Bevilget

Jeg jublede i går, for jeg fik brev fra min kommune om, at jeg er bevilget en dropfodskinne.
Tid er bestilt hos bandagisten.
Jeg ser meget frem til at kunne gå nogenlunde godt på begge mine fødder igen.
Det er noget af en proces at overgive sig til hjælpemidlernes verden, MEN det kan været godt at indse, at netop et hjælpemiddel kan gøre livet lidt lettere.
Jeg besøgte lægehuset i onsdags, og jeg skulle gå 25 m og det var da ikke nødvendigt med krykken. Suk, på vej ud glemte benet, at det skulle løfte sig en halv meter, så foden skrabede henover belægningen, og jeg var ved at stå på snuden. Det gjorde jeg heldigvis ikke.
Det er sjovt at gå rundt i stue og køkken med yogabåndet bundet om højre fod, så kan jeg gå helt normalt.
Det håber jeg også at jeg kan når jeg får dropfodsskinne.
I dag har jeg været ret meget rundt i Køge by og omegn, der var adskillige ting at ordne. Foden var slet slet ikke samarbejdvillig, og jeg talte ikke, de gange den ikke ville løfte sig ordentligt, men det har nok været tæt på 20.000 gange!!! Overdrivelse fremmer forståelsen.
"Dagen derpå" er jeg træt. I går besøgte jeg min bror på palliativ afdeling, og det koster energi. Heldigvis kunne jeg også besøge mit barn, som bor tæt på det sygehus, og fik en masse energi (og garn) med hjem.
Og så er det vigtigt at huske på at gøre noget godt for sig selv.
Jeg har bestilt en uges arbejdsferie i sommertiden - jeg skal lave mad 4-5 timer om dagen i et skønt køkken, og jeg glæder mig i den grad.
Madlavning er jo en passion i mit pensionitliv, og at køkkenet så også er et vegetarkokken, gør jo bare sagen helt perfekt. Når nu jeg også selv er grøntsagsspiser.