fredag den 1. marts 2019

Lumbalpunktur

Sygehusbesøg i går - jeg skulle have lavet en lumbalpunktur.
En sød og kær veninde havde tilbudt at være chauffør for mig. Lige da vi ankom til neurologisk, var der en anden bilist der forlod parkeringspladsen, så det var jo ganske nemt at parkere - uden at vi skulle køre rundt for at lede efter en plads.
Når jeg har været på sygehuset på egen hånd, er jeg kørt med toget - netop pga manglende p-pladser.
Jeg havde fået forklaring om, hvad lumbalpunktur er, og de bivirkninger det kan give.
Ind til lægen og sygeplejersken, og jeg blev sat godt til rette.
Lægen snakkede som et vandfald...
Jeg er vist af den slags, der helst er fri for al den snak. Jeg har da fået vænnet min tandlæge af med at fortælle, hvad hun nu gør. Bare gør det, siger jeg.
Jeg blev lokalbedøvet.... og mærkede absolut intet, før nålen ramte en nerve, der gav et sjov jag ned i højre ben - det varede ca. 1 sekund.
Jeg var altså ved at falde i søvn, for det var en søvndyssende stilling jeg sad i.
Men vi fik da alle tre snakket både om tandlæger og frisører og en del andet.
Lægen var absolut helt tavs, da hun talte dråber, der kom ud af rygraden.
Så var det overstået, og jeg fik besked på at gå hen i blodbanken for at få taget blodprøver.
Suk, der er langt.... jeg blev tilbudt en portør, ja tak, det var skønt at blive transporteret.
En times ventetid på blodprøver - de er ved at tilrette nyt it system, og undskyldte mange gange.
Jeg gik i det skønne vejr tilbage til veninden. Hun havde siddet og strikket. På vej hjem overtog jeg hendes strikketøj (tæppe til RK børnene). Vi skulle hjem til mig og have en kop kaffe og en masse ost.
Jeg var ret opmærksom på om jeg fik den mindste hovedpine, for så skulle jeg bare lægge mig ned.
Jeg var i vertikal position og intet skete.
Absolut ingen bivirkninger her. Heller ikke i dag.
Jeg så min egen spinalvæske - den er lige så flot som en diamant. Helt klar.
Jeg havde ellers drømt natten forinden at den var koboltblå...
Nu er det hele sendt til analyse, og jeg skal til samtale om en eventuel diagnose den 20. marts - samme dag som min kæreste lillebror skal have svar på vævsprøver af den ene af hans kræftsvulster og om de kan tilbyde behandling på nogen måde.
Gad vist hvad der er i vejen hos mig????

4 kommentarer:

  1. Prøven skræmmer folk, især navnet rygmarvsprøve, og det er jo slet ikke rygmarven man tager prøve fra. De fleste siger som dig, at det gik uden de store problemer.
    Nu håber jeg at prøven er med til at give dig et svar.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, det er jo "a piece of cake".
      Det ville være så skønt med et svar...

      Slet
  2. Jeg håber, de finder ud af hvad der er galt, så du kan blive hjulpet og komme til at gå noget bedre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er et stort ønske at kunne gå næsten normalt igen 😊

      Slet