For nogle måneder siden døde min svoger, og min datter overtog hans hund. Den sødeste lille King Charles spaniel, Herkules.
De har tilbragt temmelig meget tid hos dyrlægen med ham, for der var mange ting, som ikke var helt i orden hos den lille mand.
I går aftes var de en tur på dyrehospitalet i staden, for den lille mand skreg og skreg.
Hunden fik smertestillende, og en urolig nat har de alle haft.
For lidt siden blev Herkules en engel. Dyrlægen fandt endelig langt om længe ud af, hvad der var galt med hunden. Han havde en arvelig sygdom, som sad i hjerneskallen, som gjorde, at den trykkede på rygraden og gav de stærke smerter. Hvad sygdommen helt nøjagtigt hedder, ved jeg ikke, men resten af livet på smertestillende, og ikke være sikker på, at det hjælper.....
Mange gode tanker til min datter og svigersøn, som skal igennem et par barske dage. De havde knyttet stærke bånd med den lille fyr. Felix hund leder efter sin legekammerat.
Det er altid så frygtelig hårdt at miste et kæledyr, men man har pligt til at være ansvarlig og gøre en ende på dyrets lidelser. Jeg kender nogen med en labber på 10 år, og den har meget gigt. De har fået besked om, at den ikke har så langt igen, og det er de indforståede med.
SvarSletJa Hanne, der var triste timer. Vi ved det jo med kæledyrene - vi lever jo længere end dem.
SletDet er hårdt, men jeg er sikker på, at Zette og gemal har truffet det rette valg og ladet Herkules blive en engel i hundehimlen. Den stakkels hund.
SvarSletKnus
Mette, ja det var dem helt rigtige beslutning. Knus
SletÅrh det gør mig ondt at høre. Hils din datter fra mig hvis ikke hun ser det her. Jeg er sikker på de har gjort det bedste for Herkules <3 Knus herfra
SvarSletDet skal jeg gøre, Anette :-) Knus
Slet:) Tak - Og stort knus retur
Slet