I isolation

I går morges fik jeg en SMS fra barnet om, at hun er kommet i isolation.
Jeg måtte gerne komme ind til hende og skulle bare følge forholdsreglerne (vaske og spritte hænder ved ind- og udgang). Værre er det for personalet - det skal ligne rummænd med maske, handsker og et stort forklæde/kittel i noget plastiklignende materiale, og de er ved at dø af varme.
Hun er sat i behandling med influenzamedicin, og får stadig ilt.
Lægerne kan ikke finde årsagen til hendes lave peakflow, så der arbejdes på højtryk.
Hun får stadig ilt, for de gamle vaner med at bruge nakke- og mavemuskler til at trække vejret naturligt er kommet i brug igen, og det giver jo andre gener.
Underligt, når hun ilter sit blod næsten 100%.
Alt ser ud til at være helt OK - bortset fra den besværlige vejrtrækning.
Humøret er i top, og vi fik rørt lattermusklerne igen i går.
Se, det er jo en kæmpe fordel at være fri af arbejdsmarkedet, så jeg kunne jo komme, når det passede ind i systemet og være lige så længe, jeg lystede. Jeg blev så længe, at myldretidstrafikken var overstået.