Jeg vover det ene øje, vel vidende at jeg senere hen får på puklen.
Jeg vil fortælle en lille solstrålehistorie - om mit livs lys.
I mange år har hun lidt af en bindevævssygdom, Sarcoidose, der har taget meget af hendes lungevæv, og til slut var hun bundet til en iltmaskine døgnet rundt.
I januar besluttede hun, at det var nu hun skulle bede sin lungelæge om at indstille hendes til transplantation, som sker på Rigshospitalet.
I marts var hun til udredning i en uges tid (jeg var med meget af tiden), for de skulle undersøge om hun var egnet til nye lunger.
Hun var egnet, men der skulle yderligere en PET skanning til, som kom til at foregå 3-4 uger senere.
Et par dage senere stod hun på ventelisten.
Der kunne gå fra 1 uge til et par år.
Der kom til at gå nøjagtig 6 uger og 3 dage.
I går kom de hjem fra ferie ved middagstid, og kl 17 ringede Riget til hende, at DET ER NU.
De ville sende en Falckbil til sengeliggende. Der kom en taxa - uden ilt!!
Så min svigersøn måtte skille iltanordningen han har i sin bil.
Jeg pakkede Black og sendte ham i pleje, og kørte til Riget, og nåede det lige, så jeg kunne følge med ned på operationsgangen og ønske pøj-pøj.
Det var en meget skræmt datter, der blev kørt ind til et KÆMPEhold operationsspecialister af alle slags.
De nye lunger var lagt på is, og de skal sættes ind indenfor en ganske kort tidsfrist.
Vi fik at vide, at operationen ville vare ca 6-10 timer.
Den begyndte kl. 19.50 og jeg blev ringet op kl. 2.04, og da var hun kørt på opvågningsstuen på intensivafdelingen. Altså under seks timer. Flot.
Pårørende til lunge- og hjertetransplanterede bliver tilbudt ophold kvit og frit på patienthotellet.
Så efter et par gode kopper kaffe på lungeafdelingen gik jeg over på hotellet og lagde mig til at sove ved 22.30 tiden. Iført en smuk stor og uformelig hospitalsnattrøje.
Det blev til 2 x ½ times søvn.
Da jeg kom over på opvågningsstuen, var min svigersøn ankommet hjemmefra. Og det var fantastiske gode nyheder der ventede os.
Operationen var gået glat og ubesværet - noget nær perfekt. De havde været lidt usikre på, om den ene af hendes egne lunger var "klistret fast", fordi den havde været klappet sammen for nogle år siden. Det gjorde den ikke.
Desværre var der brækket et par ribben under operationen, så det vil give besvær det næste halve år.
Fra kl. 2 til henad morgenstunden opholdt min svigersøn og jeg mig i pårørende rummet, og jeg er god til - i sådanne situationer - at strikke. Jeg havde en grøn sok med, som blev strikket færdig. Strikning er god terapi for tankerne.
Hen under morgenstunden begyndte hun at vågne. Meget omtumlet, det kan jo kun være sådan. når man har været i narkose.
Hun gjorde tegn til, at hun ville have en blok og kuglepen, så hun kunne kommunikere.
Hun var tilsluttet en respirator. Og en hel masse andre apparater, der måler en forfærdelig masse ting.
Alt ser meget fint ud.
Det var sjovt at se på skærmen, når det var respiratoren, der trak vejret for hende og når det var hende selv, for så blev "grafen" brun i stedet for blå.
Respiratoren blev fjernet henad formiddagen, og det ser ud til at være meget anderledes at trække vejret med bløde og bøjelige lunger - i stedet for et stift lungevæv.
Lungedrænet er også fjernet.
Alt det andet der er stukket ind i hende bliver fjernet i løbet af et par dage.
På et tidspunkt kom hun op at sidde i en lænestol, og gjorde nogle fakter, fuldstændig som hendes fædrene ophav (da han var i en lignende situation).
En perfekt operation.
Og et nyt liv for mit barn kan tage sin begyndelse.
Hun kan se frem til 2 x 35 piller om dagen - i hvert fald i den første tid. Men det bliver livslang medicinindtagelse som transplanteret. Der er også mange andre hensyn at tage.
Jeg ved hun GLÆDER sig til at kunne komme ud at gå med sin hund FELIX.
Jeg kørte hjem til Køge lige over middag, og sov et par timer.
For min niece er blevet student i dag, og havde indbudt til middag. Det ville jeg gerne være med til at fejre.
Stort til lykke til niecen min med HUEN.
Jeg får på puklen :-)
Sådan skal det bare være. Det er godt at skrive, når der har været følelsesmæssigt kaos i et par timer.
Hurra for en veloverstået transplantation. Håber alt kommer til at gå godt med lungerne :)
SvarSletTillykke med niecen også :)
Kære Kisser, det er gribende at læse - tillykke til jer alle og især til din smukke datter. Hvor er det dog en vidunderlig nyhed!!!
SvarSletVarme klem.
Åh hvor var det godt at læse. Gribende på mange måder, som Madame også skriver. Jeg sidder her med tårer i øjnene og glæder mig over, at operationen gik så godt.
SvarSletKlem til dig og dine.
Kisser, jeg kan ikke lige finde de rette ord. Åh, hvor jeg bare glæder mig på dine, på jeres vegne. Du har skrevet det helt fantastisk.
SvarSletKnus
Mette med tårerne trillende ....
Hvor er det skønt at høre, at det er gået så godt. Hvor må det være stort for din datter. Ja jeg vil også sige som Madame og Megan, at det er meget gribende og rørende læsning. Hvor er det skønt at du har kunnet være der så meget for hende. God bedring til din datter :)
SvarSletUagtet at du får på puklen af dit indlægs hovedperson, så er det rigtig godt, at du skrev det. Tak for det.
SvarSletFørst og fremmest hjertelig tillykke med den veloverståede operation. Det er en stor glæde at læse, at man i dag kan udføre sådanne operationer og at alt er gået godt.
Hvor må det være pragtfuldt at møde en penneveninde IRL, det må være på samme måde, som at møde en blogger (tror jeg). Sikken en fantastisk båd de har.
Kisser, i morgen skal jeg mødes med min tidligere kollega Rosemary i Oisterwijk, hvor vi også mødtes sidste år. Kameraet er i tasken, så skal du nok få nye billeder fra byen ☺ ☺.
Igen, hvor er det godt, at alt er gået så godt. Stort knus fra Holland.
Hvor er det en dejlig solstråle du her har sendt gennem det regnvåde land!
SvarSletDet er hårdt at være pårørende og ikke kunne gøre andet end at vente (og strikke) - og hvor er det dejligt at få den gode besked at alt er gået godt!
Mange tanker og hilsener Lea
Tusind tak, alle sammen.
SvarSlettillykke....
SvarSlet