Endnu en - fantastisk - dag

Studenten ISE (det burde vel hedde studine - eller var det kun i gamle dage?)

min vidunderlige niece - sammen med sin gudsøn Philip.

Jeg fik mange kram og knus af Philip.

Jeg holdt ud til kl. 22, så synes jeg det var tid at køre hjem og

SOVE.

Det blev til en god lang nats søvn - 8 timers dyb søvn.

Jeg er udstyret med et fantastastisk godt sovehjerte fra naturens side.

Og klokken syv vågnede jeg - frisk og veludhvilet.

Underligt at vågne op og der INGEN hund er.

Black var jo stadig i pleje.

Jeg har en helt fantastisk aftale med min chef om at arbejde hjemmefra i denne uge så meget jeg formår.

Efter at have passet jobbet i nogle timer, skulle jeg over til lægen  for at have tjekket min dropfinger.

Vel ankommet til lægehuset og kortet kørt igennem, kunne jeg konstatere, at

JEG VAR KOMMET 3 TIMER FOR TIDLIGT.

Hvad sker der lige i øverste etage for mig?

Først troede jeg det var sidste torsdag, så var det egt. den 28., som jeg lavede om til i dag.

Så kørte jeg da bare hjem igen og fik lige et kort besøg af Britt, der kom og hentede 2 billetter til aftenens forestilling i Køge Bio.

Henad 12-tiden kørte jeg ud for at hente BLACK.

STOR gensynsglæde.

Åh, som han var glad for at komme hjem til sin PUF og have.

Og mig for at have min flok samlet.

Min flok er Black og mig selv.

Taske pakket med diverse ting til en lille udflugt.

Hen til lægen, der kunne konstatere at min dropfinger har det meget ringe.

Jeg skal genoptræne i en skål med ris eller sukker.

Og så vil hun gerne se mig om et par uger igen.

Skaden er anmeldt til arbejdsskadeforsikringen.

Jeg skal vel også anmelde det til min egen private ulykkesforsikring???

Jeg skal nok også have en lille operation i fingeren for at få senen på plads igen og fingeren kan fungere som den skal.

Det kommer senere.

Nå, videre i udflugten til RIGET.

Min svigersøn og mig - vi har delt os, så BARNET har besøg det meste af døgnet.

HUN HAR SKREVET HISTORIE PÅ RIGET I DAG.

Bare fordi -

hun har været ude at gå 30 meter i dag.

30 meter

vil en tænke, det bare kan gå sådan helt normalt med

sine egne lunger

og

fulde førlighed.

TID TIL EFTERTANKE.

Det er STORT og helt fantastisk at kunne gå 30 meter UDEN at få åndenød for hver 5. meter - og så med 2 brækkede ribben.

Mit barn har skrevet historie på RIGET i dag.

For det er absolut ikke normalt at en lungetransplanteret kan og vil ud at gå så hurtigt efter transplantationen.

Joh, hun er i ganske god bedring, for hun kommanderer med sin mand og sit mødrene ophav, der finder den største fornøjelse i at kunne være til glæde og gavn.

Humøret er i top.

Der er sendt mange gode positive tanker til donor og dennes familie.

Jeg kan i hvert fald ikke mærke, at mit lungevæv er blødt og bøjeligt, for jeg har hele mit liv bare trukket vejret pr. automatik.

Mit barn - som er mit livs absolutte LYS -

fortæller

at hun kan mærke, at hendes nye lungevæv er blødt og hendes "normale"  omgivende muskler, der fungerede som hendes vejrtrækningsfunktion, har fået deres normale liv tilnage og

bare skal være muskler

fordi

nu klarer de nye lunger deres egentlige formål

at levere ilt til kroppen

og

komme med af med kuldioxiden fuldstændigt.

Videre på min færd gennem en fantastisk dag:

Min bif-klub...

Vi skulle se sæsonens sidste film:

A dangerous method.

Huh, som den var god.

Freud og Jung.

Varm, fortællende, godt og smukt fotograferet.

En skøn afslutning på en smuk dag.

Kan varmt anbefales.

Black er gået til ro i sin puf og

lige om lidt er jeg også at finde

i

søvnens land.