Underlig mandag har det været.
Dagens aktiviteter startede kl. 9, da forsikringsskademanden kom for at hente HELVEDESMASKINEN - også kendt under en affugtermaskine.
Alt ser fint udtørret ud nu - under 5% i alle vægge.
Så skal skaden bare lige laves.
Næste aktivitet - ud til værksted med bil.
Værkstedet ligger ude i et industrilignende kvarter, og der kører godt nok bus 2 gange i timen ind til Køge Station.
Jeg valgte at gå derind, for jeg skulle være hos tandlægen klokken tre.
Jeg var i god tid, så jeg vandrede lidt rundt i Køge by.
På vej ind til byen gik jeg ad Stormøllevej - og lige der ganske kort fra Køge centrum ligger denne flotte mølle.
Jeg har fået KRONE på - ikke på hovedet altså, men inde i munden.
Farven var ikke lige som den skulle være, og tandteknikeren ville gerne lave en ny.
Nej, det kan da være totalt ligegyldigt, det er jo kun mig selv, der kan se den, og desuden sidder den ved siden af en guldtand.
Det udløste en rabat på 10% på tanden. Det kan jeg da godt lide.
Efter tandlægebesøget med indlagt latter (hun kom til at stikke mig ret kraftigt på underlæben, og straks udbrød hun, det er starten på din piercing!!) vandrede jeg lidt nordpå og gik til frisør.
Det var til gengæld en pine. Jeg skulle jo have vasket hår, det skal man jo!, og jeg hader det af et godt hjerte. Hvorfor skal de tage så hårdt? Behandl mig lige lidt blidt, tak.
Håret blev klippet - bare 10 cm i længden - og så skulle det tørres. Av ih og åh - frisøren hev godt ud i det for at tørre det inderste hår. Det gør ubehageligt.
Ja, jeg er mærkværdig, vil hellere til tandlægen end til frisør.
Benene var blevet gået varme, så jeg gik et stykke af vejen hjem.
Jeg har gået omkring 8 km i dag. Det var skønt.
Manden, der var hos tandlægen før mig, var 90 år - og han havde stadig sine egne tænder. Ja, sagde tandlægen til mig, det er det vi arbejder hen imod, Kirsten.
Sikke en masse du har oplevet i dag, Kisser! Tænk at du hellere vil til tandlægen end til frisøren - dejligt at du har en så sød og god en tandlæge.
SvarSletDet må være en hel lettelse at slippe for affugteren, der stod og larmede døgnet rundt.
SvarSletDejlig tandlæge men "dum" frisør. Jeg har fundet en frisør, hvor det kun koster 100,00 at blive klippet, til gengæld får man så ikke vasket hår; fint med mig jeg har alligevel gjort det hjemme.