søndag den 22. marts 2015

Madlavning igen-igen og TV

Jeg lavede rigelig mad i går.
Når jeg får gæster, går de ALTID ud i køkkenet. Spørg mig ikke hvorfor, men det gør de bare.
Måske for det er pænt stort og ligger ud mod haven?
Jeg spurgte pænt om jeg måtte komme til.... at lave maden færdig!!
OK, de flyttede sig lidt.
Hvad er det du steger der?
Smag.
Det var falaflerne - mine er altså ikke runde, men ligner små frikadeller, så nu bliver opskriften sendt videre ud i verdenen.
50 falafler - der var ikke en tilbage.
Alt det andet smuttede også fra fadene og over i maverne. Så der er kun en smule salat og kage tilbage.
Det var en hyggelig aften med min bror og hans familie - også hans nye kæreste og hendes søn.
Det var jo forskud på min fødselsdag, som er i denne uge.
Så jeg fik gave.
Sandelig en juicer.
Jeg trækker på smilebåndet, for så kan det være at jeg kan få brugt de 5 kilo rabarber jeg har liggende i fryseren. Og jeg er ved at komme efter det - det at lave mad. Vil jeg se mennesker her, er jeg jo også nødt til at lave mad!! Jeg har jo været så heldig at have Finn til at lave mad i rigtig mange år, nu må jeg jo selv.

PS Jeg så jo ikke Downton Abbey i aftes. Da jeg undersøgte på dr.dk, hvornår første afsnit bliver genudsendt, var der sandelig link på forsiden til at se den lige nu. Jeg elsker Downton Abbey serien, så søndagen er startet med at se den. Glæder mig allerede til næste afsnit.

2 kommentarer:

  1. Åhh - jeg håbede på, at de ville genudsende lørdag eftermiddag; lige inden næste afsnit. Nu går vi glip af afsnit to i næste weekend, så :-(
    Du har nok gættet, at jeg også er vild med Downton Abbey?
    Du er garanteret god til at lave mad, og det er så hyggeligt at have gæster :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, den serie er suveræn god. Alle spiller så godt. Det må være muligt at du kan se afsnit to på en eller anden måde. Jeg var lige på dr.dk programoversigten fra i går, og der står et link: se program.
      Det er meget hyggeligt at have gæster, ja, jeg øver mig stadig :-).

      Slet