fredag den 2. august 2013

Møn

Jeg har været en tur på Møn i dag.
En veninde har en bondegård dernede som sommerhus, og det bugner med bær. Så en anden veninde og jeg har været på gården og plukke solbær.
Heldigvis stod buskene i skyggen.
Vi er glade alle sammen. Veninden, der ejer gården, bruger ikke bærrene selv. Den anden veninde og jeg er superglade for de næsten 3 kilo vi plukkede hver.
Og turen var en dejlig udflugt.
Vi gjorde holdt i Stege og var på rundtur i byen. Det er en meget hyggelig by. På en eller anden måde minder den mig lidt om Sorø, hvor jeg tilbragte mange sommerferier hos min faster, som var plejemoder på sindssygehospitalet.
Vi var inde i gården med Møns Bryghus, for der ligger også en iskiosk. En dejlig stor is gled ned.
Black var med i dag, noget der sker sjældent, og specielt i denne varme. Han klarede det i fin stil, for vi åbnede alle vinduer i bilen, og han lagde sig pænt ned på sit bagsæde.
Veninden og jeg havde nemlig aftalt at spise sammen her til aften.
Det var en skøn og oplevelsesrig dag - lidt lige som at være på ferie.

4 kommentarer:

  1. Det er sjovt, at du bruger udtrykket 'plejemoder' - det kaldte min mor sin foresatte på den åndssvageanstalt (som sådan noget altså hed dengang), hvor min mor blev uddannet som plejerske, som det hed, og som ikke var sygeplejerske, som var noget andet. Mor var elev i fire år for at blive plejerske, mener jeg.
    Jeg ved ikke, hvornår plejerske-uddannelsen forsvandt. Ved du noget om det?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, min faster var uddannet sygeplejerske, og plejemoder var hendes titel. Hun var daglig leder på hospitalet.
      Sjovt nok var min søster også uddannet indenfor åndsvageforsorgen i fire år som plejerske. Hun blev kaldt omsorgsassistent. Mon ikke det var samme uddannelse som din mor.
      Nej, jeg ved ikke hvornår den uddannelse forsvandt. Ved blot at da Finn blev ansat indenfor dette område var det befolket med socialpædagoger, og det var i firserne.

      Slet
  2. Sikke en vidunderlig dag og dejlig at I havde Black med - udflugter er godt for sjælen. I morgen tager jeg til Kalvehave. Klem og rigtig god weekend, Kisser!

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige det hjørne af Sjælland, hvor Kalvehave ligger, er et specielt sted. Mok mest fordi jeg har gode minder fra området.
      God tur i morgen. Puha det bliver en lang køretur for dig.
      Klem og god weekend

      Slet