I går aftes, mens jeg var i biffen, var der indtalt en besked på telefonsvareren.
Det vaar Chris fra Alderney.
En penneveninde gennem mange år.
Chris og hendes mand Jon sejler hele sommerhalvåret.
I år VILLE Chris besøge mig, så de var sejlet til Køge
KUN
for at besøge mig.
Deres båd ligger i Køge Marina - på nr. 3! og lige frem...
Jeg kørte til Marinaen efter arbejdet og jeg er overhovedet ikke kendt med hvordan sådan en marina er indrettet.
Der er adskillige hundrede både fortøjet i marinaen.
Jeg var heldig at finde et kort over den.
Jeg kender ikke båden jeg ledte efter.
Jeg gik lige ud af nr. 3, og lige der for enden lå båden, og begge var på dækket.
Kom op!
Høh, hvordan??
Bare træd på ankeret.
Jon kom ned og hev en "pind" ned, som jeg kunne træde på...
Jeg var IKKE stolt, for lige under er vandet, og jeg er ikke spor glad for vand.
Jeg blev gelejdet ned langs siden, der er ca. 1½ crocs bred.
Hold da op en mast. Tror den er 12 meter høj.
Den skal jo passe til båden, der er meget meget lang og 4 meter bred.
Jon har selv designet båden, og der er ALT.
Vaskemaskine og tørretumbler.
2 badeværelser.
Stor stue (det hedder nok noget andet i bådsproget)..
Gæsteværelse.
Soveværelse.
Og selvfølgelig køkken.
Det er 2 vidunderlige mennesker, og vi fik en lang god snak og
masser af latter.
Knus og kram og kindkys.
Og ros til mig for mit talte engelske.
Bare lige et billede af MINE fødder på vej ned på landjorden igen.
Jeg var blevet modig.
Den er stor den mast, ikke?
En oplevelse af de usædvanlige og uforglemmelige.
Jeg elsker at møde mine pennevenner irl.
Har mødt adskillige igennem årene.
Dagen startede ellers som en møgdag. Telefonen ringede i formiddags, og det var min kusines søn. Han ville bare fortælle mig, at Nancy var død.
Det kan af og til være så svært at forstå døden. Hun var lyslevende i sidste uge, da vi havde en af vores jævnlige telefonsnakke, hvor latteren klingede.
Heldigvis har sønnen og jeg aftalt at mødes.
Nancy var den sidste (udover min bror og mig) på min fars side, der var i live.
Lidt senere skulle jeg til lægen. Troede jeg. For det er først næste torsdag jeg har booket tid. Jeg må have været temmelig fraværende da jeg gjorde det.
Fantastisk at din penneven var sejlet til Køge for at besøge dig - er det første gang I ses? Og sikke en lækker båd! Det må have været en stor oplevelse at møde de to.
SvarSletMen frygtelig trist med Nancy!
Jeg glæder mig til at se dig igen i juli. Håber du får en dejlig aften. Klem
Det er dejligt, sådan at kunne mødes i det virkelige liv. Og i sådan nogle fantastisk omgivelser må oplevelsen blive det større.
SvarSletDet gør mig ondt, at I nu må sige farvel til Nancy.
Som dig har jeg også et særligt forsigtigt forhold til "ilandgåning" fra båden.
SvarSletGlædelig sommer.
Kirsten
Madame: Ja, det er første gang vi ses. Når de ellers har været i Køge (3 gange før), har vi været på ferie i det jyske. Vi har også ofte været de samme steder uden at vide det. Det var en kæmpeoplevelse at møde dem.
SvarSletJeg glæder mig også til blogtræffet i juli.
Ha en skøn fredag og klem.
Susanne: det var en kæmpeoplevelse, også at blive rost (og forstået) for mit talte engelske.
SvarSletTrist at må sige farvel til Nancy.
Kisser Laptern: det var meget forsigtigt jeg gik i land. Og følte mig frygtelig stolt, da jeg blev modig der ude på ankeret og turde fotografere.
SvarSletGod sommer :-)