Der foregår vist meget handlen på internettet.
Det er jo skønt at sidde i fred og ro hjemme ved sin computer og bestille varer.
Lige fra barnsben har jeg elsket at købe ind. Jeg løb ærinder for min mor og andre damer i kvarteret.
Kærligheden til at købe ind har fortsat ind i voksenlivet.
Jeg fik lige pludselig en ide om "noget at sidde på", når jeg laver havearbejde, bare fordi jeg er en smule hæmmet pt.
Skønt er det jo med internettet at kunne søge på så godt som alting - det er bare at finde det rette navn.
Jeg har fundet en haveskammel som lige passede i højden osv og som ikke synker ned i den bløde muld, når jeg sætter mig på den.
Lige for tiden bruger jeg en letvægtstol på 4 ben, og den kan godt lide at synke dybt ned i jorden. Og så morer jeg mig over det....
Det er jo så genialt, at man kan se om objektet er på lager i ens lokale butik. Det var min haveskammel, så efter besøget i LOOP i dag kørte jeg til den trælast, der skulle have den på lager.
Det havde de altså bare ikke.
Men jeg fandt en skøn stige med 2 trin, som er dobbelt så brede som normale stiger.
Det var jo skønt at have sådan en på lager, når fødderne nægter at samarbejde om at stå på tæer.
Jeg vil jo også tro, at min højde er skrumpet lidt.... så jeg måske er lidt kortere end 168, som var min ungdomshøjde.
NU har jeg bestilt haveskamlen via webshoppen og kan glæde mig til den kommer på lager og bliver leveret til pakkeshoppen.
Sådan en kortbenet stol har jeg faktisk også overvejet, selvom jeg ikke er direkte handicappet som du er for tiden, men mine knæ kan ikke rigtig holde til belastningen mere, hvis jeg skal ligge i mere end ½ time ad gangen og rode i jorden.
SvarSletJeg er spændt på, om den er god at bruge? Får vi en udtalelse om det?
Ellen, det er jeg også. Jeg har også kig på taburetten, der hedder one leg - den kan vippe og dreje 360 grader.
SletJa, selvfølgelig vil jeg fortælle om den.