Det er så sjældent at jeg kan få et billede af Black, når han er i ro.
Han hygger sig åbenbart ganske meget på sit nye "tæppe".
Tæppet har flyttet lidt rundt i huset.
Først lå det i sofaerne, så flyttede det op ved siden af min seng.
Men sådan "et dyr" skal bruges.
Black er ved at være en gammel herre, og så tager VI hensyn til det.
Jeg har fået det for 6-7 år siden af mit barn på en tur til julemarked i Tivoli.
Jeg er helt sikker på at hun synes det bliver brugt optimalt nu.
Dagen i dag startede med KULDE.
Her var 12 grader, da jeg stod op!
Fyret var gået sig en tur, og efterlod matriklen i kulde.
Så bliver dynen slæbt med ned i stueplan, og dagens første time bliver tilbragt under den.
Ud på det kolde gulv!!! og afsted på formiddagens gåtur med Black.
Der er jo ikke meget ved at opholde sig i kolde lokaler, så jeg tog til marked i byen.
Det er jo onsdag!!
Det blev kun til 2 buketter tulipaner - en til mig selv og en til veninden, som jeg var på sygehuset med de sidste par dage.
Et smut hen hos skomageren for at hente et par sko, som jeg havde haft til rep. Elastikken i slingbacken var gået i stykker, og han har repareret dem så flot.
Da jeg endelig kom hjem, var her rart og varmt igen.
Venindens gangtest viste et resultat, jeg håber kan give hende den medicin, som giver hende et meget bedre liv.
Hun har sclerose, og medicinen har givet hende et meget meget bedre livskvalitet.
Eneste kriterie for at få medicinen med tilskud er gangtesten. Alt det andet tæller IKKE.
Hun skulle gå 7,5 meter. For 2 uger siden kunne hun klare det på 29 sekunder. I går tog det 1 minut 3 sekunder. Dobbelt op.
Jeg krydser virkelig fingre for at Sundhedsstyrelsen giver grønt lys til hende.
De koster "kun" 65 kr. pr. pille, og hun skal have 2 om dagen.
Sikke en dejlig plads, Black har fået sig der. Min hund er også en ældre herre efterhånden, og jeg synes, vi skal forkæle dem, de er jo til stor glæde for os i det daglige
SvarSletLydert, helt enig - forkælelse til de gamle hunde. Så giver vi noget tilbage af alt det gode de giver og lærer os :-)
SletDejligt billede af Black :-) Men sikke noget at vågne op til et iskoldt hus i denne kulde - godt der kom gang i fyret igen! Hvor er I heldige at have et ugentligt marked i Køge.
SvarSletJeg håber, din veninde nu kan få den medicin, der vil hjælpe hende til et bedre liv.
Klem og en go' aften til dig og Blackmand.
Madame, det var bare ud at bevæge sig, når fyret er i udu.
SletGod aften til dig og Uffe - klem
Det er skam to gange om ugen, Madame :-) Onsdag og lørdag.
SvarSletDe piller er man da nødt til at få forærende - de er jo dyrere end ens mad! Vi krydser for din veninde - og for at dit hus kan holde varmen, for det er dæleme koldt for tiden.
Vi var i Køge (eller rettere Elgiganten) og ville have været på Torvet også, men opgav pga. den bidende vind.
Vi krydser FINGRE, selvfølgelig ...
SvarSletEllen, det er også muligt at krydse benene :-)
SletDer var nu heller ikke ret meget at komme efter på torvet i går.....
Medicin er for mange mennesker en dyrere post end madbudgettet.
SvarSletDet er blevet rigtig koldt, det bed noget deude i dag på den halvanden time jeg gik. Jeg fik dog den indre varme helt ud til fingerspidserne da jeg var halvvejs, men 12 grader er ikke mege inde, der skal man hoppe noget rundt for at holde varmen.
Pia, ja det er lidt uhyggeligt med de høje medicinpriser.
SletDejligt, at du kan holde varmen, når du vandrer derudaf :-)
Ja medicin er dyrt !! Meget dyrt for nogle præparater.
SvarSletSkønt billede af din dejlige Black ♥ Knus