I dag, da Black og jeg var ude at gå, var vi ude for en oplevelse, der fik os begge to til at hoppe i højde med lysmasterne.
Vi var pænt på vej over en fodgængerovergang, og lige midt i feltet kom politiet til at sætte blåt blink og en fandens larm på deres bil - 10 meter fra os. Jeg blev lidt handlingslammet - og var faktisk på vej tilbage til fortovet, men havde dog nærværelse nok til at hive Black tæt på mig og i megakort snor og blive stående midt i feltet, hvor der er helle for fodgængere.
Da politibilen var kommet rundt i rundkørslen, var jeg lige ved at give dem den der berømte finger, men jeg besindede mig og rakte tunge efter dem. Med det til følge at jeg fik uld i munden, for lige for tiden bruger jeg en cowl mit barn har strikket til mig, og det er lidt langhåret uld, og den går fire gange rundt om halsen.
Og en anden dum ting:
Jeg har et par overlocker symaskiner, og den gamle som kun er iført hvid tråd....knækkede begge nåle for et par dage siden. BEGGE TO, og så samtidig. Bare fordi jeg nok har kørt for stærkt - det er et patchworktæppe til de små børn ude i verdenen, som skulle have fastgjort bagbeklædningen.
Når sådan noget sker, går jeg rundt om maskinen som katten om den varme grød.
For et par dage siden var den ene spole - der er 4 spoler på den - gået tom for tråd. Der er kun 10.000 meter på sådan en spole. Det PLEJER at tage en time at sætte ny tråd på. Denne gang kunne jeg med stor succes binde en knude på den gamle og den nye spole og musikken spillede harmonisk igen.
Nålene er blevet skiftet i dag, og det var med stor succes.
HAPPY ENDING. Maskinen syr som en drøm - til stor glæde for de små derude.
Det var meget ubetænksomt gjort af politiet! Dejligt at din dag endte godt, Kisser.
SvarSletKlem og rigtig god weekend.