Engleriget.

Min mor gik over regnbuen i dag, hvor hendes livs lys ventede tålmodigt på hende.

Engleriget blev en engel rigere, og vi blev en sjæl fattigere.

Hun levede livets til det yderste ved at være positiv, lattermild og så glad altid. Kun meget sjældent lod hun sig påvirke af negativitet. 

Hendes livsfilosofi var, at man skal behandle andre som vi selv ønsker at blive behandlet. Se positivt på det hele. Moderen min efterlevede osse et lille ordsprog min mormor var glad for: Grin af det hele.

Ukuelig, fantasifuld, glad og ret så stilsikker var min skønne mor.

Jeg lader denne melodi følge: One day I fly away med Randy Crawford.

Den er bare smuk og enkel. 

Fair weather and following seas.

Alt går som det skal.

Med min mors tilladelse skriver jeg dette indlæg her på bloggen.

Min mor har en invaliderende sygdom, som desværre har krævet en hospitalsindlæggelse på Roskilde, men selvom lægerne i dag er dygtige og udvirker mirakler dagligt, så er det ikke lykkedes denne gang.

Der var tale om en aflastningsplads for en tid, når hun var kommet på poterne igen, men som situationen stod, gik det projekt i vasken.

Istedet blev hun overført til et hospice her på Sjælland.

Et meget smukt og roligt sted, hvor tiden næsten er gået i stå. Der er højt til loftet og plads til patienterne. Stress er ikke et brugt fænomen her.

En særegen fred hviler over stedet, hvilket nok også har påvirket min mor. 

Hun indtrådte i livets sidste fase for alvor tirsdag, hvor vi blev kaldt til samtale med de søde mennesker på Roskilde, og derfra blev slagets gang aftalt.

Onsdag var alt arrangeret takket været en dedikeret stab på Roskilde og hospice. (Jeg er stor fan af dem for deres enormt krævende arbejde.)

Vi har heldigvis haft mulighed for at tage en meget bevæget afsked med min mor i en af de meget klare øjeblikke, hun er hos os. Det giver en fred og afklaring.

Vi er hos hende hver dag, taler med hende, fortæller om gode oplevelser, vores familiehunde.

Det bedste er, at der er en besøgshund på stedet som er en smuk smuk Blackman.

Tak for din jordiske tid, mor. Vi ses på den anden side af regnbuen.

Fair weather and following seas.

Endelig lykkedes det

Endelig lykkedes det at komme ud på egn hånd.

I sidste uge fik jeg en - midlertidig - kæmpestor elkørestol.

Jeg har længe længtes efter at komme ned til stranden, som ligger 200 meter herfra.

Jeg bor i et område, hvor der stadig bygges meget nyt, og vejene er også derefter.

Vildt mange huller, så der var også mange bump for kørestol og mig.

Hop hop hop gik tankerne gennem hovedet.

Kørestolen klarede det i fin stil og det gjorde jeg også.

Det var vidunderligt at opleve naturen på nært hold igen - efter lange tider indendørs (dog med både fransk og almindelig altan).

Lige uden for huset her er en bred grussti, og her holdt en håndværkerbil.

Jeg kunne ikke komme forbi, så tilbage igen (de var ved at sætte ny dør i ind til varmecentralen) og spørge pænt om de ville flytte bilen. Det skete ret hurtigt.

Jeg sender mange gode tanker og tak til alle de bilister og cyklister, jeg mødte på min vej, for de skønne og glade snil og den pæne afstand.

I gamle dag var “min” strand et yndet udflugtsmål for min Finn og mig - for at gå tur med hunden.

Da så der helt anderledes ud end der gør i dag.

Når det hele en gang er færdigt, bliver det så godt.

Eneste “brok” er at husene ligger for tæt.

Men

Grundene er nok ret dyre, og grådigheden stor ....

Genoplukningstider

I disse genoplukningstider er det dejligt at få besøg af gode venner, jeg ikke har set i lang tid.

I dag var det min gamle chef og hans kone, som kom på besøg.

De havde en skøn hjemmebagt kage med og 

Denne fine æske.

De har købt den i Thailand og den udsender den mest eksotiske duft.

Flot håndværk og den  fine pink blomst er altså sæbe.

Den skal ikke bruges, blot stå til pynt på badeværelset og sprede sin skønne duft.

De er begge to på min alder og de har altid rejst meget og gerne langt væk.

De har også besluttet efter coronatiden, at rejser i fremtiden kun bliver i Europa, og gerne i egen bil.

Inden de gik, vaskede de op, tørrede borde af og pakkede rester af kagen ind til fryseren.

Jo, jeg føler mig ret forkælet...

Jeg skulle også have haft besøg i går af en veninde, hun aflyste, fordi hun var ramt af en infektion, som hun kunne risikere at smitte mig med.

Min muskelkraft er jo for nedadgående, og det har jo også ramt evnen til at hoste ....

Heldigvis findes der metoder til at hjælpe på det.

På onsdag skal jeg mødes med min hjælpemiddel medarbejder fra kommunen ude hos hjælpemiddelcentralen, for jeg skal have taget mål til el kørestol.

Så håbet er lysegrøntog temmelig optimistisk for at jeg om kort tid kan komme ned til stranden, som ligger få hundrede meter fra min bolig.

Der er også temmelig mange fremvisninger af mit hus, så jeg håber jeg sart kan blive befriet for tanker om det.

Og få alle mine møbler hertil, så al ting kan finde deres rette plads.

En tur i byen

Pinselørdag blev jeg hentet af et par gode venner, der syntes at jeg trængte til at komme ud i den friske luft.

Vi vandrede - dvs jeg sad pænt i min kørestol - ind til Køge torv.

Åh sikken oplevelse. Det er meget længe siden jeg har været på torvet, så min glæde var ret stor.

Vi spiste frokost på min yndlingscafé - udeservering og købte jordbær, blommer og ost.

Efter at have været begrænset til indelivet i en rum tid var det lige før hovedet eksploderede af alle de mange indtryk.

Skøn dag

Det hvide hus er “mit” hus.

Jeg har ikke den udsigt som billedet viser, så skulle jeg have boet lidt højere oppe.

I går blev jeg hentet af min svoger og svigerinde, for det var tid til det kvartårlige kontrolbesøg på sygehuset. Mit forløb er “langsom progression” - dvs næsten ingen “forværring” siden sidste besøg.

Vi fortjente en god frokost, hvilket vi indtog på havnen i Køge.

Desværre kom vi fem minutter efter de havde taget frokostmenuen af plakaten, så vi kunne kun få en menu bestående af rødspættefileter og hjemmelavede fiskefrikadeller (og en velskænket fadøl).

Det kan godt have sine fordele ikke at kunne vælge frit...

Det var skønt det hele, og vi blev mere end mætte.

Når jeg engang i fremtiden kan komme ud på egen hånd, skal jeg da helt sikkert besøge stedet igen, for jeg elsker smørrebrød og de har en skøn lang liste med netop det.

Forhåbentlig varer det ikke så længe inden jeg selv kan komme rundt, for endelig langt om længe måtte kommunens administrative komme på hjemmebesøg.

Venter på el kørestol.

Parkering

Jeg er flyttet ind til noget nær bymidten i Køge, og her er betalingsparkering.
Det er jo helt OK, der skal jo tjenes penge på snart sagt alt....
Køge kommune har sine regler, og man kunne købe dagslicenser.
Fra starten af maj har kommunen overdraget parkeringen i min afdeling af byen til Køge Kyst, og de har nogle helt andre regler.
Som en af medarbejderne hos EasyPark udtrykte det, når et firma overtager noget, skal de altid lave rav i den.
Jeg kan ikke købe dagslicenser hos Køge Kyst. Det er timebetaling fra ende til anden (8 kr. i timen).
MEN jeg kan købe en månedslicens eller årslicens til en bestemt nummerplade til en ganske rimelig pris.
Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor der skal være forskel på at bo i forskellige dele af byen....
Pønser på et læserbrev til lokalsprøjten...
Men regler er jo til for at omgås...
Jeg kan ændre nummerpladen hos parkeringsselskabet for hvert besøg, jeg kan bede folk om at hente mit invalideskilt, så parkerer man gratis...
Bare fordi jeg synes, at det er unfair at pålægge mine gæster en udgift ved at besøge mig.

Bo til leje

Jeg kan godt lide at bo til leje.
Min dørtelefon har været i stykker, så jeg måtte ned til gadedøren for at åbne døren for mine gæster.
Jeg ringede bare til viceværten, som fiksede sagen.
Jeg er også medlem af beboerforeningen Facebook gruppe, og her deler man stort og småt. Det er ikke så ringe endda.

I lørdags så jeg endelig min datter. På meget lang afstand. Hun stod nede i den smukke gårdhave og jeg på min franske altan. Jeg har ikke set hende siden januar. Hun skal til kontrol i næste måned på riget, og vil spørge hvordan restriktionerne ser ud for hende. Jeg håber på meget positivt svar, så vi atter kan være sammen. Hun, min svigersøn og mig selv er jo i den såkaldte højrisikogruppe.

Jeg bor lige oppe over porten...

Fed følelse

Jeg har fået en af mine sofaer til mit nye domicil.
Åh en fed hjemlig følelse.
Det bliver så godt når jeg får resten af mine møbler....
Og ejendomsmægleren holder nu igen åbent hus - 2 timer på søndag. Håber mange af dem der har bestilt salgsopstillinger kigger forbi, og bare et par synes så godt om mit hus, så det kan blive solgt.
Viceværten kom og hjalp med dørtelefonen - øh, fejl 40.
Det er også lykkes at installere alle mine nye TV kanaler. Jeg har ikke haft TV2 i 13 år, så det er ret hyggeligt at høre nye stemmer.
Jeg har kun haft DRs programmer, og det har været tilstrækkeligt.

Succes

Hvor er det en dejlig følelse, når noget lykkes.
Siden jeg er flytter ind og har fået ny internetudbyder, har jeg dagligt søgt efter internettet til min radio.
Endelig i dag lykkedes det at “fange” det.
Jeg gætter på, at det er fordi jeg har bestilt en TV pakke hos udbyder, og teknikeren har været på spil.
Så skønt at høre musik i højttalerne igen. Musik er til stor glæde for mine ører.
Det skal også blive godt at se TV igen på et fjernsyn.
Og så har jeg aftalt med en god ven, at de henter en af mine sofaer, så jeg kan sidde ordentligt uden at jeg kan blive øm i bagdelen...

Dødsfald og blomster

Min morbror døde i lørdags, og min tante ringede for at fortælle hvornår der er begravelse.
Jeg kan af gode grunde ikke deltage.
Jeg fik en god snak med tanten om, at jeg ikke sender blomster. Derimod skulle hun vælge en organisation, jeg kunne sende penge til. Hun valgte kræftens bekæmpelse.
Det er fint nok med blomsterbuketter. Igennem mange år har både min Finn og mig været modstander af at man klippede blomster af.
Som min Finn udtrykte det, gå ud i naturen og nyd dem i stedet for.
Jeg var så glad for at jeg havde fået aftalt med min bror, hvem jeg skulle donere penge til ved hans begravelse. Han valgte julemærkehjemmene. Ved hans begravelse var der over 100 buketter. Helt vildt. De pynter et kort øjeblik i kirken og så bliver de lagt ud på en kirkegård - til glæde for hvem?

Jeg har stor glæde af den gårdhave der er her i bebyggelsen. Så skønt at sidde med åben fransk altandør med en kop kaffe og nyde det smukke syn. Der har været problemer med at lukke døren, det er heldigvis løst nu.
Og endnu bedre, kommunens folk må gerne komme på hjemmebesøg igen. Så jeg får snart besøg, og håber på bevilling af en elektrisk kørestol, så jeg igen kan komme ud i den friske luft og en tur ned til stranden som ligger 200 meter herfra.

Rygning

Her i min nye lejlighed er rygning inden døre og på fællesområder (tagterrasse og i gårdhaven) ganske forbudt.
Folk er henvist til deres egne altaner og uden for matriklen hvis de trænger til en smøg.
Lidt besværligt for rygerne. Restriktioner er sjældent af det gode.
Der er altid flere sider af en sag. Fordele og ulemper.
Jeg har selv været ryger i mange år - det sluttede i 2004, med et kort tilbagefald da min Finn forlod denne verden i 2007.
En af ulemperne er, når folk ryger på deres altaner, forplanter cigaret røgen sig til luften og maser sig på.
Puha, det lugter ikke særlig rart... heldigvis er det jo kun kortvarigt det forpester luften...

Et indlæg på en forsømt blog

Jeg har da vist forsømt min blog i adskillige måneder....
Det sidste halve års tid er gået utrolig stærkt og fuld af udfordringer.
Jeg er flyttet ind i min nye lejlighed på havnen her i byen. Jeg har følt mig hjemme fra første dag. Ingen trapper og andre vanskeligheder med at komme rundt. Ingen dørtrin, så det er ganske nemt.
Jeg har været ganske spændt på om jeg kunne tåle at bo i betonbyggeri (det kunne jeg ikke tidligere), og foreløbig ser det ud til at jeg kan.
Mit hus er stadig til salg, og der er heldigvis livlig trafik på min side hos ejendomsmægleren. Bare det dog også resulterer i et salg. Jeg har heldigvis også et godt netværk, der passe haven.
Desværre er jeg lukket inde i lejligheden, for kommunens folk må ikke komme på hjemmebesøg, og jeg har ikke noget køretøj til at færdes udenfor. Og bevilling af den slags betyder et hjemmebesøg.
Kommunen har dog installeret elektrisk døråbner på gadedøren - til stor glæde for mine naboer.
Mange af mine møbler står stadig i mit hus, og jeg savner mine sofaer i svær grad.
Det er jo bedst at huset er delvist møbleret ved en fremvisning.
Det var sandelig også en kæmpe udfordring at flytte. Jeg kunne jo bare sidde i en stol og dirigere slagets gang. Jeg er så glad for mit kære netværk, der stiller op til hvad som helst. Kæmpe tak til dem.
Flyttefolkene klarede selve flytningen i løbet af nogle timer.
Jeg er så glad for al det jeg havde fået ryddet ud i, da jeg stadig var mobil, for jeg skulle kun flytte med det jeg havde brug for... Troede jeg. Meget har skiftet hænder siden jeg flyttede ind for tre uger siden.
Man kan vist kalde det simle Living - kun at have det absolut nødvendige.
Det bedste af det hele er alle de nyt hårde hvidevarer - alle er A++, yderst strømbesparende.
Det er godt at bo her... med udsigt til en byggeplads panden anden side af vejen.

Mens jeg har skrevet har min tante lige ringet for at fortælle, at min morbror er død. Han blev næsten 90 år. Ganske godt klaret, når han har levet med asbestose siden midt i tresserne.