En sød løgnehistorie - og konsekvensen

De sidste par dage har jeg tænkt på en sød lille løgnehistorie, jeg fortalte mine skolekammerater da jeg var barn.
Konsekvensen af historien, som er pure opspind, lærte mig, at man i hvert fald skal fortælle sandheden.
Jeg tror, jeg var omkring 8 år, omkring den tid hvor Gitte Hænning sang "Giftes med farmand". Gitte er et årstid ældre end mig, og ih, hvor ville jeg også gerne være sangstjerne.
Oven over mine forældres lejlighed boede hr. og fru Thygesen, med den yndigste lille datter. Min søster og jeg var tit på besøg. Han arbejdede hos Philips - noget med plader.
En dag fik jeg den fikse ide at fortælle mine skolekammerater, at jeg skulle indspille en plade. Stor interesse for projektet (og mig). Jeg elskede at synge, det gør jeg stadig - ikke godt, men højt. Min mor sang også dagen lang.
Tiden gik, og skolekammeraterne blev ved og ved med at spørge om, hvornår min plade udkom.
Det gjorde jo aldrig, for historien var usand.
Jeg husker ikke rigtig enden på historien, men den tabte jo nyhedens interesse,
OG JEG LÆRTE AT FORTÆLLE SANDHEDEN.