Træt og udkørt

En meget sjælden gang imellem bliver jeg træt og udkørt. Det er jeg lige præcis i dag.
Jeg var henne at træne hos min fys i går i en times tid. Det var ganske morsomt...
Der kommer mange forskellige "skæbner". Jeg var på hold med en dame, der havde haft en hjerneblødning og en, der var et trafikuheld. Der var også to herrer til stede i det store lokale, og det var også to trafikuheld.
Musikken sluttede, og en af de to herrer bad fyssen om at finde noget nyt musik. Inden fyssen kom så langt... brød jeg ud i sang og bød den ene af de to herrer op til dans. Jeg har store vanskeligheder med at neje, så det har nok set yndigt ud, da jeg nejede og bukkede i skøn forening. Men han fik rejst sig fra briksen (han gik altså dårligere end jeg gør)og vi snuppede en vals! Tihi, jeg ved ikke hvad det tempo hedder - men det var ganske morsomt, for den sorte humor var også på færde. Det er en god hjælp, når fysikken er i udu.
Godt humør og en god latter smitter.
Jeg trænede en god times tid og fik strøm på benet. Gad vist om det snart hjælper, så jeg kan gå nogenlunde normalt igen.
I dag har jeg været i LOOP - og har vist trænet lidt intensivt, for det resulterede i, at det var lidt vanskeligt at vandre over til bussen.
Det gør vist heller ikke trætheden bedre, at jeg har slået græs i formiddags. Græsset gror vist 10 cm om dagen, så det er bare med at "slå det". Det har jo også været en sommer "fri for at slå græs", så det er ligesom græsset tænker, nu skal de have. Jeg er stadig betaget over den flotte farve.
Og et andet fænomen, jeg ALDRIG tidligere har oplevet. Mine bregner visnede fuldstændig ned, og de er begyndt at skyde igen. Også i den mest lysegrønne forårsfarve.
Måske er jeg også træt og udkørt, fordi jeg tænker meget på min lillebror.
Jeg var 9 år, da han blev født, og lige fra den første dag har jeg følt at jeg skulle passe på ham. Jeg passede meget på ham, da han var lille - med den største glæde.
Og følelsen er stadig intakt.
Mit største ønske er at han bliver rask, selvom prognoserne er ret dystre.