tirsdag den 20. august 2013

2. dagen

I dag har jeg smurt cementvælling på murstenene på sydmuren.
Lillebror har repareret nordsiden, så den er blevet flot og hel.
Han nåede en tredjedel af sydmuren.
Jeg har fyldt affald i sække, og der er flere tons, tror jeg.
Der er støvet alle vegne, både inde og ude. Det fine støv trænger også godt ind i håret.
Lige over frokost kom min niece, og hun har brugt hele eftermiddagen på at lege med Black.
Hun går i skole - hun vil gerne være konditor - så hun havde dejligt bagværk med.
Black satte sig lige midt i hele flokken, og min bror sad med det sidste af en bid fra kagemanden. Haps, den huggede Black.
Vi grinte som flækkede træsko alle sammen - uhm, den smagte godt syntes Black.
Nu snorksover kræet, så jeg vil ud at trække frisk luft - på cyklen. Som modvægt til al det jeg har bukket mig i dag for at putte støv og murbrokker i sække.

4 kommentarer:

  1. Dejligt med lækkert bagværk når du er så flittig - og det må have været et syn for guder at se Balck hapse den sidste bid :-)
    Klem!

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame, Black var så sød, som han sad lige midt i flokken. Uhm, han nød den sidste bid. Det er jo ikke hverdagskost for ham :-) Sneglene smagte SKØNT.
      Klem

      Slet
  2. Det var dog utroligt, som du kan! Black er tryg, tror jeg: "Den må være til mig! Hvordan skal jeg få det sagt? Nå, haps!"
    Cementvælling har det med at glide ned, men det lyder som om du har haft god faglig bistand eller medfødt håndelag, måske - godt klaret!

    SvarSlet
    Svar
    1. Donald, Black er lynhurtig til at acceptere flere i flokken, og er ret tryg. Han får jo ikke skældud - tværimod, når han "laver numre", kommer latteren frem.
      God faglig bistand og medfødt håndelag er en god kombination :-)

      Slet