Adriana

Tidligt i morges fik jeg samling på mig selv og mine eksede ben.
Tihi, sætter man et s foran eksede får ordet en hel anden betydning.
Jeg skulle til staden til Imperial for at opleve operabio, Francisco Cileas Adriana Lecouvreur. Desværre ingen happy end - det kan jeg jo bedst lide. Opera er som regel drama på højt plan. Heltinden bliver forgiftet og dør....
Det var en sjælden skøn morgen, og der var stille endnu i byen.
Buschaufføren fik en tumbs up af mig (som han besvarede) fordi han først satte gang i bussen, da jeg havde fået bænket mig. Skønt.
Mine opera veninder holder meget af at læse om operaen vi skal se inden forestillingen. Imperial er så venlige at udlevere handlingen til alle der har interesse i det. Jeg er så modsat - og ikke Rasmus modsat - for jeg sætter mig bare til rette i de skønne sæder og lader mig underholde.
Stor var min overraskelse, da ANNA NETREPKO toner frem på skærmen.
Hun er intet mindre end fantastisk og sikke en stemme. Som hun kan holde en ren tone - længe - og samtidig er hun også i besiddelse af en sjælden vibrato. Det er vist kun ganske få, der kan det.
Robin Gibb fra Bee Gees kunne også.
Det giver altså gåsehud …. hos mig (og veninderne).
Det sker at vi går ud at spise efter forestillingen, dog ikke i dag.
Det ville have været skønt at gå en tur i Tivoli, der er altså ikke ret langt - normalt. Intet er dog normalt p.t. på gåfronten for mig. Suk.
Så vi skiltes nede på stationen.