Sådan ca. hvert 5. år sker der noget i min have - udover almindeligt havearbejde.
I år er der blevet fældet.
En kæmpe fyr!! på 24 meter og lige så omfangsrig.
Og genboens mirabeller som hang 10 meter ind hos mig.
Naboens side af fælles hegn er kappet ned til 160 cm.
Jeg har selv fældet en ribes, der var gået helt grassat.
De unge mennesker, der fældede træerne, har også ryddet op.
Så det har været en nem opgave - bare at se på.
Der er sandelig kommet lys til rhododendronbedet. Og græsplænen, så mosset vil nok forsvinde lige så stille og roligt.
I 2007 blev en kæmpebirk fældet - sammen med 19 andre træer.
Jeg har haft gang i øksen og hakket en del i roden, som er moden til at blive hugget op nu.
Forhaven er også ved at blive totalt renoveret.
Den skulle snart blive fræset - af en prof.
Bag ved mit hus er der et lille stykke jord, og der har været låge for, så Black ikke kunne komme ud på vejen. På hjørnet ved huset ud mod vejen står en enebær, som giver røde knopper, hvis jeg ikke er pakket ind i et eller andet stykke stof.
Den er beskåret, lågen er taget af, og der er sat hegn op henne ved hushjørnet.
Stykket mellem enebæren og den gamle låge så ofte temmelig skrækkeligt ud.
NU er al ukrudtet fjernet, fordi det er nemt at komme til.
Bare fordi jeg er ved at skrabe malingen af huset,
fordi maleren kommer i uge 34.
Indimellem alle haveprojekterne har der dog været tid til i middagsheden at få en lille lur på denne - godt inde i skyggen af troldnøden.
Du godeste en masse aktivitet, jeg er meget imponeret :-) Her i kælderen er jeg bare tilfreds med, på trods af en tosset ryg, at have støvsuget i dag.
SvarSletAnnette, det er godt at være tilfreds trods...
SletHvor er det flot, så meget du har fået lavet i haven! Jeg har dovnet min fredag væk med den skønneste travetur i slotsparken i Hillerød. Klem og rigtig god weekend!
SvarSletMadame, det er jo også skønt at dovne med en herlig udflugt.
SletGod week-end og klem