Check ud - check in: 15 timer

Jeg synes godt nok, at det er lang tid fra check-ud på hotellet i London til check-in på matriklen i Køge:
15 TIMER.
Vi havde bestilt en taxa til kl. 9.30 am for at køre os til Paddington - hovedbanegården i London.
Prisen var den samme som at køre til lufthavnen, men vi ville bare med det hurtiggående tog dertil og når nu vi havde returbilletter, var det bare det vi skulle.
Den stakkels taxa chauffør var ved at rive håret af sig selv: trobles everywhere and they had closed the park. Det var altså Hyde Park, der var lukket for den kørende trafik, og en hel del andre strøg i byen, så han måtte køre en del omveje.
Det havde vi absolut ikke noget som helst imod for vi så både det fashionable London og de steder vi ikke nåede at besøge denne gang, og det lidt mindre fashionable af byen.
Vel ankommet til Paddington og videre med toget til Heathrow - i ganske god tid, check-in og printe boarding pass, videre til bag drop og vi vandrede lige igennem Security.
Mit barn havde afleveret sin overskydende livsvigtige medicin i affaldscontaineren på hotellet om morgenen!!!
Medicin skal medbringes i original emballagen, og med alle vores indkøb og med udsigt til snart at være hjemme i DK, hvor den øvrige medicin findes, kunne den smides væk!!
Vi sad og hyggede os, indtil vores fly blev annonceret på tavlen, at det var nu.
Vi kom pænt ombord i det store, flotte og mægtig Boeing 767 - også kaldet en JumboJet.
Vi skulle flyve 14.35 London tid.
Sådan cirka 14.37 kom kaptajnen i højttaleren med en  besked om at der var noget galt med flyet og der var bestilt en reservedel.
En times tid senere meddelte han, at der var mere galt - og det blev fortalt meget nøje, hvad det var.
Det korte af det lange: vi sad i flyet i FIRE TIMER.
Jeg sendte tanker til de fly, der tidligere i historien var blevet kapret (og holdt tankerne for mig selv, bare fordi mit barn synes det var en yderst kedelig situation). Hvor må det have været mere end rædsomt.
Vi blev dog informeret hele tiden om hvordan situationen så ud.
Vi sad jo godt bænket i flyet - i henved fire timer.
Et tilsvarende fly fra Istanbul skulle lige lande og passagererne ud - bagagen ligeså, og så skulle vores bagage af vores fly og over i det nye, og de skulle have fat i folk, der kunne køre bus, så vi kunne blive fragtet fra det ene fly til det andet.
Det gik egentligt meget smertefrit.... i mellemtiden havde jeg fundet min Ipad frem, og vi "kom til" at spille Angry Birds og nogle kortspil Primært barnet mit, for jeg lytter "bare" til min musik fra min Iphone.
Tankerne blev beskæftiget med noget andet....
Sådan midtvejs skulle jeg træde af på naturens vegne, og bagefter snakkede jeg lidt med stewardesserne.... om hvordan og hvorledes, bare pga medicinen, mit afkom SKAL indtage kl. 9 am og kl. 9 pm.
De satte himmel og jord i bevægelse....undersøgte og gjorde ved.
De kom hen til os adskillige gange for at fortælle...
De havde kontakt til et London hospital om at hun kunne komme derhen og få sin medicin. Det måtte hun sige nej tak til, for det er DANSK medicin, og et lignende præparat kan gøre mere skade end gavn (det er afstødningsmedicin, som er livsvigtig).
Jeg sendte en bøn til rette sted - gad vist om det hjælper??? - og telefonisk kontakt til svigerbarnet, som pænt var blevet hjemme, mens mor og datter var på sigthseeing, kunne fortælle, at planlagt ankomst til Kastrup passede med at han stod i Kastrup med medicinen.
Der var kun 20 minutters afvigelse, og det er acceptabelt.
British Airways var så venlige at servere mad og drikke - på deres bekostning - og det smagte SÅ GODT. Tak for god service.
Mit svigerbarn havde været så forudseende at han havde smurt sandwich til os og taget drikkevarer med - hvis vi nu var sultne og tørstige.
De skulle bare køre hjem til sig selv, og jeg fandt en metro, et S-tog mod Køge, og så var alt i skønneste orden - næsten.
Suk, rulletrappen på Nørreport station var i udu, så jeg bar min 16,3 kilo tunge kuffert fra stueetage op til tredje etage. Godt man har en god kondi. Og pulsen kom godt op i vejret.
Jeg kunne dog falde til ro i S-toget, og så at alle busser ud til matriklen var kørt et par minutter inden toget nåede Køge.
Og de danske kontanter var af minimal størrelse. Heldigvis tog Køge taxa imod dankort.
Jeg landede godt hjemme i mit hus sådan cirka 15 timer efter vi havde forladt hotellet i London.
Og snakkede med Kurt - om at han jo nok var gået til ro, når jeg nåede byen. Så Black bliver i Herfølge indtil i morgen.
Det er som det skal være, og jeg ved allerede nu, at gensynsglæden bliver ENORM - fra begge sider5