onsdag den 1. januar 2014

Fredelig aften

Man siger "farvel" til menneskemoderen, der lige er kørt.
Jeg var noget spændt på, hvordan Lucky ville reagere i løbet af aftenen.
Jeg havde rullegardinerne trukket ned og
her lød temmelig høj musik ud af højttalerne.
Han hørte et knald og begyndte at gø.
Her i huset gør man ikke!!! Ret meget.
Så han fik at vide, at det skulle han ikke.
 
Efter indtag af aftensmad for hunde og menneske opholdt vi os i stuen, og Lucky lå som på billedet det meste af aftenen.
Jeg tror ikke han har ret meget pels tilbage, sådan er han blevet klappet og nusset - mest på maven, for det er da dejligt at blive kløet, mens man ligger på ryggen.
Ved årsskiftet gøede han EN gang, så var det slut, for han blev holdt i et par trøstende arme og hænder. Det må have beroliget ham, og da fyrværkeriet efter en halv times tid var slut, faldt han i søvn og har sovet hele natten, som trygge hunde nu kan.
Han havde fået beroligende piller med, men han fik nu ikke nogen.
Black sov bare fra det hele.
Næsten hele aftenen.
Han skulle lige udvise lidt flokadfærd, når jeg talte med den lyse stemme til Lucky, så kom Black og var med i flokken.

10 kommentarer:

  1. Godmorgen, Kisser, og godt nytår til dig. Det var dejligt, at du kunne berolige Lucky, og det ikke var nødvendigt at give ham beroligende piller. Vi er vist mange, der ånder lettet op over, at al den larm er slut. Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt nytår, Madame. Åh ja, nytårsmorgen hører til de gode og fredfyldte.
      Klem

      Slet
  2. God morgen Kisser og godt nytår. Hvor er det nogle dygtige hunde, at de kunne lade være med at gø og ikke var så bange, at piller var nødvendige. Godt med trøst og klap! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt nytår, Mia. Ja, det blev en god nytårsaften for begge hunde :-)

      Slet
  3. Også et godt nytår til dig og Black!

    Det er da imponerende, at begge hundene klarede det så flot. Her hvor jeg bor i Hvidovre er der altid godt gang i den, men det varer kun en time, så er det overstået, og når man ved det på forhånd, er det til at holde ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt nytår, Hanne.
      Her varede det ca. en halv time.

      Slet
  4. Det er dejligt når hundene ikke lader sig mærge med fyrværkeriet. Vi har været med til at gå en masse hunde trætte, så de bare vilke sove fra det hele, nøjagtig som de plejer.
    Godt nytår til dig også.

    SvarSlet
  5. Adfærd smitter, men jeg har på fornemmelsen, at det var rigtig godt, at det netop var dig, der var hundesitter i går :-)
    Jeg ønsker dig et rigtig godt 2014!

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt nytår, Ellen.
      Ja, adfærden smittede, så Lucky fik en god nytårsaften også.

      Slet