Gave

I november blev jeg ringet op af en telefonsælger, der tilbød 2 måneder af et tidsskrift.

Og som gave et ur, for de havde lige indledt et samarbejde med Royal Copenhagen.

Jeg sagde ja tak til de 2 måneder, bare fordi jeg alligevel skulle have samme tidsskrift i januar måned.

Der er en artikel i af min lillebrors kæreste, som er mor til en misbruger - og hvad det ellers fører med sig for misbrugeren og hans familie m.v.

Misbruget er heroin!!

Hvis jeg sagde ja tak til abonnementet, ville jeg modtage et ur.

Det har jeg modtaget i dag.

Jeg bruger ikke ur, og selvom jeg har fået det som gave, har jeg ingen intentioner om at bruge det.

I min verden er det altså et herreur, så maskulint ser det ud - altså i virkeligheden.

Sjovt, for jeg har spurgt på FB om det er et dame- eller herreur, og de fleste svarer at det er et dameur.

Jeg har prøvet det, og det er stadig et herreur i min verden.

Måske med en mindre maskulin rem kunne det være et dameur.

Hm, jeg skal ud at finde et offer, der mangler et ur.

Min bror har mani med ure, så det kan være, at han skal overtage det.

Han har lige "arvet" min fars gamle lommeur.

Jeg husker ganske tydeligt min far bruge sit lommeur, for han brugte også vest, og det var her i vestelommen uret var placeret.

Der mangler godt nok en viser, men det går som det skal, så brormand vil få det repareret,

og så vil det komme på en gang om ugen, når han skal i sin loge, hvor de jo har tøj på, der kan matche et lommeur.