onsdag den 16. maj 2012
Campist
Jeg er CAMPIST lige nu.
Hvor jeg dog nyder det.
Jeg har næsten glemt, hvordan det er.
Det er 6 år siden, jeg sluttede livet som campist.
Autocamperen blev solgt, for jeg kunne dårligt forestille mig et campistliv med kun Black og mig, når vi jo var vant til at være 2 og Black.
Jeg må nok indrømme, at jeg adskillige gange har ærgret mig over, at jeg solgte den.
Pyt, så er der andre muligheder.
At leje en hytte, f.eks.
Black og jeg kan de kommende dage råde over 12 kvadratmeter. Og det inkluderer køkken. Og koldt vand.
Heldigvis er der gode køkken- og toiletfaciliteter inden for rimelig gåafstand.
Det var ret sjovt at pakke grejet ud i Pandaen. Der kan være ret meget, når det bliver pakket ordentligt.
Jeg inddrog noget af bagsædet, som Black plejer at have fuld rådighed over.
I autocamperen blev alt sat på plads med det samme. Vel fremme kunne jeg bruge 25 minutter på at sætte alt på plads i den velindrettede hytte.
Vi har en fantastisk udsigt og beliggenhed. I baghaven går der heste, og foran har vi udsigt til den smukke gamle bindingsværkkro. Og alle de andre hytter, som ligger langt fra hinanden, og der er herlig fred og. Ro. Øh bortset fra alle fuglene, som har bygget reder oppe i ... Lige i nærheden.
Tidligere på dagen fortalte mim læge mig, at jeg er sund og frisk.
Og en meget glædelig besked indløb i indbakken.
Så livet er i vater igen, og den dårlige karmabølge er slut for denne gang.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Det lyder simpelthen skønt. Både campinglivet - men mest at du er rast. Ønsker dig fortsat gode dage på campingpladsen.
SvarSlet