Serier

Jeg har temmelig mange serier på DVD - og de fleste er set mere end en gang.
Jeg har også mange film på DVD.
For nylig fik jeg en fiks ide om, at jeg ville have nogle dansefilm. Altså, Amazon UK blev besøgt, og der landede 7-8 film af ældre dato i min brevboks. De fleste af dem kostede 0,01 engelske pund + porto, så det var til at overse. De er set, og bliver sat på lager til en anden god gang, jeg får lyst til at se dem.
Jeg har "kun" en husantenne, og det betyder, at jeg kun kan se DRs kanaler (man er vel loyal over for sin gamle arbejdsplads).
MEN det er ret begrænset hvad jeg har lyst til at se fra deres kanaler.
Da jeg hørte, at DR skulle nedskære budgettet med 20% og licensen over skatten, blev jeg enig med mig selv om, at når det skete, ville jeg have et abonnement hos Netflix.
Det fik jeg i week-enden. Jeg bestilte det med kun 1 tilslutning (TV, computer eller Ipad/telefon). - jeg er jo kun mig. Det gik ret kvikt med at få tilsluttet computer og Ipad.
Da det så blev aften og sofatid og jeg ville se en serie på kanalen, var der store vanskeligheder med at få den til at virke på SmartTV.
Netflix har en lige så god onlinehjælp som Apple, så det lykkedes efter adskillige forsøg. Tænd og sluk, tænd og sluk - er jo altid en god løsning.
Når jeg slukker for skinnen med samtlige tilslutninger, slukker jeg også for min egen server. Og den er mega længe om at vågne. Rød lampe i lang, lang tid. Tænd og sluk, og så vente, vente vente.
Tålmodighed er en dyd.
Og jeg ser serier nu.
Hyggeligt til morgenkaffen.

Puccini

Jeg har stor glæde af at gå i OPERABIO - i Imperialbio med 2 veninder, jeg deler glæden med.
I dag var det tid igen.
Vi så PUCCINIs
The golden girl (frit oversat fra italiensk).
Meget mærkeligt - vi blev alle overrasket, for operaen havde happy end.
Ingen af dem døde, selvom der var mega meget drama hele vejen igennem.
Sådan er de fleste af de gamle operaer jo bygget op, så det var en "nice surprice".
Vi kom ikke i Tivoli i dag eller ud at spise, for en af veninderne har fødselsdag, og den anden skulle med her til aften.
Det passede mig svært godt, for jeg var en smule træt efter selskabelighed her eneste dag hele ugen.
Da jeg kom til Køge, var der noget ventetid på bussen, så jeg kunne da lige bevæge mig hen i den nye gågade og købe en julegave.
Ih, hvor var det sødt og kært, det jeg fik købt.
Dejligt, når ønske og indkøb kan finde harmoni.

Indkøb

Det er Black Friday i dag.
Jeg har været en tur i Køge by i dag, for jeg skulle ud at besøge Patchworkbutikken. Det er farligt for sådan en som mig - jeg kan altså købe hele butikken.
Jeg var dog ret stolt, da jeg forlod butikken, for jeg købte kun hvad der stod på min indkøbsseddel.
Det er så fint, at de også gav 20% på stoffet.
Jeg skulle også lige i Bog og Ide, for der stod også en kalender for 2019 på sedlen.
Et par andre småting kom også med hjem.
Der var megalange køer alle vegne.
Jeg skulle også hos Isenkræmmeren, det opgav jeg, og heldigvis for internethandlen... så jeg fik de ønskede ting.

I går var jeg en tur i Stoff og Stil i Hedehusene, og jeg tænker tilbage til gamle dage, da jeg syede næsten alt selv. Det var i gamle dage, som dog kun ligger 8-10 år tilbage i tiden. Nu gider jeg ikke rigtig mere - behovet er heller ikke så stort, og jeg får min lyst styret ved at sy til børnene ude i verden.
Igen var jeg ret stolt, for jeg kom dog kun ud med de ting, der stod på indkøbssedlen.

Værre er det, når jeg går i supermarkedet, for der er mange skønne fristelser til madlavningen, og ofte kommer jeg ud med mere end der står på sedlen. Næsten ALT bliver spist - jeg er stor tilhænger af undgå madspild. Det sker dog, at lidt rugbrød eller boller ryger ud til fuglene.
Når nu passionen syning er skiftet ud med madlavning.

Og når jeg nu alligevel var nordpå, var det jo nærliggende at ringe til mit barn for at spørge om hun gav en kop kaffe. Jeg trængte også til et kram - det fik jeg i rigelige mængder både af barn og hund.

Strikke-hygge-eftermiddag

Jeg var en tur i sognegården i Herfølge sammen med ca. 100 andre nørklere fra Røde Kors.

Køge, Fakse, Bjæverskov m.v. afdelingerne.

Conny F. som "bestyrer" nørkleprogramme hos RK var på besøg og holde foredrag om hvad der foregår.

Hun fortalte bl.a. at de 5.500 nørklere, som strikker og syr til børnene, producerer ca. 30 tons tøj om året.

Det er pænt meget.

Mange bække små gør en stor å - er der et gammelt ordsprog der lyder.

Meget passende her.

Det var hyggeligt at sidde stille et par timer og bare strikke - og spise skønne kager.

De forskellige afdelinger havde taget noget af deres produktion med.

Noget var til salg og andet var til nødhjælpen.

Flotte ting.

Nogle strikker kun til nødhjælp til børnene og andre strikker også ting der bliver solgt i butikkerne.

Jeg fremstiller kun til nødhjælpen...

Smukt tæppe, ikke?

Nogle af tæpperne bliver også uddelt til asylcentre her i landet.

Den tid på året

Det er jo næsten uhyggeligt så mange gode film, der vises i biografen.
Igen i dag har jeg været i biografen for at se
DEN TID PÅ ÅRET
en film af (og med bl.a.) Paprika Steen.
Den er forrygende morsom og alligevel var der også små segmenter af livets alvor.
Kan anbefales, hvis lattermusklerne trænger til at blive rørt.

På vej hjem skulle jeg lige over banelegemet. Jeg er jo ikke verdens hurtigste fodgænger pt, og lige midt ude på skinnerne tænkte jeg, at nu skal det nok lige passe, at bommene går ned.
Ja, ganske rigtigt. Ding-ding-dingeling...
5 meter fra den rigtige side af bommene, var de helt nede, så jeg måtte pænt kravle ud under.
Dagens gymnastik.... (noget af den)

Et gensyn

I går var jeg inviteret til 40 års jubilæum hos en kollega på min gamle arbejdsplads

DR Byen.

Han havde inviteret alle de gode gamle kollegaer fra dengang vi boede på Vesterbro.

Ih altså hvor var gensynsglæden stor, og snakkelysten var stor.

Vi var/er alle sammen ret glade for Facebook, for vi følger godt med i hinandens liv.

Alligevel er der jo noget at blive opdateret om....

Receptionen blev holdt i Store Mødesal, og jeg sendte gode tanker til rette sted om, at jeg nu er pensionist og selv fuldstændig herre over min egen tid. Det er noget af det bedste, der er sket i dette liv.

Også selvom jeg elskede hver dag jeg gik på arbejde i DR.

Hvor har jeg været med til mange seminarer, konferencer og møder i den mødesal.

Sjovt at tænke tilbage på og godt at tænke på at det nu er fortid.

Receptionen sluttede officielt kl. 15.30, og vi skulle være ude senest kl. 18, for da skulle der være et arrangement.

Den gamle garde sad godt bænket omkring et bord og snakkede og snakkede - spiste chips og frugt.

Det var godt.

Vi snakkede om at skulle organisere en licens klassefest. Der var et par af pigerne der var ret hooked på den ide, så spændende at se om det bliver til noget.

Jeg er frisk.

Coldplay - og te med damerne

I går havde biografen en event (læs: en enkeltstående forestilling) om bandet Coldplay.
5 unge London gutter, som har slået deres rødder ude i Camden.
En bydel i London jeg synes særdeles godt om. Der er både garn, te, krydderier og marked mmm, og liv i gaderne.
I filmen var vi kun lidt derude.
Det var faktisk ret spændende at følge dem, for de slog sig sammen i 1993, da de endnu gik i skole.
Fra 1996 var der en fotograf, der kendte dem, der fulgte deres færd med kamera og filmrulle, og det er der så kommet en film ud af.
Fra at være et band der underholdt på pubberne i Camden med et par hundrede tilhørere er de endt med at holde koncerter over hele verdenen.
Musikken er til at holde ud at høre på.

Jeg holder meget af at gå i biografen, og studerer programmet flittigt.
For nogen tid siden kom der en film på plakaten:
Te med damerne.
Damerne er de skønne 4 veninder Maggie Smith, Judi Dench, Aileen Atkins og Joan Plowright.
De mødes jævnligt privat og en dag fandt de på at invitere et kamera med indenfor, og det er der kommet en film ud af.
MEN hvornår vises den i biografen?
Jeg skrev til dem, og har fået svar, at det bliver en filmperle, som kun vises én gang, og det er den 4. marts 2019 her i byen.
Ih hvor vil jeg glæde mig, for det er absolut MUST SEE film.

Den allerførste fødselsdag

Den søde lille pige på billedet havde sin allerførste fødselsdag i lørdags.

Hele familien var inviteret til frokost i sommerhus.

Der var rigelig plads til alle, og vi var mange.

Mor, morfar og 1 morbror ejer huset sammen, og snart skal nr. 2 morbror også være medejer.

Det er så skønt at opleve, at næsten alle pigens bedsteforældre var med.

Både hendes far og mors forældre er skilt, så det giver jo mange bedsteforældre - så det er jo de biologiske og det der vist i dag kaldes bonus.

Jeg synes det er så skønt at alle kan være i den samme stue.

Kusine og fætter. Fætter skal snart være storebror.

Min fod

Min højre fod lever stadig sit eget stille og uvirksomme liv, og det betyder, at det er hele benet, der er i aktivitet, når foden skal bevæge sig hen over terrænet - inde som ude.
Der kommer ikke input til musklerne fra hjernen. Det er en nerve omkring mit knæ, der er usamarbejdsvillig, så musklerne virker som lammede.
Jeg har en hylde med drikkevarer, og også nogle to liters dansk vand. Da jeg "trak gardinet fra" (der er rød-hvidternede gardiner for), kom en af de to-liters med ud og ned - NED over mine højre tæer.
Det er ikke pænt at bande, det gjorde jeg altså....
Der er sandelig følelse i tæerne.

Jeg har altså drømt, at jeg en gang kommer til at gå normalt igen, og det sker ret ofte at jeg får opfyldt mine drømme.
Håbet er lysegrønt - som foråret.

Bohemian Rhapsody

For et par dage siden var jeg en tur i biografen for at se
BOHEMIAN RHAPSODY
historien om bandet Queen med Freddie Mercury som forsanger.
Filmen varede 2 t 14 minutter. Den var gribende og rørende, og for min skyld måtte den godt have varet en time længere.
Det var dog en utrolig energi, Freddie Mercury var i besiddelse af.
Han døde som bekendt af AIDS i 1991.
Jeg havde en ung mand i min afdeling på jobbet, som elskede Queen, og han var også bøsse. Han nærmest græd i flere uger over hans død.

Jeg sendte også en tanke til en anden kollega, som også døde af AIDS i 1993.
Han var husven her i huset, og det skete, at vi holdt en halv fridag og tog på udflugt i København (det var jo ret nemt, da kontoret lå på Vesterbro). Han havde en utrolig god fortælleevne, og samtidig var han meget historieinteresseret. Og jeg er god til at lytte.
Han havde også en komplet Danmarkssamling af frimærker, og en dag spurgte han mig, om jeg ville med ham hjem og se hans frimærkesamling (jeg samlede også selv dengang). Du kan roligt sige ja,
FOR DER SKER IKKE NOGET.
(Selvfølgelig brød jeg ud i latter...)

En selvfølge???

Jeg har lært af min far og mor, at intet er en selvfølge, og det er jo nemt at leve efter, når det er lært i barndommen.
Og så alligevel.....
Siden 2015, da jeg købte ny slåmaskine, har jeg haft den til vinteropbevaring og service hos slåmaskinefirmaet, hvor jeg købte den.
Den bliver hentet omkring 1. november og afleveret ca. 1 marts.
Og de henter og bringer kun om torsdagen.
Jeg tænkte, at jeg må da hellere lige kontakte dem for at høre om jeg er på "afhentningslisten".
Indehaveren er en meget lattermild og venlig mand, og da jeg spurgte om jeg stod på listen, brød han ud i latter - og den smittede.
Så maskinen bliver hentet på torsdag.
Morale: intet er en selvfølge.

Van Gogh udstillingen

Der er også en hal fuld af skønne livagtige klovne

Jeg besøgte Van Gogh udstillingen på Arken i Ishøj i går.

Der var 28 billeder og 11 tegninger at beskue, og det ene mere vidunderligt end det andet.

Jeg var meget betaget af hans tegninger - en enkelt blyantsstreg, der kan blive til skønne motiver.

Da vi havde set os mætte, ville vi have lidt at spise. Dee var fuldt hus i cafeen, så vi måtte ud at finde et andet sted at spise.

Det blev Arken i Køge. Skøn æggekage.

Jeg har ikke været på Arken siden min Finns begravelse i 2007, så det var et hyggeligt gensyn.

Arken i Ishøj viser også en film om Van Gogh - den varer 1,5 time. Vi så den desværre ikke - fordi vi var sultne.