Black - min sorte samvittighed

I søndags rystede Black meget med sit hovede - et sikkert tegn på at der er noget galt med ørerne.
Vi "aftalte" - dvs jeg sagde det højt og aftalte med mig selv - at vi skulle forbi dyrlægen om mandagen.
Det gik jo anderledes - må man nok sige.
Black kom i pleje - et sted han ELSKER at være.
Black vækkede mig halvfire i morges med en voldsom hovedrysten.
I dag blev det så endelig til et dyrlægebesøg - troede jeg.
DYRLÆGEN HAR LUKKET OM TORSDAGEN.
Suk.
Jeg gjorde et forsøg - og kørte til en dyrlæge, hvor man kun kan komme til, når man har bestilt tid.
Mere suk.
Jeg hældte vand ud af mine ører, så pyt da - kom ind.
Og hun fik - i kort version - den rørende historie om mit barn.
Hep - hun (dyrlægen altså) blev så glad, for det var en superfantastisk måde at starte sin ferie på.
Livsglæden breder sig i mit nabolag.
Black blev undersøgt, og han har en voldsom bakterieinfektion i sine ører.
Han fik en sprøjte med kløestillende bakteriedræbende medicin, øredråber og et klap.
Jeg fik en recept til PREDNISOLON.
Og en ny tid i næste uge, hvor en anden dyrlæge lige skal tjekke hans ører.
Puha, hvor jeg har black samvittighed over at have "svigtet" min hund.
Nu er alt godt igen og Black er gået helt i hundene og snorksover. Der er ro i ørerne.
Og jeg har fingrene nede i en skaal med ris for at genoptræne...