Jeg må hellere skrive et indlæg her til bloggen, inden jeg skal tage min nye internetforbindelse i brug - altså selv tilslutte osv.
Den bliver aktiveret fra kl. 17 i aften.
Dvs jeg overtager bare den forbindelse, jeg havde fra min arbejdsplads, og det betyder nyt udstyr.
Suk, hvor jeg ikke gider.
Men sådan skal det altså være.
Jeg har et par store projekter lige for tiden.
Jeg er ved at skrabe hus rent for løs maling, inden maleren kommer i uge 34.
Et par store træer er fældet. Det ene var et fyrretræ, og det var 24 meter højt. Det andet kom inde fra genboen. Han har en flere hundrede meter lang hæk med mirabeller som adskillelse mellem markerne. Det rakte ca. 10 meter ind over hos mig. Det er også blevet beskåret.
Så der er sandelig blevet lys i min have, for samtidig er hele rækken hen er der blevet beskåret hos naboen - ned til 160 cm.
I går var jeg på udflugt til Klint, og jeg havde gæster med hjem til spisning.
Gå lige ud og se det ragnarok i min have. Øh, den ser da meget pæn ud.
Jeg måtte ud at vise dem, hvor jeg mente det hele lå.
NEJ. De unge træfældere havde været at rydde op (en af genboerne skal have al brændet), så mit projekt er slut. Jeg var eller begyndt at flishugge.
Det hele ligger inde hos min nabo, og vi lejer en prof flishugningsmaskine, så det hele er overstået på en dags tid. PUHA hvor er det meget.
Så kan jeg bare tænke på, hvad jeg dog vil plante af nyt i den del af haven.
Desværre var de unge træfældere også kommet til at stamme min vandgran op. Jeg håber den vil sætte nye fine grene nede i bunden, når der er kommet alt det lys til.
Jeg tror også, at mine gode gamle rhododendrummer vil få en renæssance og kvittere med mange, mange blomster. Gad vist om de kan tåle at blive beskåret??
Ingen kommentarer:
Send en kommentar