Meget stille lørdag

Det er en meget, meget stille lørdag.

Jeg har "helt fri" i dag - skal hverken på arbejde eller hospitalet.

Der er tid til stor eftertænksomhed.

Energien går til tankerne.

Og lidt til

Madames brød (det smager himmelsk)

og

god mad til Black (brune ris - med ærter - og kogt kylling)

og

lige så stille sidde ude i solen og genoptræne dropfingeren i en skål med ris (der ikke er kogt).

Fra min havestol har jeg udsigt til min stolthed: klematissen.

Arken

Onsdag aften mødtes jeg med en veninde.

Vi skulle besøge Arken - kunstmuseum i Ishøj.

De udstiller Dronningens værker.

Meget flot fantasifuldt decoupage.

Fra serien De yderste fjelde.

Denne opstilling er ikke Dronningens.

Mon ikke det skal symbolisere et menneske?

Udsigt fra museet - det ligger skønt lige ved vandet.

Vi nød en tallerken med ost fra "nær og fjern" i cafeteriet.

Black - min sorte samvittighed

I søndags rystede Black meget med sit hovede - et sikkert tegn på at der er noget galt med ørerne.
Vi "aftalte" - dvs jeg sagde det højt og aftalte med mig selv - at vi skulle forbi dyrlægen om mandagen.
Det gik jo anderledes - må man nok sige.
Black kom i pleje - et sted han ELSKER at være.
Black vækkede mig halvfire i morges med en voldsom hovedrysten.
I dag blev det så endelig til et dyrlægebesøg - troede jeg.
DYRLÆGEN HAR LUKKET OM TORSDAGEN.
Suk.
Jeg gjorde et forsøg - og kørte til en dyrlæge, hvor man kun kan komme til, når man har bestilt tid.
Mere suk.
Jeg hældte vand ud af mine ører, så pyt da - kom ind.
Og hun fik - i kort version - den rørende historie om mit barn.
Hep - hun (dyrlægen altså) blev så glad, for det var en superfantastisk måde at starte sin ferie på.
Livsglæden breder sig i mit nabolag.
Black blev undersøgt, og han har en voldsom bakterieinfektion i sine ører.
Han fik en sprøjte med kløestillende bakteriedræbende medicin, øredråber og et klap.
Jeg fik en recept til PREDNISOLON.
Og en ny tid i næste uge, hvor en anden dyrlæge lige skal tjekke hans ører.
Puha, hvor jeg har black samvittighed over at have "svigtet" min hund.
Nu er alt godt igen og Black er gået helt i hundene og snorksover. Der er ro i ørerne.
Og jeg har fingrene nede i en skaal med ris for at genoptræne...

Endnu en - fantastisk - dag

Studenten ISE (det burde vel hedde studine - eller var det kun i gamle dage?)

min vidunderlige niece - sammen med sin gudsøn Philip.

Jeg fik mange kram og knus af Philip.

Jeg holdt ud til kl. 22, så synes jeg det var tid at køre hjem og

SOVE.

Det blev til en god lang nats søvn - 8 timers dyb søvn.

Jeg er udstyret med et fantastastisk godt sovehjerte fra naturens side.

Og klokken syv vågnede jeg - frisk og veludhvilet.

Underligt at vågne op og der INGEN hund er.

Black var jo stadig i pleje.

Jeg har en helt fantastisk aftale med min chef om at arbejde hjemmefra i denne uge så meget jeg formår.

Efter at have passet jobbet i nogle timer, skulle jeg over til lægen  for at have tjekket min dropfinger.

Vel ankommet til lægehuset og kortet kørt igennem, kunne jeg konstatere, at

JEG VAR KOMMET 3 TIMER FOR TIDLIGT.

Hvad sker der lige i øverste etage for mig?

Først troede jeg det var sidste torsdag, så var det egt. den 28., som jeg lavede om til i dag.

Så kørte jeg da bare hjem igen og fik lige et kort besøg af Britt, der kom og hentede 2 billetter til aftenens forestilling i Køge Bio.

Henad 12-tiden kørte jeg ud for at hente BLACK.

STOR gensynsglæde.

Åh, som han var glad for at komme hjem til sin PUF og have.

Og mig for at have min flok samlet.

Min flok er Black og mig selv.

Taske pakket med diverse ting til en lille udflugt.

Hen til lægen, der kunne konstatere at min dropfinger har det meget ringe.

Jeg skal genoptræne i en skål med ris eller sukker.

Og så vil hun gerne se mig om et par uger igen.

Skaden er anmeldt til arbejdsskadeforsikringen.

Jeg skal vel også anmelde det til min egen private ulykkesforsikring???

Jeg skal nok også have en lille operation i fingeren for at få senen på plads igen og fingeren kan fungere som den skal.

Det kommer senere.

Nå, videre i udflugten til RIGET.

Min svigersøn og mig - vi har delt os, så BARNET har besøg det meste af døgnet.

HUN HAR SKREVET HISTORIE PÅ RIGET I DAG.

Bare fordi -

hun har været ude at gå 30 meter i dag.

30 meter

vil en tænke, det bare kan gå sådan helt normalt med

sine egne lunger

og

fulde førlighed.

TID TIL EFTERTANKE.

Det er STORT og helt fantastisk at kunne gå 30 meter UDEN at få åndenød for hver 5. meter - og så med 2 brækkede ribben.

Mit barn har skrevet historie på RIGET i dag.

For det er absolut ikke normalt at en lungetransplanteret kan og vil ud at gå så hurtigt efter transplantationen.

Joh, hun er i ganske god bedring, for hun kommanderer med sin mand og sit mødrene ophav, der finder den største fornøjelse i at kunne være til glæde og gavn.

Humøret er i top.

Der er sendt mange gode positive tanker til donor og dennes familie.

Jeg kan i hvert fald ikke mærke, at mit lungevæv er blødt og bøjeligt, for jeg har hele mit liv bare trukket vejret pr. automatik.

Mit barn - som er mit livs absolutte LYS -

fortæller

at hun kan mærke, at hendes nye lungevæv er blødt og hendes "normale"  omgivende muskler, der fungerede som hendes vejrtrækningsfunktion, har fået deres normale liv tilnage og

bare skal være muskler

fordi

nu klarer de nye lunger deres egentlige formål

at levere ilt til kroppen

og

komme med af med kuldioxiden fuldstændigt.

Videre på min færd gennem en fantastisk dag:

Min bif-klub...

Vi skulle se sæsonens sidste film:

A dangerous method.

Huh, som den var god.

Freud og Jung.

Varm, fortællende, godt og smukt fotograferet.

En skøn afslutning på en smuk dag.

Kan varmt anbefales.

Black er gået til ro i sin puf og

lige om lidt er jeg også at finde

i

søvnens land.

Nye lunger

Jeg vover det ene øje, vel vidende at jeg senere hen får på puklen.
Jeg vil fortælle en lille solstrålehistorie - om mit livs lys.
I mange år har hun lidt af en bindevævssygdom, Sarcoidose, der har taget meget af hendes lungevæv, og til slut var hun bundet til en iltmaskine døgnet rundt.
I januar besluttede hun, at det var nu hun skulle bede sin lungelæge om at indstille hendes til transplantation, som sker på Rigshospitalet.
I marts var hun til udredning i en uges tid (jeg var med meget af tiden), for de skulle undersøge om hun var egnet til nye lunger.
Hun var egnet, men der skulle yderligere en PET skanning til, som kom til at foregå 3-4 uger senere.
Et par dage senere stod hun på ventelisten.
Der kunne gå fra 1 uge til et par år.
Der kom til at gå nøjagtig 6 uger og 3 dage.
I går kom de hjem fra ferie ved middagstid, og kl 17 ringede Riget til hende, at DET ER NU.
De ville sende en Falckbil til sengeliggende. Der kom en taxa - uden ilt!!
Så min svigersøn måtte skille iltanordningen han har i sin bil.
Jeg pakkede Black og sendte ham i pleje, og kørte til Riget, og nåede det lige, så jeg kunne følge med ned på operationsgangen og ønske pøj-pøj.
Det var en meget skræmt datter, der blev kørt ind til et KÆMPEhold operationsspecialister af alle slags.
De nye lunger var lagt på is, og de skal sættes ind indenfor en ganske kort tidsfrist.
Vi fik at vide, at operationen ville vare ca 6-10 timer.
Den begyndte kl. 19.50 og jeg blev ringet op kl. 2.04, og da var hun kørt på opvågningsstuen på intensivafdelingen. Altså under seks timer. Flot.
Pårørende til lunge- og hjertetransplanterede bliver tilbudt ophold kvit og frit på patienthotellet.
Så efter et par gode kopper kaffe på lungeafdelingen gik jeg over på hotellet og lagde mig til at sove ved 22.30 tiden. Iført en smuk stor og uformelig hospitalsnattrøje.
Det blev til 2 x ½ times søvn.
Da jeg kom over på opvågningsstuen, var min svigersøn ankommet hjemmefra. Og det var fantastiske gode nyheder der ventede os.
Operationen var gået glat og ubesværet - noget nær perfekt. De havde været lidt usikre på, om den ene af hendes egne lunger var "klistret fast", fordi den havde været klappet sammen for nogle år siden. Det gjorde den ikke.
Desværre var der brækket et par ribben under operationen, så det vil give besvær det næste halve år.
Fra kl. 2 til henad morgenstunden opholdt min svigersøn og jeg mig i pårørende rummet, og jeg er god til - i sådanne situationer - at strikke. Jeg havde en grøn sok med, som blev strikket færdig. Strikning er god terapi for tankerne.
Hen under morgenstunden begyndte hun at vågne. Meget omtumlet, det kan jo kun være sådan. når man har været i narkose.
Hun gjorde tegn til, at hun ville have en blok og kuglepen, så hun kunne kommunikere.
Hun var tilsluttet en respirator. Og en hel masse andre apparater, der måler en forfærdelig masse ting.
Alt ser meget fint ud.
Det var sjovt at se på skærmen, når det var respiratoren, der trak vejret for hende og når det var hende selv, for så blev "grafen" brun i stedet for blå.
Respiratoren blev fjernet henad formiddagen, og det ser ud til at være meget anderledes at trække vejret med bløde og bøjelige lunger - i stedet for et stift lungevæv.
Lungedrænet er også fjernet.
Alt det andet der er stukket ind i hende bliver fjernet i løbet af et par dage.
På et tidspunkt kom hun op at sidde i en lænestol, og gjorde nogle fakter, fuldstændig som hendes fædrene ophav (da han var i en lignende situation).
En perfekt operation.
Og et nyt liv for mit barn kan tage sin begyndelse.
Hun kan se frem til 2 x 35 piller om dagen - i hvert fald i den første tid. Men det bliver livslang medicinindtagelse som transplanteret. Der er også mange andre hensyn at tage.
Jeg ved hun GLÆDER sig til at kunne komme ud at gå med sin hund FELIX.

Jeg kørte hjem til Køge lige over middag, og sov et par timer.
For min niece er blevet student i dag, og havde indbudt til middag. Det ville jeg gerne være med til at fejre.
Stort til lykke til niecen min med HUEN.

Jeg får på puklen :-)
Sådan skal det bare være. Det er godt at skrive, når der har været følelsesmæssigt kaos i et par timer.

Skt Hans - stemninger fra Østkysten

Nobels testamente og 21 Jump Street

Onsdag aften var der filmaften for min biograffilm.
Vi så 2 film - meget forskellige.
Nobels Testamente (efter roman af Liza Marklund) var en fantastisk svensk krimifilm med en overraskende slutning (vil ikke røbe den her). Jeg lukkede kun øjnene få gange, når det blev for spændende.
Jeg kan anbefale filmen på det varmeste, hvis du godt kan lide svenske velspillede krimier.

Resume fra kinos hjemmeside:
I den svenske thriller 'Nobels testamente' uddeles verdens mest prominente pris i Stockholm.
Midt på dansegulvet, blandt den uendelige række af indflydelsesrige gæster, myrdes den kontroversielle, israelske nobelpristager Aaron Wiesel, og Nobelkomitéens formand, Caroline von Behring.
Nedskydningen sker for øjnene af kriminalreporteren Annika Bengtzon (Malin Crépin), der nu står med sit livs historie på hånden, men som nøglevidne får hun ytringsforbud mod at udtale sig om sagen.
Det er en frustrerende journalistisk mundkurv for Annika, men værre er det, at den også gælder hendes egen teori om, hvor langt visse personer vil gå for den mest prestigefyldte pris af dem alle.
'Nobels testamente' er baseret på Liza Marklunds roman fra 2006 og instrueret af Peter Flinth ('Ørnens øje', Arn-filmene).



21 Jump Street er en humoristisk actionpræget film, der gør lidt grin med forskellige miljøer. Biografen (og også mig) bølgede af latter.

Citat fra biografens hjemmeside:
Endelig lykkes det nørden Schmidt og hans cool modsætning, Jenko, at slippe ud af pubertetens og skoletidens endeløse række af udfordringer og svidende nederlag. De klarer sig ved fælles hjælp gennem politiskolen, men bliver ikke i første omgang specielt dygtige politifolk. Så ledelsen gør en dyd af nødvendigheden og udnytter deres ungdommelige udseende til at forflytte dem til undercover tjeneste i ’Jump Street’ programmet, der har til formål at sende undercover politiagenter ind på gymnasier for at optrævle en narkoring, der forsyner eleverne med dope.
De tror det er verdens nemmeste opgave, men da de kommer til gymnasiet – og selv om der kun er gået et par år – er alt pludselig det samme igen, og alle deres pubertære problemer vender tilbage – om end rollerne er byttet om siden sidst.

En særlig dag

I går aftes, mens jeg var i biffen, var der indtalt en besked på telefonsvareren.

Det vaar Chris fra Alderney.

En penneveninde gennem mange år.

Chris og hendes mand Jon sejler hele sommerhalvåret.

I år VILLE Chris besøge mig, så de var sejlet til Køge

KUN

for at besøge mig.

Deres båd ligger i Køge Marina  - på nr. 3! og lige frem...

Jeg kørte til Marinaen efter arbejdet og jeg er overhovedet ikke kendt med hvordan sådan en marina er indrettet.

Der er adskillige hundrede både fortøjet i marinaen.

Jeg var heldig at finde et kort over den.

Jeg kender ikke båden jeg ledte efter.

Jeg gik lige ud af nr. 3, og lige der for enden lå båden, og begge var på dækket.

Kom op!

Høh, hvordan??

Bare træd på ankeret.

Jon kom ned og hev en "pind" ned, som jeg kunne træde på...

Jeg var IKKE stolt, for lige under er vandet, og jeg er ikke spor glad for vand.

Jeg blev gelejdet ned langs siden, der er ca. 1½ crocs bred.

Hold da op en mast. Tror den er 12 meter høj.

Den skal jo passe til båden, der er meget meget lang og 4 meter bred.

Jon har selv designet båden, og der er ALT.

Vaskemaskine og tørretumbler.

2 badeværelser.

Stor stue (det hedder nok noget andet i bådsproget)..

Gæsteværelse.

Soveværelse.

Og selvfølgelig køkken.

Det er 2 vidunderlige mennesker, og vi fik en lang god snak og

masser af latter.

Knus og kram og kindkys.

Og ros til mig for mit talte engelske.

Bare lige et billede af MINE fødder på vej ned på landjorden igen.

Jeg var blevet modig.

Den er stor den mast, ikke?

En oplevelse af de usædvanlige og uforglemmelige.

Jeg elsker at møde mine pennevenner irl.

Har mødt adskillige igennem årene.

Dagen startede ellers som en møgdag. Telefonen ringede i formiddags, og det var min kusines søn. Han ville bare fortælle mig, at Nancy var død.

Det kan af og til være så svært at forstå døden. Hun var lyslevende i sidste uge, da vi havde en af vores jævnlige telefonsnakke, hvor latteren klingede.

Heldigvis har sønnen og jeg aftalt at mødes.

Nancy var den sidste (udover min bror og mig) på min fars side, der var i live.

Lidt senere skulle jeg til lægen. Troede jeg. For det er først næste torsdag jeg har booket tid. Jeg må have været temmelig fraværende da jeg gjorde det.

En herlig dag

Onsdagsfri er altså bare så godt.
Jeg har haft gæster til frokost, og det er som ren forkælelse sådan midt i ugen.
Jeg havde bare lavet lidt for meget mad, og jeg er sikker på Black vil glæde sig over at få serveret en dyrlægens natmad og mørbradbøf (uden løg!!).
Frokosten blev indtaget på terrassen, og vi måtte skynde os at spise færdig, for der blev for varmt, så vi kunne komme ud i haven under parasollen.
Lige om lidt skal jeg i biffen og se Nobels testamente og vi snupper lige en mere - 21 Jump Street.
I morgen skal jeg endelig til lægen og have kontrolleret min dropfinger. Den ser pudsig ud. Den skal nok blive god igen, når den er sluppet ud af sit "tøjr" - skinne og plaster.

Farverne ved vandet

I går aftes var jeg ude at besøge en veninde, der bor et stenkast fra vandet.

Vi gik til stranden for at nyde solnedgangen.

Der var helt vidunderlige farver derude i går, og vandet var meget stille.

Lidt ærgerligt at man ikke kan fange farverne helt i overensstemmelse med oplevelsen.

Tælle tænder

Besøg hos tandlægen i dag :-)
Jeg var lidt træt, så det passede fint med at jeg kunne få en lur, mens mine tænder blev behandlet.
Og hele seancen varede en time, bare fordi....
Jeg har et eller andet traume med mine tænder. De skal bare være helt i orden. Fra barndommens dage er de overbehandlede. Og var fyldt med amalgamplumper. De er blevet skiftet for nogle år siden, så jeg har hvide tænder, når jeg ser mig selv i munden.
Jeg har været tilbøjelig til at bestille en "afblegning", men det er aldrig blevet til noget.
I dag spurgte jeg om tandlægen kunne gøre noget, for tandkødet trækker sig jo lidt tilbage med alderen, og de har ikke en farve, jeg synes om.
Tandlægen gjorde "noget" ved 2 af tænderne, og det indebærer, at resten af fortænderne skal have samme behandling.
Den plastik, min tandlæger bruger, tager farve efter sine omgivelser. Smart. Intelligent plastik???
Og jeg skulle selvfølgelig bedøves, og min næse er først nu ved at koimme til sig selv igen.
Da stolen var blevet kørt op i normal siddestilling, kom fruen stormende ind og sagde: Du skal tælle tænder.
Jeg var et stort spørgsmålstegn.
Jo, når man er 25, 40 år og nu i min alder, skal tænderne tælles og antal af tænder med fyldninger, som skal indberettes til regionen, så de kan lave nogle fine statistikker.
Jeg har 28 tænder!!
3 visdomstænder er hevet ud, og en seksårstand. Jeg har stadig en visdomstand.
Og jeg var lidt langt væk det meste af tiden.
Jeg kan godt lide at gå til tandlægen.
Kan du også?

Nyhavn en tidlig morgen

Da jeg skulle på Flakfortet i sidste uge, var jeg tidlig på færde - og brugte tiden på sightseeing i området.

Der var næsten ingen mennesker i Nyhavn - andet end mennesker på vej på arbejde.

Gedser Rev

Fedtøre

Der havde været "fest i gaden".

Springvand i Amaliehaven

Himmel og hav

Vand er fascinerende.

Udflugt til Flakfortet

I dag har jeg været på udflugt til Flakfortet i Øresund.

Færgen afgår fra Nyhavn 71, og det tager 50 min at sejle derud.

Flakfortet er en gammel militærbelægning, anlagt fra 1910-1915 og er en kunstig ø.

Den kostede 7 millioner kr at anlægge, og omsat til dagens kr. svarer det til 1 milliard.

Staten har solgt Flakfortet til privat virksomhed, og i dag ejes det af en svensk koncern, der renoverer meget flot.

En af de oprindelige belægningsstuer, som er på 50 kvm og her boede 40 mand. De sov i hængekøjer i 2 lag.

Kommandanten boede ene mand i en bolig på 300 kvm.

I denne lille "hytte" skulle der sidde 2 mand fra solopgang til solnedgang og under første verdenskrig skulle de skyde alt, der forcerede den bagvedliggende bølgebryder.

I 1970erne da forsvaret forlod Flakfortet stod fortet øde i en del år, og blev befolket af hippier.

Bølgebryderen på bagsiden af fortet var oprindelig lavet af bornholmsk granit, og det forsvandt.

Det koster mange penge at genetablere, så man har valgt disse betonankre i stedet.