Sort mand

I dag skulle jeg til en frokostaftale på Frederiksberg.
Jeg ville oprindelig køre med toget derind pga parkeringsforholdene, men jeg tror en begyndende lungebetændelse er på vej, så jeg valgte at køre bil.
Og min bil skal jo ud at røre sig lidt - bare en gang imellem.
Da jeg bakker ud af indkørslen, er sidevinduet lige pludselig helt sort.
DER STÅR EN SORT MAND UDENFOR vinduet.
Jeg gispede lige lidt, fordi jeg samtidig havde set at naboens havelåge stod åben, og DET SKAL DEN IKKE.
Den sorte mand bøjede sig ned, og jeg så det var ANDERS, min søde nabosøn.
Han ville da bare vide, hvordan jeg havde det.
Han var på vej til København og skulle mødes med en kammerat i bussen.
Vil I køre med?
JA, det ville de da mægtig gerne.
Det er jo også rart at spare lidt på busbudgettet, når nu de er på SU.
Kammaraten blev ringet op og stod af bussen lige her udenfor.
Det blev en festlig tur og en god snak - godt at have selskab på landevejen.
Min frokostaftale bor på 4. sal, så jeg var jo lidt spændt på hvor mange gange jeg måtte stoppe op på vejen helt derop. Kun en gang!
Anders havde troet på en militær karriere, og tog til Bornholm i august. En måned senere blev han hjemsendt - desværre.
Så nu har han søgt ind på læreruddannelsen på UNI.
Andreas, kammeraten, studerer dansk og nordisk litteratur på UNI - i Aalborg.
Anders havde oplyst Andreas om at jeg er tal-nørd-freak, så jeg fik lige en bemærkning med på vejen om at dansk jo er det modsatte af tallene. Alligevel fik vi os en god snak om sprog og litteratur, for det er jo ikke så længe siden jeg afsluttede studierne i dansk. Kun 25 år!!
Og som der står et eller andet sted i en eller anden god historiebog:
Et sekund er som tusind år, tusind år er som et sekund. Alt efter hvor man er på livets vej.