søndag den 24. marts 2019

Ud at spise

Det er lille bitte smule trist og vemodigt at tænke på, at jeg kunne have haft hele huset fyldt med familien i dag.
Jeg var blevet enig med min lillebror om at aflyse familiesammenkomsten, hans datter og svigersøn skulle til det jyske til familien, og det blev for meget for de to små rollinger med flere begivenheder i samme week-end. Og lillebror var jo indlagt.
Nevø og kæreste er så rejst til Wien på kærestetur - meget fornuftigt.
MEN min datter og svigersøn ville komme med nybagte boller og så har min svigersøn inviteret os ud at spise - så var vi fri for at lave al det mad.
Smukt træk af ham.
Min datter har haft en ret dårlig nattesøvn, så hun ringede i formiddags og sagde, at hun ville forsøge at få en times søvn, så de kunne være her til den aftalte tid.
Ikke tale om!
Hun skal få sovet så meget hun kan - hun var vågnet efter 3 timer helt af sig selv og var godt udhvilet.
Så vi mødes da bare inde i byen til skøn mad.
Og bagefter hjem til mig - så kan jeg guffe bollerne i mig de følgende dage. Elsker min datters boller.
Gætter på at vi nok skal få os et godt grin. Min svigersøn ejer nemlig en evne, der kan få min mave til at boble.

2 kommentarer:

  1. Det er godt med gode svigersønner - jeg har også en af slagsen :-)
    Og også godt med gode, hjemmebagte boller.

    SvarSlet
    Svar
    1. Så skønt. Min har også lige handlet i trælasten for mig og samlet alt det jeg bestilte.
      Bollerne er så gode :-)

      Slet