i strømpebutikken.
Og stille - meget stille - gik jeg hen til bussen igen og hjem.
Det er højre fod, der klasker og slasker mod jorden.
VENSTRE knæ havde fået et ordentligt slag.
Begge arme havde også taget lidt fra, og gjorde en lille bitte smule ondt.
Et par ribben har også taget fra i faldet.
AV for …..
Disse småskader besværliggør jo min gøren og laden.
Mine trappetrin til førstesal er ret høje, og det er MEGET besværligt at komme opad.
Det positive ved det er jo at jeg kan bruge det elendige højre ben til at løfte kroppen opad - hvad jeg ikke kunne for en uge siden.
Fitness træning HJÆLPER.
Jeg har været i fitness 2 gange siden, og det var sej træning. MEN det lykkedes.
GRÆSSET GROR stadigvæk.
Så i går, da jeg ville slå græs.... batteriet er gået tom for strøm, så jeg har brugt snoren at hive i for at starte slåmaskinen.
I går ville den ikke starte.
Heller ikke i dag.
For med et par ribben, der gør nas, duer det ikke.
Så jeg har hevet batteriet ud for at oplade det, så jeg bare kan trykke på knappen.
MEN
den ene af ledningerne er rustet væk, så der ingen forbindelse er.
Så gir det jo sig selv, at dyret ikke vil starte.
Jeg har ringet til slåmaskinemanden, og han ville komme ud for at ordne mit batteri.
Det er GOD SERVICE ud over alle grænser.
Da jeg nu havde batteriet foran mig, blev vi enige om, at jeg kommer ud til ham med det, så vil han se om han kan fikse det - i stedet for at jeg skal investere i et nyt.
Jeg er dybt taknemmelig.....

6 kommentarer:

  1. Altså Kisser ... du kan da ikke sådan bare gå og falde. Det er noget hø, er det, for selv om folk er flinke til at hjælpe, må det alt andet lige føles en anelse utrygt. Jeg håber søreme, at dette var en éngangsforeteelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det håber jeg sandelig også - at det var en engangsforeteelse. Så nu kommer min krykke med HVER gang jeg er ude på fortovene. Jeg føler mig lidt tryg ved at have den med...

      Slet
  2. Det er ikke godt at du sådan falder, det er vist godt du nu tager din krykke med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, Lene, det er meget lidt godt :-)

      Slet
  3. Det var da skrækkeligt, Kisser! Rigtig god bedring.
    Håber du når at blive klar til at 'klatre' rundt i Rosenborg Slot i november.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan nogle bøjede/trykkede ribben giver lyd fra sig i op til 7 uger, så mon ikke jeg er frisk....

      Slet