Nobels testamente og 21 Jump Street

Onsdag aften var der filmaften for min biograffilm.
Vi så 2 film - meget forskellige.
Nobels Testamente (efter roman af Liza Marklund) var en fantastisk svensk krimifilm med en overraskende slutning (vil ikke røbe den her). Jeg lukkede kun øjnene få gange, når det blev for spændende.
Jeg kan anbefale filmen på det varmeste, hvis du godt kan lide svenske velspillede krimier.

Resume fra kinos hjemmeside:
I den svenske thriller 'Nobels testamente' uddeles verdens mest prominente pris i Stockholm.
Midt på dansegulvet, blandt den uendelige række af indflydelsesrige gæster, myrdes den kontroversielle, israelske nobelpristager Aaron Wiesel, og Nobelkomitéens formand, Caroline von Behring.
Nedskydningen sker for øjnene af kriminalreporteren Annika Bengtzon (Malin Crépin), der nu står med sit livs historie på hånden, men som nøglevidne får hun ytringsforbud mod at udtale sig om sagen.
Det er en frustrerende journalistisk mundkurv for Annika, men værre er det, at den også gælder hendes egen teori om, hvor langt visse personer vil gå for den mest prestigefyldte pris af dem alle.
'Nobels testamente' er baseret på Liza Marklunds roman fra 2006 og instrueret af Peter Flinth ('Ørnens øje', Arn-filmene).



21 Jump Street er en humoristisk actionpræget film, der gør lidt grin med forskellige miljøer. Biografen (og også mig) bølgede af latter.

Citat fra biografens hjemmeside:
Endelig lykkes det nørden Schmidt og hans cool modsætning, Jenko, at slippe ud af pubertetens og skoletidens endeløse række af udfordringer og svidende nederlag. De klarer sig ved fælles hjælp gennem politiskolen, men bliver ikke i første omgang specielt dygtige politifolk. Så ledelsen gør en dyd af nødvendigheden og udnytter deres ungdommelige udseende til at forflytte dem til undercover tjeneste i ’Jump Street’ programmet, der har til formål at sende undercover politiagenter ind på gymnasier for at optrævle en narkoring, der forsyner eleverne med dope.
De tror det er verdens nemmeste opgave, men da de kommer til gymnasiet – og selv om der kun er gået et par år – er alt pludselig det samme igen, og alle deres pubertære problemer vender tilbage – om end rollerne er byttet om siden sidst.