Køkkentjans

Det er altså for dumt at lægge sig ned på asfalten og få hul på knæet, der også hævede .....
Det gjorde jeg i mandags, bare fordi jeg overså en kantsten.
"Hullet" er kun - ligesom - en hudafskrabning. Heldigvis ikke hul på bukserne.
Med sådan et knæ, der brokker sig en anelse - hvad så?
Energien er både til det ene og det andet...
Solen lokker - kom nu ud.
Så jeg har været ude i haven i dag, og stået helt stille og beskåret et træ, og klippet grene i små stykker, så jeg nemt kan transportere dem til losseren og deres genbrug af haveaffald.
LOOP lokkede også.
Trænger til at røre kroppen, så jeg cyklede til centret og gennemførte 1½ cirkel, og brugte kun en maskine, hvor jeg skulle bruge benet. Det brokkede sig.
Jeg kan godt cykle uden besvær for mit stakkels knæ.
Så kan det hele også være ligemeget, og jeg tog køkkentjansen, for så kunne jeg bare stå helt stille uden problemer.
Jeg har bagt kage - til mine gæster (lige om lidt) og til det grønne hus hvor jeg har køkkentjansen i næste uge.
Jeg har skrællet og skivet løg.
Jeg har lavet ingefærshots til mig selv. Det er så skønt med sådan en på fastende hjerte. Det smager ret godt. Jeg er blevet lidt afhængig.
Når jeg ikke - i min høje alder - har lært at se mig for, når jeg er ude at vandre, lærer jeg det nok aldrig.