Strik

Et par nye strømper er færdige.

Garnet er Novo Silkgarden sochyarn.

Lagervare. Tror det er 8-10 år siden jeg købte det.

Utrolig smukt garn.

Der er stadig 30 gram tilbage i bundtet.

Det ende4 med at blive strikket ind i en bluse til børnene ude i verdenen.

Jeg har søgt på prisen på garnet, som i dag koster 199 kr for 100 gram.

Det er dyre strømper, og de egner sig ikke til at have på i sko eller støvler - de er lidt tykke.

Udflugt i kørestol

Mit allerkæreste afkom og svigersøn har inviteret mig ud at spise.
Jeg bliver hentet, og med sig i bilen har min svigersøn - foruden skønne Kenzo hund - også en kørestol. Et levn fra dengang mit barn havde svært ved at tage luft ind.
Jeg knækkede sammen af grin, da min datter sagde det.
Jeg kan altså godt se det fornuftige i det - jeg bliver transporteret fra a til b i bil, og fra bil til restaurant i kørestol. Lidt doven har man vel lov til at være.
Det skal nok blive mega hyggeligt.
Jeg har været ude at gå i dag - bare en lille bitte tur, det gik langsomt, men det gik.
Det gik også at finde et par sko, jeg kunne få på - foden er stadig pænt farvet og hævet.
Det er "noget for sig selv" at skulle tænke over hvert et skridt jeg tager. Gåfunktionen er jo fuldautomatisk (normalt) - ligesom åndedrættet og hjerteslaget. Noget fuldstændigt selvfølgeligt. Når det selvfølgelige bliver til noget der ikke er en selvfølge længere, giver det gode tanker til refleksion.

Forkælet?

Mit afkom og svigersøn havde været på ferie i det sønderjyske og ville lige lægge vejen forbi matriklen her på vej hjem.

De var så søde at købe ind for mig.

Ca 24 kilo frugt og grønt og lidt andet nødvendigt.

Det er fuldstændig vildt at se på.

Jeg har da mad til et par dage.

Reservelageret var blevet reduceret temmelig meget i løbet af januar.

Det var så skønt at de gerne ville....

når nu jeg er et fjols med mine fødder og ben.

Dejligt at føle sig forkælet.

Al gang foregik en gang i løb,

nu er det adstadig gang.

Passer vist meget godt til min alder,

men ikke til mit temperament. 

Et år

Sidste nye skud på stammen i familien, født 3. Januar 2019.

Han skal hedde Tristan.

Skøn baby.

Hans storebror, Milan, fejrede fødselsdag i går.

Et år.

Det blev holdt langt ude på landet hos mormor.

Min bror var så sød at køre en lang omvej for at hente mig - og køre mig hjem igen.

Drengenes farmor og farfar og onkler og tanter kom fra det jyske (Rold skov), så mormors sted ligger godt for os alle sammen,

Det var en skøn dag, med lillebitte Tristan og 3 børn på et år.

Det er lige en alder for mig, for så kan jeg kommunikere med dem, og få en masse kys og kram, og det fik jeg.

Se lige de små fødder. De er ca 8 cm lange.

Lille Lulu hund får ikke samme opmærksomhed som for et år siden... med ti “brødre” i huset 

Nye låse

Jeg har haft besøg af låsesmeden idag.

Han har sat nye sikkerhedslåse på mine døre.

Så jeg skal have nye vaner, for jeg skal bruge nøgle både indefra og udefra.

Jeg kan heller ikke komme til at smække mig ude....

Jeg tror også at mit forsikringsselskab bifalder de nye låse.

Jeg bestilte låsesmeden, fordi jeg ikke kunne dreje nøglen i den ene lås.

Lidt symaskineolie hjalp på den sag.

Mere strik

Model Magnum fra Oenling i det rigtige mønster.

Det var meget nemmere at strikke i denne farve end den sorte.

Jeg har strikket den i en tråd alpakka og en tråd kid silk mohair.

Den er skøn at have på

Mønsteret i siderne er jeg blevet ret glad for, så der er - foreløbig kun på tegnebrættet - en ide om at strikke en hel bluse i det.

Jeg tænker, den skal strikkes i appelsinfarvet Cottonwool - adventsgave fra min datter.

Denne model har jeg strikket i 2 udgaver.

Første udgave som trøje - den sad underligt på mig. Den krøb op bagpå.

Heldigvis kendte jeg en, der gerne ville købe den (for garnets pris).

Da jeg skulle købe garn til den på billedet, havde mit barn fundet en butik, der lukkede, og de solgte garnet til halv pris.

Straks blev der købt til den hvide og til en jeansblå.

Alt sammen til samme pris som jeg havde givet for den første hvide trøje.

Garnet er Sandnes bomuld Mandarin Petit.

Vidunderligt garn, der overhovedet ikke forandrer sig i vask.

Jeg holder meget af at have bomuld på.

Strik

Heldigvis er der absolut intet i vejen med mine hænder og arme, så strikkepindene bliver brugt flittigt, når nu man er et kvaj på sine fødder.

Et styk model MAGNUM fra Oenling er færdig.

Den har et helt anderledes mønster på selve kroppen (har også strikket den i turkisfarvet - kommer senere her på bloggen), fordi det var fuldstændig umuligt at se det lidt vanskelige mønster i originalen i det sorte, fluffy garn.

Den er strikket med en tråd Siri Alpakka og og en tråd silke.

Utrolig dødt garn at have mellem hænderne.

Den er dog skøn at have på. 

En lille bluse til børnene ude i verdenen. Den er noget kraftigere i farverne irl.

Krykhusar

Jeg føler mig som en anden krykhusar for øjeblikket.
Jeg har brugt en krykke ude i det offentlige rum et godt stykke tid pga min lamme fod.
Jeg har et par krykker, den ene står indenfor, den anden i min bil.
I går gjorde jeg yoga - præcis som alle andre dage.
Fordi højre ben er noget svagt, bliver jeg nødt til at rejse mig op fra gulvet vha “hundestillingen”.
Sådan også i går - hvad der helt præcis skete, ved jeg ikke, men min højre fod, som jo normalt står i 90 grader fremad, endte med at blive vrikket 90 grader  eller mere bagud.
Det kan nok være, at jeg brølede som en løve. Det gjorde ondt.
Jeg skulle jo op at stå på to ben... så der var kun et at gøre, jeg kravled på alle fire hen til min trappe og kunne rejse mig i min fulde højde.
Jeg kunne overhovedet ikke støtte på benet, på en eller anden måde kom jeg da ud og fik hentet noget is til foden, og så ind at ligge ned med benet højt.
Det var noget af en udfordring at skulle på det lille hus, men det lykkedes.
Da min Black levede, havde jeg en stok hængende på trappegelænderet - så jeg kunne fange alle han bolde der var trillet ind under sofaen. Stokken hænger der stadig, til stor glæde for min evne til at komme fremad.
Et døgn med benet højt og en god nattesøvn gør underværker, så jeg er i stand til at gå lidt igen, og nu  kun med en krykke.
En ulykke kommer sjældent alene.
Jeg havde sat en Kop kaffe på min kogeø, klar til at blive båret over til spisebordet. Ak og ve, min finger hang fast i hangen, så kaffe og kop endte på gulvet. Der er ganske mange glasskår i sådan en kop. Og med bare fødder .... en krykke er ganske praktisk, jeg kunne lige nå skuffen med klude, så der blev hevet en klud ud og krykken brugt som “kost” så jeg kunne gå over gulvet uden at få glasskår i poterne.
Jeg skulle have været til et års fødselsdag på lørdag og har meldt afbud, fordi det er uforsvarligt at køre bil. Min søde lillebror - det kunne han da ikke ha, så han kommer og henter mig.
Mit barn siger, at næste gang jeg kvajer mig, bliver jeg hentet og skal bo hos dem.
Der bliver ingen næste gang!!

60 dage

I dag har startskuddet lydt til
60 dage.dk
Det er en kampagne for at "blive en bedre udgave af sig selv" med fokus på
mad, motion, søvn mm
Jeg deltog også sidste år, og jeg kan godt lide at konkurrere med mig selv.
Det er sjællandske medier, der står bag kampagnen.
Formålet er primært at knuse dårlige vaner - eller blive opmærksom på, at de eksisterer.
For at få adgang til den daglige rapportering skal man udfylde et sundhedstjek.
38 spørgsmål om mad-, motions- og søvnvaner.
Sidste år var mit daglige pointmål 185, i år er det 264. Min body-age er 10 år yngre end min reelle alder. Ikke så ringe endda.
Det er jo det sjoveste at fuldføre sine point hver dag, og når de overstiger ens tal, samler man sammen til at kunne stige i niveau.
Sidste år ramte jeg niveau 12. I år er jeg ganske tilfreds bare at ramme 6.
Det er jo også lige noget, der passer mit statistik-nørd-gen.
Der er over 4.000 deltagere i kampagnen.

Nytårskur

Røde Kors holder nytårskur hvert år i januar.

Det bliver holdt i kulturhuset i Borup - et skønt lokale.

I år var vi 105 personer fra alle afdelinger i Køge og omegn.

Alle grupper var repræsenteret...

Butikspersonalet, nørklerne, samaritterne, vågekonerne, besøgsvennerne, familievennerne, mmfl.

Menuen er ganske fast: 

Smørrebrød fra den lokale slagter og det er virkelig lækkert.

Ost og kaffe og lækre kransekage.

Og godt selskab - vi bliver godt blandet ved ....

I bunden af velkomst glasset står et nummer og det er det bord man skal sidde ved.

Kim Schwartz

Sanger og sangskriver

Køgeborger

Selvom han bor på den forkerte side af åen (på Stevns)

Kom og underholdt os i ca 3 kvarter.

Han er god .

Han har bla skrevet

Julesangen Bamse synger om Vimmersvej.

Nyt for mig.

En sang jeg synes godt om

Neurologien

Afsted til Roskilde sygehus (også kaldet Sjællands Universitetshospital) i dag.
Jeg må nok indrømme, at jeg bedre kan lide det gamle navn på sygehusene her i regionen:
RASK.
Der er en god værdi i det navn.
Da jeg lige have låst bryggersdøren, ringede min bror.... han var i Køge for at hente smykket til sin datter, og han ville så gerne vise mig det. Han kunne lige nå at komme og hente mig og køre mig til stationen.
Det er så smukt og virkelig UNIKA det smykke.
Brormanden var vist lidt nede i kulkælderen i dag - to dage, 2 besøg på sygehuse (Riget og det lokale), og stadig ingen behandling tilbudt, bare fordi han har to kræftdiagnoser.

Jeg har hele mit liv godt kunne lide at være i god tid, sådan også i dag. Mit tog ville ankomme til Roskilde 11.45 og jeg havde en tid hos neurologen kl. 13. Strikketøjet var med i tasken...
Heldigvis jeg var i god tid, for den adresse jeg havde fået opgivet var ikke sådan lige til at finde.
Hen til Informationen, der kunne oplyse, at jeg skulle dividere husnummeret med 2 - 11 i stedet for 22.
Jeg vandrede rundt på i en hel time for at finde stedet, og der var altså langt fra Informationen til nr. 11.
Så jeg fortsætter med at være i god tid.
Og der var masser af parkeringspladser i den ende af sygehuset.
Jeg har da været på den afdeling før - med en veninde der har svært sclerose - hun skulle have en gangtest....
Den søde og rare neurolog kunne fortælle, at de endelig havde fået "puklen" af mange patienter ned på et normalt niveau, så de kan overholde den der garanti....
Jeg blev undersøgt - kranienerverne er helt intakte, det samme med arme, koordination og ben.
Samtlige reflekser er også helt i orden.
Værre er det min lamme højre fod.
Hun måtte lige hen at konferere med overlægen, og vendte tilbage... at det er altså ikke en normal dropfod jeg har. Der er noget helt andet i vejen.
Jeg måtte altså udbryde, det er sådan noget der gør arbejdet udfordrende, ikke?
Hun kiggede forundret på mig....
Hun havde for øvrigt aldrig været ude for en patient, der grinte så meget som mig under undersøgelsen.
Jamen, jamen, det har jeg jo lært fra barnsben - af min mor, der ofte udbrød, når jeg brokkede mig: grin af det.
Og når man bliver kildet under fødderne, må jeg altså grine.
Overlægen og neurologen blev enige om, at de kunne ikke sætte en diagnose på min fod, så jeg skal til neurologisk-fysiurgisk undersøgelse.
Tak.
Det håber jeg at kunne komme til så hurtigt som muligt....
Og det er også en god ide at aflyse besøget hos bandagisten, så længe jeg er under udredning - som det jo hedder i disse dage.

Begejstring

Mandag eftermiddag besøgte jeg min læge, fordi min fys gerne ville have en fornyet lægevurdering af min elendige fod.
Der er jo ingen egentlig diagnose på den fod - andet end det er en dropfod. Og en dropfod har sin årsag et sted fra. Det er svært for en fys at behandle en person uden diagnose.
Lægen kunne med det samme se, at det gik dårligere med min fod/ben.
Ja, ting tager tid - også at gå med en lam fod....
Mere ja, det er gået ned ad bakke.... med foden.
Det medførte, at lægen synes jeg skulle have undersøgt mit bens nervebaner - en undersøgelse, som Roskilde afviste sidste sommer.
Det kom sandelig også til at stå i henvisningen.
Mandag eftermiddag henvisning afsendt.
Onsdag formiddag indkaldelse modtaget
fredag eftermiddag.
Det er da vist kvikt i disse tider for et betrængt sygehusvæsen.
Og min begejstring kender ingen grænser.
Tihi, jeg havde en aftale med bandagisten om en elektrisk dropfodskinne samme dag, så den er blevet flyttet.

Skøn morgenstund

Det var en ganske særlig skøn morgenstund i morges.

Helt stille vejr, og der var også stille i byen, frostklart og den skønneste solopgang.

Det var meget svært at løsrive sig fra naturens vidunderligheder.

Billedet er taget på "toppen" at Køge Station.

Der er bygget en meget bred gangbro over banelegemet.

Der er mange trappetrin op (og ned igen).

Der var næsten 20 minutters ventetid på S-toget, så jeg bevægede mig op ad alle trapperne.

Jeg skulle med toget til København, for operabioen startede kl. 10. i Imperial biograffen.

Vi så 

Marnie

en forholdsvis ny opera.

Den var meget moderne, musikken i første akt var næsten ikke til at holde ud at høre på.

Det blev mere melodisk i andet akt.

Det er i hvert fald ikke en, vi gider se igen.

Vi fortrækker alle 3 at se de gamle operaer.

For et par dage siden var jeg i biffen for at se

HAPPY ENDING

med

Birthe Neumann og Kurt Ravn.

Skøn film med god brug af lattermusklerne og en overraskende slutning.

Impulsivt besøg

Min kære lillebror ringede til mig kl. 9 i morges og spurgte om jeg havde dagen ledig?
Han var nemlig "blevet smidt ud hjemmefra" - forstået på den måde, at hans samlever skulle have kursister på besøg, så det ville være godt, at han opholdt sig uden for fælles hjem.
Tihi - det passede mig ganske fint, for så kunne jeg droppe mit planlagte besøg i LOOP. Jeg gider det ikke rigtig, kun fordi jeg SKAL og ikke fordi jeg har LYST. Væsentlig forskel.
Der gik en halv time, så var han her.
Vi blev enige om at tage til torvedag i Køge, og vandre rundt i byen i det skønne næsten forårsagtige vejr.
Jeg bor jo så skønt for busforbindelser til nord og syd, så vi vandrede hen til bussen.
5 minutter efter var vi i byen og rundede torvet og torvedagen.
Så spurgte lillebror hvor kan vi få en god kop kaffe?
Centralhotellet.
Som ligger på samme matrikel som Det Grønne Hus, og de gir den sandelig også i økologi.
Kaffe og en af deres skønne boller med en hel del valgfrit tilbehør, så det minder om en minibrunch.
Vi sad lææænnnnge over den kop kaffe og nød stemningen, samværet og en god snak.
Hans datter er jo lige nedkommet med søn nr. 2, og lillebror vil meget gerne give hende et smykke.
En fars kærlighed til sin datter (og hun er virkelig hans livs kærlighed) og hendes to børn.
Vi var i et par guldsmedebutikker, og der var absolut intet - som hverken lillebror eller jeg faldt for eller synes egnede sig til min niece.
På vej mod den sidste af byens guldsmede kom vi forbi en ny guldsmedebutik med UNIKA smykker.
En guldsmed, der designer egne smykker - lidt i den rå stil.
Vi gik ind og så hvad de kunne tilbyde.
Ekspeditricen fangede lige med det samme hvad lillebror var ude efter - godt akkompagneret med snak af hans søster....
Vi faldt begge for et smykke i rødguld, som bestod af 3 sammensmeltede hjerter (og kan godt ligne et agern lidt), og det er muligt at sætte 2 diamanter ind og så skal det laves i hvidguld.
Kæden blev også valgt.
Utroligt og sandt - alt kunne lade sig gøre.
Og det bliver færdigt om en uge.
Vi sluttede byturen af med en dejlig is hos Frellsen, bus hjem til mig og en kop kaffe.
Og mere snak og godt sam- og nærvær...
Og i mellemtiden fik vi SMS med invitation til 1 års fødselsdag hos Milan, og det skal holdes hos MORMOR.
Jamen som alt dog kan flaske sig.
Netop den dag skal jeg se La Traviata (billetten er købt), i morgen skal jeg se opera Marnie, og selvfølgelig tager jeg min billet med til biografen og får den godtgjort, for jeg skal da til fødselsdag.

Sidste nye skud på stammen

Min skønne niece er lige nedkommet med lillebror til M.
Hun skulle have født på et sygehus her i regionen, men det gik ret så stærkt, så hun blev dirigeret til Herlev (en km fra hvor hun bor).
Barnepigen (=morfar) nåede lige at komme og niecens mand at komme hjem, sådan cirka 9.10, og
kl. 10.31 så lillebror dagens lys.
VELKOMMEN TIL DEN LILLE NYE VERDENSBORGER.
Sidste nye skud på familietræet.
Min niece har arvet min fars families stamtavle.
Det kunne være morsomt, hvis hun en gang fik den opdateret.
Sidste opdatering var i 1898, da min faster blev født.

Status

Det er så hyggeligt at gøre status på noget helt konkret 1. januar.

I dette tilfælde er det mine sy- og strikkeprojekter.

29 kilo 335 gram garn er blevet strikket til glæde for børnene ude i verdenen, familie og venner og endelig mig selv.

93 forskellige til Røde Kors - bl.a. 28 tæpper.

24 til familie og venner

og 14 til mig selv.

På syfronten - 34 kilo stof er syet til

190 forskellige projekter.

20 til venner og familie

0 til mig selv

og 170 til Røde Kors (heriblandt 11 patchworktæpper)

Altså i alt 321 projekter.

Jamen det er da skønt at være pensionist og have tiden fuldstændig til sin egen rådighed og interesse: 

sy og strik.

Den lilla tingest på øverste billede er et "ruskedyr" til min datters hund, der gerne skulle kunne hold til lidt mere end de store dyr de/vi ellers køber til den kære hund i Ikea.

Den er syet af kraftig flies med 3-dobbeltsøm.

De to nederste er en projekttaske - til strik - til min datter.

Der er syet plastik (eller hvad materialet ellers er lavet af) ind, så det er en kig-ind-taske.

Så kan hun se hvad hun har i den.

Jeg blev ret begejstret, da jeg var i patchworkbutikken for at købe ind til den, og de havde det hvide stof med får og garnnøgle printet på.

Passer jo perfekt, når det skulle være til en strikkeprojekttaske.

Der var stor fornøjelse med på sidelinjen, da jeg syede den.

Selvfølgelig skulle det være rødt, så det passer til deres nye campingvogn, der har noget med rødt.