søndag den 1. februar 2015

Nedlagt spritfabrik og kornlager

I går aftes var jeg et smut i Roskilde i den nedlagte spritfabrik med tilhørende kornlager, der er blevet omdannet til lejligheder.
Den lejlighed jeg kom ind, er det tidligere kornlager, og jeg var solgt på stedet.
Lige præcis sådan en lejlighed kunne jeg godt tænke mig.
Alle de gamle bjælker er bevaret, og jeg vil tro de er 30x30 cm. Rundt omkring på bjælkerne står der skrevet opskrifter på sprutten. Inspirerende!! hvis man skulle få de lyster.
Lejligheden - og dens beboere - ligger i stueplan, og der er udgang til græsarealer, hvor de har bord og stole. Ingen vedligeholdelsespligt af græsplæne eller fortov. Det har de en vicevært til.
Det var ret morsomt. Den ene af beboerne er født i Roskilde og har boet der hele sit liv.
Jeg medbragte et par venner, og den ene af dem er også født i Roskilde, og hans kone har boet i byen i 32 år.
Det kan nok være, der blev bragt sladder til torvs.
Fuldstændige som at være midt i Lise Nørgaards Matador.
Skøn og hyggelig aften, som selvfølgelig endte med at jeg kom sent i seng - igen.
Lige om lidt skal jeg på håndarbejdsmesse i Rødovre.

4 kommentarer:

  1. Det lyder som nogle skønne lejligheder i Roskilde, og jeg kan godt forstå, du får lyst til at bo i en af dem!
    Håber du har haft en dejlig dag på håndarbejdsmessen i Rødovre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame, det er jo bare med at hente inspiration til hvad jeg egt. har lyst til når jeg en gang skal flytte ....

      Slet
  2. Det lyder spændende! Desværre kender jeg ikke nogen, der bor der, så jeg kunne studere en lejlighed ved selvsyn :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg kunne godt "unde" dig at se de lejligheder. Jeg gad godt bo sådan et sted, når jeg en gang skal flytte herfra.
      Det er renoveret lige så smukt som I renoveer den stråtækte - med omtanke.

      Slet