I går blev min lillebror begravet - fra Adventskirken i Vanløse.
Det var så smukt altsammen, og præstens tale var lige præcis sådan som den skulle være.
Alle de gode værdier vi fik med i livet fra vores forældre.
Hans liv med sine børn og børnebørn.
Og den sidste vals med sin kæreste.
Og solosang
Den store mester kommer
var vidunderlig at lytte til.
Den sidste sang der blev spillet mens kisten blev båret ud af kirken var
Den allersidste vals
Smukt valg, en af vores mors yndlingssange, som hun ofte sang.
Da den kirkelige del af det hele var overstået, stod vi alle sammen udenfor kirken.
Han skulle jo begraves på Bispebjerg Kirkegård.
Jeg var jo en af de første, der hilste lillebror velkommen til barndomshjemmet, da de kom hjem fra fødeklinikken.
Så jeg ville jo gerne være tæt på hans sidste tur.
Jeg fik lov til at køre med i rustvognen, og præsten kørte så med min svigersøn.
Det var en god følelse, og jeg fik en god snak med bedemanden.
Han kendte min gamle sløjdlærer (jeg gik til sløjd i 5 år i 70erne), og han kender også hans søn, som overtog faderens bedemandsfirma. Det var i øvrigt ham, der sørgede for at min Finn kom i jorden.
Næste gang jeg skal ud at køre i rustvogn, er det mig selv der ligger bagi!!!
Solosangeren kom med ud på kirkegården, hvor vi sang
Nu titte til hinanden.
Vi fik kaffe/kage OG GRAVØL på en cafe mellem kirkegården og Grundtvigskirken - en imponerende kirke. Jeg var der sidst i januar 1966 - til en barndomsvenindes bryllup.
Bedemanden fortalte også, at der er registreret 150.000 besøgende på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer står i blomst. Et imponerende antal.
Sandelig en dag med mange barndomsminder.
Min svigersøn fik en hel del historier på vej hjem, og han synes det ville være en god ide, hvis jeg skrev dem ned til min nevø og niece.
Niecen og familie rejser til det jyske i dag for at besøge familien og
nevøen rejser med sin kæreste på kæresteweekend til Wien.
God ide.
Jeg skal ud at gå - med min nye skinne.
Foden skal jo lige vænne sig til den.
Der var MANGE blomsterbuketter og kranse.
Jeg var blevet enig med min lillebror om, at jeg ikke havde blomster med. Jeg har indbetalt et beløb til Julemærkefonden - en fond han også selv støttede.
Det er lidt tungt at følge de elskede på deres sidste tur her på jorden, men du har klaret det fint.
SvarSletOg JA: Skriv alt ned du kan huske om 'gamle dage'. Lige pludselig er de (som nu er 'vi') gamle borte, og der er ingen, de unge kan spørge. Jeg kom alt for sent i tanke om alt for mange spørgsmål, jeg skulle have stillet både min far og andre gamle i familien, inden det var for sent.
Ja, det var en anelse tungt.
SletJeg har fundet en bog frem til at skrive gode minder ned i :-)
Det lyder som en smuk begravelse, det gør det dog ikke nemmere. Jeg siger som Ellen, skriv endelig til næste generation, for pludselig er der ingen til at fortælle. Jeg har været så glad for min fars beretninger og slægtsforskning, hvor han interviewede alle sine mange søskende og skrev det ned til næste generation.
SvarSletDet var en meget smuk begravelse.
SletJeg er i gang med at skrive...