Min sødeste og bedste ven

Min aller-aller-bedste og sødeste ven har det ikke godt i dag.

Black har været utilpas i nat (han har kastet op adskillige gange).

Han kaldte på mig omkring kl. halvtre, og jeg har ikke sovet siden.

Mine planer så ganske anderledes ud for i dag.

Og planer er til for at ændre.

Jeg holder vagt og øje - med min gode ven.

Helt stille.

I dag ligger han bare og ligger og er ikke til at lokke til noget som helst.

Ikke en gang en gåtur, og så er han i udu.

Han er træt.

Han er 11½ år.

Det er mange menneskeår.

Black min gode ven.

Genstridighed, sommerfugle og bobler i maven

Hele året har jeg været hos et ugentligt besøg hos min tandlæge.
I dag - jeg vågnede ret tidligt i morges, på samme tid som da jeg gik på arbejde - og blev oppe.
Det kan nok være, at der var sommerfugle i min mave.
Det er godt at have lært nogle gode teknikker, så sommerfuglene flyver sin vej.
Jeg skulle være hos tandlægen kl. 11.15, til udtrækning af en tand.
Det er godt at høre om andres erfaringer med tandudtrækning.
Jeg kan nu bedre lide at få erfaringen selv.
Jeg har tidligere fået trukket et par visdomstænder ud - og det var i de unge år, så det husker jeg ikke så nøje, andet end den der knasen, når tanden bliver vrikket løs.
Jeg skal altid have ekstra bedøvelse, for det vil ikke rigtig virke uden....
Heldigvis har jeg min musik med mig, så tandlægen og jeg blev enige om, at jeg satte musik i ørerne, og jeg ville gerne have, at hun ikke fortalte mig hvad hun gjorde.
Hun skulle bare gøre det.
Bedøvelsen virkede ret hurtigt.
Tanden blev flækket!!!
Og så kunne tandudtrækningen begynde.
Høhø, jeg havde bestemt, at det tog 10 minutter. Men det kom til at vare en time.
For den tand levede sit eget liv og har gjort det i mange år. Den var stille og roligt gået hen og blevet død, så den kom ud i små bitte stykker. Så jeg var fri for at høre den knasen.
Der gik jo kun 10 minutter, så begyndte min mave altså at boble - af grin.
Min nye tandlæge er sød, humoristisk og dygtig.
Jeg kom også til at bide Dorte i fingeren, og det var her latteren startede.
Et meget positivt besøg.
Jeg blev syet!! og skal have fjernet stingene i næse uge.
Det er jo også rart at få konstateret at min kæbe er ret stærk.
For rigtig mange år siden led jeg ofte af bihule- og kæbehulebetændelse. Ved et besøg hos ørelægen skulle han bore op igennem mit kranie - gennem næsen - og det tog sandelig sin tid. Ørelægen udbrød: Hold da kæft, hvor er De tykhovedet.
Det er jeg åbenbart stadigvæk.
Jeg er nu på penicillinkur og må kun drikke koldt og spise blødt de næste par dage.
Og så skal jeg holde mig i ro, og det vil jeg tage yderst bogstaveligt.
Regningen.... jeg havde fået et overslag, og den endelige regning er et par tusinde billigere end overslaget.
Win-win til alle sider.
Og alt for at bevare sine egne tænder.

Helt almindelig og kedelig

Da jeg var på håndarbejdsmesse den 1. februar købte jeg garn til blusen på billedet herover.

Jeg har syet den sammen i dag. Tænk at købe garn i starten af måneden og være færdig med blusen inden udgangen af måneden.

Den er helt almindelig og ganske kedelig, men lige sådan nogle bluser ELSKER jeg om sommeren.

Det er noget ret lækkert garn, 80%bomuld, 10%silke og10%polyamid.

Der kom lige et billede med af Black. Han bærer selv sit guf ind, vi har hentet hos dyrlægen.

Og billedet herunder er fra min hærgen i søndags, da jeg tændte bål i haven og brændte den gamle carportvæg. De var store og tunge - pladerne, det er godt at have kræfterne i orden til at flytte den slags.

Oprydning - digitalt

Tidligere i livet arkiverede jeg papir i mapper. Frygtelig besværligt og kedeligt.
Med livsgerningen på et kontor var det ligesom skomagerens børn!!! det private arkivarbejde blev hele tiden udsat, og når det var tid for at skrive selvangivelsen, skulle papirerne jo gerne være lette at finde, så det blev et projekt helt for sig selv - lige efter nytår.
Jeg er så glad for e-boks. Jeg har brugt e-boks fra en af de første dage den blev lanceret.
Det er nogle år efterhånden, så jeg har lige ryddet op i boksen - digitalt. Hvor er det dog skønt, bare at mærke filerne på bankudskrifter o.lign. op, og så trykke slet.
Ligeledes er det skønt og nemt at lægge filerne over i de rette mapper.
Fagre nye verden - er lige noget for mig - i hvert fald i denne her retning.
Det er også muligt at uploade billeder og lignende til e-boksen. Hver boks er tildelt 50 Mb.

23. februar

Min bror har fødselsdag i dag, og jeg skal ud på en laaang tur for at fejre ham lidt senere.
Alt over 50 km er langt at køre - i bil!!!
Jeg synes, at det er morsomt, at mennesker jeg kender "bundter deres fødselsdage".
Jeg kender 4, der har fødselsdag i dag.
Jeg ønsker dem alle sammen til lykke - også her på bloggen.

Gode og dårlige dage

Der er gode dage og der er mindre gode dage.
Black var til dyrlægen i torsdags, fordi han skulle have tømt analerne. Han kan åbenbart ikke selv.
Kræet strittede meget imod, men det skal jo gøres. Det gjorde ikke noget godt for hans forben og "skuldre", hvor han har noget gigt i. Resten af torsdagen, hele fredagen og lidt af lørdagen kunne han næsten ikke lægge sig. Jeg kunne se, hvor ondt det gjorde. Dyrlægen har udstyret mig med noget smertestillende til ham, så han fik. Det hjalp.
Jeg bliver en smule bekymret, for Black er jo en ældre hund.
Jeg skulle til 80 års fødselsdagsfest hos min tante i går. Uh, det var en skøn dag - med lækker mad på en restaurant tæt på hvor min tante og morbror bor. Og skønt selskab med de fleste af mine fætre og kusiner. Altid herligt med et gensyn, og at blive opdateret hvordan det går i de forskellige grene af familien.
Da jeg kom hjem til Black, var det en meget frisk hund, der kom mig i møde.
Han var aktiv hele aftenen, og kunne finde alle sine bolde. Han har haft godt af at være lidt for sig selv i fred og ro.
Morgenturen søndag morgen foregik i det samme gamle tempo - med indlagte snusepauser.

Mig og hunde

Et tilbageblik på mit liv med hunde.

I 1975 flyttede min lille familie ind i et hus med en kæmpehave. De to af os (og jeg er IKKE den ene af de to) ville have hund. I demokratiets hellige navn var jeg i mindretal. Jeg håbede og håbede, at mand og datters drøm om hund vil ende i ingen hund, for jeg var bange for hunde. DET GJORDE deres drøm IKKE.

Alle mulige og umulige hunderacer var blevet undersøgt af min salig mand, og han drømte om en dalmatiner. Men det blev ganske anderledes. Min søster boede dengang i det jyske og var gift med en landmand, som havde den opfattelse, at hunde giver man INGENTING for. På det tidspunkt kostede en dalmatiner ca. 2.000 kr. Svoger kiggede i den lokale avis, og gjorde opmærksom på, at inseminatoren (til hans grise) havde boxerhvalpe til salg. Vi kørte ud og kiggede og jeg kunne overhovedet ikke forholde mig til en boxerhvalp. Hvalpen kostede 400 kr. På samme tidpunkt var keramik særdeles populært, og jeg havde forelsket mig i en bowle med 12 tilhørende krus. Så min snu husbond lokkede med en halv hund vil hver. Bowlen kostede nemlig det samme som hvalpen. Vi hentede hvalpen, og datteren havde på forhånd døbt den (!!!) det var en han: Bongo. Bowlesættet kom også med hjem – min halve hund.

Datteren blev på ferie hos sin moster, og vi kørte hjem med hvalp og 5 høns i en kasse. For høns skulle vi sandelig også have i den store have. På vej hjem udbrød jeg: Jeg tør røre ved den!!! Ganske grænseoverskridende for en bange-hundeejer.

Vi skulle lige på arbejde en uge, inden vi kunne holde tre ugers sommerferie. Hvalpen var alene hjemme den første dag, og husherren kom sent hjem, så jeg skulle hjem og fodre hund den første dag. Jeg havde overhovedet ingen anelse om, hvad man gav en hund at spise. Så vidt jeg husker, stegte jeg hamburger til den stakkels hund!

Men altså. Der gik jo ikke mange dage, så var jeg fortabt. Det samme var min datter. Hun skulle hentes fra sin tur med fritten på sommerlejr i 2 uger. Hendes første tur væk fra sine forældre. Jeg var jo helt sikker på, at hun ville falde mig om halsen – af bare savn. Ak og ve. Det var hunden og faderen, der fik al hendes opmærksomhed, og hun spurgte – dog pænt – om jeg ville tage hendes kuffert, mens hun gik med sin hund og sin far.

Det blev til fantastisk mange gode oplevelser med den kære Bongo, som blev næsten 14 år. Da han var 13 flyttede Tanja boxer ind. Hun var stor hvalp, da hun kom. De to boxere kunne underholde, så der ikke var et øje tørt. Charmerende som bare pokker. Desværre fik Tanja kræft ved det ene forben og blev opereret 3 gange – og det hjalp jo kun en stakket frist. Da hun var 8, hentede vi Max boxer i en kennel på Midtsjælland. Han tog også alle med storm  - som kun boxere kan. Max med lang charmerende hale. De to andre havde kuperede haler – også charmerende. En skøn sommerdag var jeg ret bestemt overfor Max hvalp, som kun gjorde, hvad han ville!! Han foer rundt og gøede af mig (som var ved at dø af grin – totalt uegnet til at opdrage hunde, fordi de er så sjove). Det blev trebenede Tanja for meget. Hun lå inde i stuen, hun kom humpende ud på sine tre brugbare ben, og gøede EN GANG. Så opførte Max sig ordentlligt. Stor var min og min Finns forundring. Var det bare det der skulle til? Ja åbenbart.

Max blev såmænd kun 8 år. Han fik en hjerneblødning – eller noget lignende. Min Finn ringede til mig, og jeg kørte fra TV-Byen og hurtigt hjem på ganske kort tid. Men Max-mand døde 3 minutter før min ankomst. Det var mærkeligt.

Så var vi lige pludselig uden hund. Vi blev enige om, at vi ville være hundefri i nogle år. Men der gik kun nogle måneder, så spurgte en god ven os, om vi ville have en labber. Ville vi ikke have ham, fik han en kugle for panden. Black er fuldt uddannet jagthund, MEN han gad bare ikke apportere, og så kan jægeren jo ikke bruge ham. Vores gode vens svigersøn havde Black. På det tidspunkt var min Finn hjemmegående, og ville gerne have hund, for hverdagen kunne godt være lidt lang. Jeg ville bestemt ikke have Black, men han ankom midt mellem jul og nytår. Min Finn havde fået klart svar om, at jeg overhovedet ikke ville have noget med Black at gøre, og at han SKULLE gå tur med hunden hver dag. Tjah, virkeligheden blev en anden.

Black kunne ALT til UG, og det fik jeg hurtigt ødelagt. Han gik så pænt, men ikke ret længe!! Så gik han som han ville. Og han kom kun på to gåture med sin herre (og det var ikke mig, for jeg er hunkøn). Mand og hund fik 8 måneder sammen, så blev min Finn syg og blev indlagt, kom på plejehjem og kom aldrig hjem til sin hund mere. Men hunden kom med på plejehjemmet til stor glæde for dem begge.

Det kræver sin kvinde at passe hus, hund, have, fuldtidsarbejde og mand på plejehjem. På et tidspunkt brokkede jeg mig over den ”pokkers hund”, bare fordi jeg SKULLE hjem til Black, før jeg kunne køre på plejehjemmet (dagligt) for at være sammen med mit livs kærlighed. En uges tid før Finn udåndede (og bemærk han led af afasi) udbrød han: Blackmand? Jeg vidste lige præcis hvad han mente. Bare rolig, min Finn, Black bliver hos mig.

Og det er han stadigvæk – lige til han ikke vil være i denne verden mere.

Og så vil jeg ikke have flere hunde. Nu må det være nok med det hundeliv – mig, der VAR bange for hunde. Den tid er da heldigvis forbi.

Det har været 40 gode år.

Black er i skrivende stund 11½ år, og i superform. Og haven er blevet lidt mindre, for naboen har fået noget af den.

Fundet!!

I december mistede jeg en af mine cykelnøgler.

Jeg har fundet den her til morgen.

Den lå lige så fint og strålede som en stjerne !!

Lige præcis der hvor cyklen havde stået, den dag jeg mistede nøglen.

Samtidig et billede af en meget utålmodig Black. Han tripper og puster.... han skal først ind, når vi har været ude at gå.

DOMINO

Snart kommer der en ny lille hund til i familien.
EN SORT  - eller lys - LABBERHVALP fra en kennel i Ringsted.
Min datter og svigersøn er skrevet op til en hvalp.
De har bestemt hvalpens navn: DOMINO.
Gad vist om jeg kan styre mig, når jeg ser de små hvalpe, for jeg har fået lov til at komme med ud at kigge.
Jeg ved, at jeg godt kan styre mig med selv at købe en ny hvalp, for jeg skal ikke have flere hunde i dette liv.
I juni i år er det 40 år siden den første hvalp kom her til huse, og jeg ville slet ikke eller nogensinde have hund, fordi jeg var bange for dem. Det er jeg så ikke mere.

Det lakker mod enden

Tandlægebesøg igen-igen i dag. En tand - med bedøvelse - i overmund repareret.
Jeg har dasket rundt i Køge by i dag. Om kort tid skal jeg til et par runde fødselsdage, og til folk, der er oppe i alderen, er det ganske svært at finde på gaver. MEN sæbe og lignende kan alle bruge og bruger dagligt. Min tante bliver 80 og hendes døtre - mine kusiner - har inviteret til party, og hvad ønsker deres mor sig? Ingen ønskeseddel, for hun har hvad hun skal bruge.
Jamen altså - så er Sæbeværkstedet jo et ideelt sted at købe gave, så det blev til "noget til fødderne". Og en gave til en anden fødselar også.
Jeg har stadig et besøg til gode hos tandlægen, og det bliver i næste uge, så skal jeg have trukket en tand ud. Puha, hvor jeg i hvert fald godt kan undvære det besøg. Jeg er en pivskid, bangebuks..... eller noget der er endnu værre. Jeg spurgte pænt om jeg kunne få helbedøvelse? Næ, det er vist ikke muligt.
Indimellem snupper vi lige et dyrlægebesøg med Blackmand. Han er selv ude af stand til at tømme sine analkirtler, så det skal dyrlægen gøre.

Endelig

Endelig og langt om længe er jeg blevet færdig med

PROJEKT BURBERRY

for veninden.

Det har været en lang og sej affære, og jeg vidste vist ikke rigtig, hvad jeg havde sagt ja til.

Den er blevet så flot, og jeg er ret stolt af mit eget arbejde.

Den er lagt 30 cm op, fået nye Burberry knapper og spænder.

Bare at få syet spænderne var noget af en udfordring, jeg måtte simpelthen tage trykfoden af symaskinen og hånddreje hjulet sådan sting for sting, for syningen ligger lige præcis, hvor spændet ender.

Alt er lykkes, selv at få syet alle de pokkers knapper i.

Hun skal have den i morgen.

Jeg forstår godt, at de frakker er dyre. Det er KRAM - også syarbejdet, alt er gennemtænkt.

Sådan rigtig flot gedigent skrædderarbejde - ned til mindste detalje.

Nu vil jeg også sætte skrædder på mit visitkort :-)

 

Op ad bakke

hvorfor føles livet op ad bakke en gang imellem?
2015 har her været fyldt med ting i udu og sidste skud på stammen var i morges, da jeg skulle tænde min gode DYRE radio i stuen. Død som en sild. Den er kun to år gammel, så jeg håber at den kan repareres.
Suk.
Det er jo " bare" ting - heldigvis er helbredet og humøret godt. og jeg skal mødes med de glade strikkepiger i eftermiddag.

Overspringshandlinger

Jeg laver mange overspringshandlinger i dag - i stedet for bare at sætte mig hen for at lave det jeg ikke gider.
To ting i denne verden hader jeg af et ganske hjerte:
1) at samle affald op efter min hund MEN JEG GØR DET, for alt andet er klamt.
2) at sy knapper i!!!!
Projekt Burberry for veninden - der er 28 knapper, og jeg har kun syet 8 i.
Jeg kan både ekstra rengøring, havearbejde, mmm mens jeg går rundt som katten om den varme grød - bare for at blive fri for at sy de .... knapper i, velvidende at det tager kun kort tid, så er alt klar.

Livet er barsk

For nogle måneder siden døde min svoger, og min datter overtog hans hund. Den sødeste lille King Charles spaniel, Herkules.
De har tilbragt temmelig meget tid hos dyrlægen med ham, for der var mange ting, som ikke var helt i orden hos den lille mand.
I går aftes var de en tur på dyrehospitalet i staden, for den lille mand skreg og skreg.
Hunden fik smertestillende, og en urolig nat har de alle haft.
For lidt siden blev Herkules en engel. Dyrlægen fandt endelig langt om længe ud af, hvad der var galt med hunden. Han havde en arvelig sygdom, som sad i hjerneskallen, som gjorde, at den trykkede på rygraden og gav de stærke smerter. Hvad sygdommen helt nøjagtigt hedder, ved jeg ikke, men resten af livet på smertestillende, og ikke være sikker på, at det hjælper.....
Mange gode tanker til min datter og svigersøn, som skal igennem et par barske dage. De havde knyttet stærke bånd med den lille fyr. Felix hund leder efter sin legekammerat.

En sød løgnehistorie - og konsekvensen

De sidste par dage har jeg tænkt på en sød lille løgnehistorie, jeg fortalte mine skolekammerater da jeg var barn.
Konsekvensen af historien, som er pure opspind, lærte mig, at man i hvert fald skal fortælle sandheden.
Jeg tror, jeg var omkring 8 år, omkring den tid hvor Gitte Hænning sang "Giftes med farmand". Gitte er et årstid ældre end mig, og ih, hvor ville jeg også gerne være sangstjerne.
Oven over mine forældres lejlighed boede hr. og fru Thygesen, med den yndigste lille datter. Min søster og jeg var tit på besøg. Han arbejdede hos Philips - noget med plader.
En dag fik jeg den fikse ide at fortælle mine skolekammerater, at jeg skulle indspille en plade. Stor interesse for projektet (og mig). Jeg elskede at synge, det gør jeg stadig - ikke godt, men højt. Min mor sang også dagen lang.
Tiden gik, og skolekammeraterne blev ved og ved med at spørge om, hvornår min plade udkom.
Det gjorde jo aldrig, for historien var usand.
Jeg husker ikke rigtig enden på historien, men den tabte jo nyhedens interesse,
OG JEG LÆRTE AT FORTÆLLE SANDHEDEN.

I gang igen....

At rejse sig op i sin fulde højde og komme ud over stepperne (høhø - stepper her i Køge :-) )
betyder bl.a. at lagrene i skabe og fryser skal fyldes op igen.
Det samme skal motionskontoen.
Dagens første handling efter at være kommet fri af dynen, var at gå morgentur med søde Black. Han er så glad for at komme ud at gå igen. Det er jeg faktisk også.
Heldigvis har jeg da fået min bil hjem igen.
Jeg hentede den fredag eftermiddag - det var en lang og sej affære, selvom bussen til stationen holder to huse henne, og skift på Køge Station til anden bus ud til værkstedet holder .... op og ned af et par hundrede trappetrin (under banen). Bare det at komme i tøjet og af sted kan være som at bestige et bjerg. Bilen blev hentet, og det var et startkabel og nyt batteri, der faktisk var helt galt fat med.
Fredag kiggede jeg forbi motionscenteret, og det blev til sølle 3 minutter på en motionscykel, så var den motion overstået.
Week-enden er gået stille og roligt med at blive mig igen.
Jeg har aflyst alle aftaler i denne uge, for jeg skal have tid til eftertanke. Og en Burberry frakke.
Mange af mine aftaler er også ramt af sygdom . enten influenza eller omgangssygen, som jo også er i spil.
Så det hele passer som hånd i handske som det nu skal.
Jeg GAD bare ikke komme af sted i dag for at motionere og handle. Det var dog nødvendigt, så efter 3 timers gode overspringshandlinger skete det endelig.
Jeg var en smule spændt på, om mit niveau i motionscenteret havde ændret sig - altså belastningsgraden på maskinerne. NEJ. Det var pokkers. Energien holdt dog kun til en enkelt omgang - i stedet for de sædvanlige to.
Det var jo også rart at snakke med alle de søde mennesker, og det gik der ca en times tid med.
Hen i supermarkedet for at fylde indkøbskurven, og jeg gik da helt grassat, for friske, økologiske grøntsager og frugt er et must for en vege som mig.
Det var skønt at kunne gå ind og ud af bryggersdøren, hvor låsen har været i udu længe. En af mine overspringshandlinger var at reparere låsen.
Burberry venter på førstesalen, men med det skønne vindstille solskinsvejr ude, skal jeg lige ud på lidt havearbejde inden da.
Og en lille bitte gåtur med Black over til postkassen med breve til pennevenner.
Nyd mandagen derude.

En stuvel strikkepind

Latteren har haltet en smule her de sidste dag.
Det fik datteren rådet bod på tidligere på dagen, da hun i dagens telefonsamtale udbrød:
Det smager som en stuvet strikkepind.

Ustabilt blodsukker

Puha, jeg har lige haft et anfald af ustabilt blodsukker.
Det er ganske ubehageligt. Koldsved, kvalme, rystelser og manglende fokus.
Det er godt nok mange, mange år siden jeg har haft det.
Så der er blevet spist nødder og bananer i store mængder, og der går lidt tid, så er blodsukkeret på plads igen.
Tænker på, om det er en følge af influenzaen, hvor madindtaget var på et absolut minimum (væskeindtaget derimod på maximum).

Ny og frisk verden

Det føles som en ny og frisk verden at vågne op en skøn fredag morgen UDEN feber.
Efter næsten to døgn med den høje temperatur, vildt ondt i næsten alle muskler, føles det som en drøm at kunne springe ud af sengen og bare være frisk.
Jeg er heldigvis udstyret med et godt sovehjerte, og gætter på at jeg har været vågen ca. 4 timer i døgnet.
Der siges jo, at søvn er god medicin.
Black hund har været som en drøm. Helt stille. Uden at kræve ret meget Jeg tror på, at hunde kan fornemme, når noget ikke er som det skal være.
Han er kommet hen til mig og fortalt, at han gerne ville ud. Heldigvis for min store have, så det er jo bare at åbne døren.

Febervildelse

Sikke en nat jeg har haft.
Vilde feberfantasier, og det var fuldstændig de samme mareridt jeg havde da jeg var barn.
Det er ubehageligt - også kun at sove tre kvarter ad gangen.
Det er mange, mange år siden jeg har haft så høj feber: 39,8.
Der er jo kun et at gøre, det er at blive i sengen, hvile og drikke rigeligt.
Dum hoste og slem åndenød. Ømme muskler....
Alle aftaler er aflyst, også at hente min bil på værkstedet. Heldigvis vil Fiat godt opbevare den til jeg er rask igen, jeg skal jo heller ikke bruge den, når jeg ligger i sengen.

En dag brudt op i småstykker

Underlig mandag har det været.

Dagens aktiviteter startede kl. 9, da forsikringsskademanden kom for at hente HELVEDESMASKINEN - også kendt under en affugtermaskine.

Alt ser fint udtørret ud nu - under 5% i alle vægge.

Så skal skaden bare lige laves.

Næste aktivitet - ud til værksted med bil.

Værkstedet ligger ude i et industrilignende kvarter, og der kører godt nok bus 2 gange i timen ind til Køge Station.

Jeg valgte at gå derind, for jeg skulle være hos tandlægen klokken tre.

Jeg var i god tid, så jeg vandrede lidt rundt i Køge by.

På vej ind til byen gik jeg ad Stormøllevej - og lige der ganske kort fra Køge centrum ligger denne flotte mølle.

Jeg har fået KRONE på - ikke på hovedet altså, men inde i munden.

Farven var ikke lige som den skulle være, og tandteknikeren ville gerne lave en ny.

Nej, det kan da være totalt ligegyldigt, det er jo kun mig selv, der kan se den, og desuden sidder den ved siden af en guldtand.

Det udløste en rabat på 10% på tanden. Det kan jeg da godt lide.

Efter tandlægebesøget med indlagt latter (hun kom til at stikke mig ret kraftigt på underlæben, og straks udbrød hun, det er starten på din piercing!!) vandrede jeg lidt nordpå og gik til frisør.

Det var til gengæld en pine. Jeg skulle jo have vasket hår, det skal man jo!, og jeg hader det af et godt hjerte. Hvorfor skal de tage så hårdt? Behandl mig lige lidt blidt, tak.

Håret blev klippet - bare 10 cm i længden - og så skulle det tørres. Av ih og åh - frisøren hev godt ud i det for at tørre det inderste hår. Det gør ubehageligt.

Ja, jeg er mærkværdig, vil hellere til tandlægen end til frisør.

Benene var blevet gået varme, så jeg gik et stykke af vejen hjem.

Jeg har gået omkring 8 km i dag. Det var skønt. 

Manden, der var hos tandlægen før mig, var 90 år - og han havde stadig sine egne tænder. Ja, sagde tandlægen til mig, det er det vi arbejder hen imod, Kirsten.

Messetid

Jeg har været på håndarbejdsmesse i dag i Rødovre.

Hm, vi parkerede 50 meter fra min morbror og tantes matrikel!!

Heldigvis ser jeg dem om nogle få uger.

Hele strikkegruppen havde aftalt at tage afsted sammen, men sygdom og dødsfald gjorde at vi kun var 2 der kom afsted.

Vi var så heldige at få rabatkuponer, det reducerede indgangen med 25 kr.

Vi gik rundt i hele hallen for at observere, og for at indsnuse atmosfæren.

Der var mange patchworkstande. De trak ikke det mindste - jeg har stadig et projekt rødt tæppe kørende, og det skal være færdigt, før jeg tænker nye patchworkprojekter.

Men garn, og der var også mange stande med garn.

Med det garnlager jeg er i besiddelse af, er jeg jo "kræsen" med garn, og det skal være gode tilbud, før jeg investerer i det.

Efter første rundgang gik vi hen i cafeteriaområdet og spiste vores madpakke.

Anden runde.

Vi fandt et attraktivt tilbud på Lana Grossa garn - mit foretrukne garnmærke. Det er lækkert og det er kvalitet - i min verden.

En skøn pink blanding af uld og bomuld landede i en pose, som kom med mig hjem - halv pris.

Jeg er desværre uldsart, og der skal ikke ret meget til, før ulden kradser.

Da vi skulle forlade standen, fik mit blik øje på "noget hvidt garn".

200 kr. for 10 nøgler hvidt Alta Moda Estate - bomuld, silke og polyamid også fra Lana Grossa. Tråden er flettet - det skal nok give et godt resultat.

Jeg elsker bare hvide bluser.

At det så også var Lana Grossa gjorde tænkepausen ultrakort.

Pinde 7.

Har lavet strikkeprøve, så der går ikke mange dage, så er en ny bluse en realitet (tror jeg).

Nu er jeg træt i bentøjet. Det er hårdt for mine ben at være på messe, og en sent i seng aften i går, så sofaen har angrebet mig, og benene er oppe.

Nedlagt spritfabrik og kornlager

I går aftes var jeg et smut i Roskilde i den nedlagte spritfabrik med tilhørende kornlager, der er blevet omdannet til lejligheder.
Den lejlighed jeg kom ind, er det tidligere kornlager, og jeg var solgt på stedet.
Lige præcis sådan en lejlighed kunne jeg godt tænke mig.
Alle de gamle bjælker er bevaret, og jeg vil tro de er 30x30 cm. Rundt omkring på bjælkerne står der skrevet opskrifter på sprutten. Inspirerende!! hvis man skulle få de lyster.
Lejligheden - og dens beboere - ligger i stueplan, og der er udgang til græsarealer, hvor de har bord og stole. Ingen vedligeholdelsespligt af græsplæne eller fortov. Det har de en vicevært til.
Det var ret morsomt. Den ene af beboerne er født i Roskilde og har boet der hele sit liv.
Jeg medbragte et par venner, og den ene af dem er også født i Roskilde, og hans kone har boet i byen i 32 år.
Det kan nok være, der blev bragt sladder til torvs.
Fuldstændige som at være midt i Lise Nørgaards Matador.
Skøn og hyggelig aften, som selvfølgelig endte med at jeg kom sent i seng - igen.
Lige om lidt skal jeg på håndarbejdsmesse i Rødovre.