Udskrevet

Jeg jubler.
Mit barn er udskrevet.
Uuuuh, hvor hun glædede sig til gensynet med mand og hunde.

Isolation - og en bog

I går skulle jeg hente en bog på biblioteket, som jeg har ventet på en måneds tid.
Der er en første gang - som der også er en sidste gang - for alting.
Bogen udkom den 27. januar i år, og jeg blev skrevet op til den den 28. januar. Den skulle lige igennem en indbinding, registrering osv.
Så jeg kunne hente en splinterny og lækker bog.
Titlen er Pigen uden navn skrevet af Christina Baker Kline.
Den kom med i toget til Herlev hospital.
Jeg havde på fornemmelsen, at jeg skulle vente med at åbne bogen til hjemturen.

Barnet mit er stadig i isolation, og de har stadig ikke noget nyt om, hvad der er i vejen med hende.
I går var hun ret utilpas af kvalme og lign., og da vi havde snakket et par timer faldt hun i en sød søvn. Skønt at betragte sit sovende barn. Hun har altid sovet helt stille. Tankerne gik helt naturligt tilbage til hendes barndom.
Jeg tog bogen op af tasken, og så var jeg i isolation.
Anbragt isolation og selvvalgt isolation er to vidt forskellige ting - naturligvis.

Lidt mere end en time tager turen hjem, så selvfølgelig læste jeg.
Og fortsatte efter sen aftensmad.
Jeg vågnede ved 3 tiden i nat og tog bogen og læste videre.
I formiddags var den læst færdig. 325 velskrevne sider.

Det er kun ganske lidt jeg læser nu om dage, men når jeg først bliver indfanget af en handling, slipper jeg først bogen, når den er læst færdig (næsten!!).

Bogen handler om Molly på 17, der er anbragt i familiepleje og om Vivian på 91, der var et af 200.000 togbørn der blev sendt fra New York til vesten, hvor de blev brugt som gratis arbejdskraft. De to har meget til fælles.
Gribende læsning.

I isolation

I går morges fik jeg en SMS fra barnet om, at hun er kommet i isolation.
Jeg måtte gerne komme ind til hende og skulle bare følge forholdsreglerne (vaske og spritte hænder ved ind- og udgang). Værre er det for personalet - det skal ligne rummænd med maske, handsker og et stort forklæde/kittel i noget plastiklignende materiale, og de er ved at dø af varme.
Hun er sat i behandling med influenzamedicin, og får stadig ilt.
Lægerne kan ikke finde årsagen til hendes lave peakflow, så der arbejdes på højtryk.
Hun får stadig ilt, for de gamle vaner med at bruge nakke- og mavemuskler til at trække vejret naturligt er kommet i brug igen, og det giver jo andre gener.
Underligt, når hun ilter sit blod næsten 100%.
Alt ser ud til at være helt OK - bortset fra den besværlige vejrtrækning.
Humøret er i top, og vi fik rørt lattermusklerne igen i går.
Se, det er jo en kæmpe fordel at være fri af arbejdsmarkedet, så jeg kunne jo komme, når det passede ind i systemet og være lige så længe, jeg lystede. Jeg blev så længe, at myldretidstrafikken var overstået.

Indlæggelsen fortsat

Jeg var træt i går, så jeg havde aftalt med min datter og svigersøn at jeg lige snuppede en powernap, mens de ventede på ambulancen.
Powernappen varede altså en time...
Riget havde fundet en plads til hende på Herlev Hospital, så jeg kørte straks til Herlev.
Det er altså megastort, og det lykkedes at finde Akutmodtagelsen og stuen barnet lå på. Med iltslange i næsen!
De havde allerede været ret effektive. Blodprøver og nogle andre prøver var i proces.
Der manglede kun røntgen og EKG (tror jeg det hedder).
Tænk, det tager kun 1½ time, så er blodprøverne analyseret. Imponerende.
Røntgen og EKG blev også overstået.
Heldigvis er både mor og barn i besiddelse af højt humør, og barnet også skøn humor. Vi kan altid finde noget morsomt i enhver situation. Også denne lidt kedelige en, for jeg tror på, at det er ganske ubehageligt ikke at kunne trække vejret. Der gik ikke mange minutter, før vi sendte latteren ud i æteren (vi gjorde det så stille det er muligt).
Et par timer efter min ankomst kom der et par læger og snakkede med barnet (og mig).
Inden de indleder en behandling, vil de lige konferere med barnets læge på Riget.
Mit barn er jo "hard-core patient" - tænker jeg godt kan udtrykke det sådan....
Prøverne viste absolut ingenting "farligt". Alt er fint, så de gætter på at det er en virus, der forårsager det svære vejrtrækningsproblem.

Ventetid - indlæggelse - og dagen derpå

Dagen i går med at fejre og overraske min lillebror var skøn, vidunderlig og dejlig.
Han blev MEGET overrasket - og dybt taknemmelig for det hele.
Hans kæreste ligeså.
Jeg gjorde mit bedste for at nyde hvert minut (jeg er ret god til at leve i nuet).
MEN
og hvorfor skal der næsten altid være et men?
Lige da jeg havde sat mig ind i min bil ved middagstid ringede min svigersøn, at min datter skulle indlægges.
Hun har mega svært ved at trække vejret.
Nogle timer senere var indlæggelsen suspenderet, fordi hendes afdeling på Riget er overbelagt.
I dag bliver hun altså indlagt. De skal bare lige finde en plads til hende.
Så jeg venter på hendes telefonopringning om at jeg godt kan tage af sted til Riget. Hun vil meget gerne have sin mor tæt på.
Hendes peakflow er faldet fra det normale 300 til 200, og det er meget lidt godt.
Min svigersøn er også syg af rigtig influenza, og han er ude af stand til at køre bil, så han bliver hjemme.
Ventetid ....
og det er ikke den søde ventetid

Rund fødselsdag - TIL LYKKE

STORT og HJERTELIGT til lykke til min lillebror.
Han bliver 60 år i dag.
Han har inviteret til middag på Humlebæk gamle kro.
Hans kæreste har aflyst middagen.
Det ved han selvfølgelig ikke.
Vi har haft det temmelig morsomt og vi er SÅ spændte på dagen i dag.
Fordi kæresten har arrangeret stort SURPRICEparty for ham.
Hun har inviteret hans kollegaer, hans loge, deres naboer, deres venner og familierne på begge sider.
Det bliver til en anseelig flok.
De har begge to fri i dag, og hun har inviteret ham på frokost.
Lige så snart de er ude af døren, sender hun besked til deres børn og mig, om at kysten er klar.
Vi har fået en lang liste med instruktioner, for vi skal jo dække bord og pynte op. Maden kommer udefra, og vi skal rundt til naboerne for at hente drikkevarer.
Vi har et par timer til at ordne huset.
Gæsterne er inviteret til kl. 15, og hun regner med at de er tilbage lidt over tre.
Jeg står klar med kameraet.
Lillebror bliver MEGET overrasket. Det har han bare at blive.

Jeg kan godt skrive det her på min blog, for han kender ikke til den.
Jeg kan også godt skrive, at han snyder os for et sølvbryllup i dag, for han er blevet skilt for nogle år siden. Så snyder vi bare ham, og holder SURPRICE for ham.

Gæstebud

I løbet af marts skal jeg have en del gæster til spisning og skøn hygge.
Hver dag hele året rundt spiser jeg selv kun grøntsager - altså primært vegetarisk (ikke vegansk, for jeg elsker æg og ost).
Når jeg får gæster på besøg, der er kødspisere, skal de have kød.
Black er hund og altså et rovdyr, og rovdyr spiser kød. Så selvfølgelig får han også kød.
Jeg er god til at lave retter med mørbrad, men hvor er jeg dog træt af at servere det næsten konstant.
Så nu har jeg sendt et nødråb ud rette sted, for at hente ny inspiration.
Det er selvfølgelig bare at slå op på nettet, men det er sjovere at spørge folk, der spiser kød.
Jeg er ret spændt på hvad de foreslår.
For der skal ny inspiration til - og gerne et godt resultat på tallerkenerne.

På udstilling

For en rum tid siden var der en FB ven, der skrev, at han havde nogle billeder til vurdering hos et kunstudvalg, og de kom muligvis med på en censureret udstilling.

Kort tid efter annoncerede han at han havde fået 2 billeder med på udstillingen.

I går så jeg udstillingen.

En meget flot og spændende udstilling.

Der var vagt på udstillingen, og "vagten" var også udstiller.

Hun kunne berette - både om udstillingen og om egne værker.

Ovennævnte billede er en kunstner, der havde "for meget garn" og fandt på at vikle dem om

den inderste del af en bollesprøjte.

Fantasifuldt.

Mig selv, jeg er lidt mere jordnær - og bruger garnet til

børnene (children of the world) ude i verdenen, så de kan få tøj på kroppen og holde varmen.

Min vens to billeder.

De hollændere

Jeg har fået brev - fra en hollandsk pennevenindes mand og datter.
Hun fylder 65 år i næste måned, og har - ligesom mig - en hel del pennevenner rundt om i verdenen.
Manden og datteren vil gerne have en speciel hilsen fra mig (og alle de andre pennevenner), som de vil samle i et album, som de vil overrække på hendes fødselsdag.
Hilsenen må meget gerne indeholde et digt eller anden tekst med et billede af mig, mit hjem eller min by.
Selvfølgelig skulle det da være Martsvioler af H.C. Andersen.
Og jeg har fået google til at oversætte til både engelsk og hollandsk.
Det engelske kan jeg selv læse korrektur på - om google har gjort det rigtigt. Det er værre med det hollandske. Det forstår jeg ikke et eneste ord af.
Foto - jeg må have fat i en, der kan fotografere mig, for helt ærligt - selfies synes jeg ikke ret godt om.
Penneveninden og hendes mand har besøgt mig et par gange, når de har været på vej på ferie til Norge og har taget et par overnatninger på campingpladsen her i byen.
Penneveninden og jeg har korresponderet siden starten af 1990erne.
En skøn ide som jeg håber alle pennevennerne vil deltage i.

Martsviolerne

Sig himlen hvælver saa reen og klar.
Isblomster fryse paa Rudens Glar.
I Solens Flamme saa smukt de staa,
En Yngling kommer og seer derpaa.
Men som han paa de Blomster seer.
To Pige-Øjne derude leer.
Saa skjønne Blomster han aldrig saa.
To Martsvioler saa smukke blaae,
Isblomsten smelter ved Kindens Brand
Vor Herre hjelpe den unge Mand.

Kongernes elskerinder

I lørdags havde jeg tilmeldt mig til en guidet rundvisning på Christiansborg, som Slots- og Ejendomsstyrelsen havde arrangeret, og i anledning af Valentins dag var emnet kongernes elskerinder.

Det var en 2 timers vandring, hvor vi var nede i dybet, i hofteatret og i riddersalen.

Det imponerende tårn på slottet.

Krone bil.

Nede i dybet - 3 hoveder på stager.

Ganske uhyggeligt - også med tanke på at det har fundet sted i tidligere tider.

.

En model af Blåtårn

Riddersalen med Dronningens gobeliner.

Jeg har ikke set dem tidligere, men kun Bjørn Nørgaards tegninger, som findes på Skitsesamlingen her i Køge.

De er ganske imponerende.

En enkelt kongelig porcelæns"noget". Den stod på en piedestal, og var en hel del højere end mig.

Hofteatret.

Rundviseren var en ung dame, der ejede noget så sjældent som fortælleglæde, og hun kunne sandelig sin danmarkshistorie.

Vi hørte om Kirsten Munk, Anne Sofie Rewentlow og Grevinde Danner og en mere jeg ikke lige kan huske hvad hed.

Sandelig en spændende oplevelse.

Jeg nåede lige at komme hjem, så fik jeg besøg af min bror og hans familie.

Hans "bonus" søn havde været et halvt år i Irland som led i sit studie til IT et eller andet, og han havde gave med til mig:

3 specielle øl hjembragt fra Irland.

Da klokken var 10 om aftenen, sagde jeg, at de skulle køre hjem, for jeg var megatræt.

En vidunderlig dag.

Lemon - montering - perlegrus

Lemon - fra strikkehæftet Amimono - er endelig langt om længe færdig. Skal kun lige hæfte nogle ender.

Det er en ægte UFO, den har været ca. 2½ år undervejs.

Den er strikke i cashmere-silke på pinde 2,5.

Absolut ikke en af mine yndlingspinde.

Striberne på tværs over forstykket er nedlagte masker - det tager ret lang tid at strikke en pind. Men resultatet er fint.

Tror den bliver et hit til sommer.

Jeg har en del monteringsarbejde i stakken på billedet.

Det går nu stærkt, NÅR jeg endelig finder synålen frem.

Min perlehøne fra Geilsk er i sin vorden.

Der skal strikkes perlegrus i halskanten - den strikkes oppefra og ned.

Der skal også være perlegrus på kanten forneden og på ærmerne - samt lommekanten (der er kun en lomme i).

Det er sjovt at strikke perlegrus, og det er ganske nydeligt.

Angst, blodpropper, blodfortyndende m.v og en deodorant

I nogle dage havde der stået en pæn og ren plasticpose på jorden på en af de ruter, Black og jeg går. Plastikposer, der ligger/står på jorden, plejer at være ret nussede.
Jeg blev nysgerrig og gik og "sparkede" til den for at se hvad den indeholdt.
Den indeholdt medicin.
Jeg tog den med mig hjem og undersøgte indholdet.
Det var medicin mod angst, blodpropper, blodfortyndende, hjertemagnyler - og en deodorant.
Det var hentet på apoteket et par dage før.
Der stod et navn på pakkerne. Desværre er det et navn, som der er mange, der har - her i byen.
Jeg kontaktede politiet, og vi blev enige om, at det var godt, hvis jeg ville aflevere det på apoteket.
Der skal det jo i alle tilfælde også afleveres, hvis medicinen skal destrueres.
Som sagt, så gjort. Damen på apoteket vidste da lige, hvad hun skulle gøre - og jeg havde gjort, som jeg var blevet enig med politiet om.
Jeg har da sendt manden mange tanker, og håber at han havde lidt medicin på lager, så han har kunnet klare sig til han fik hentet noget nyt.
Gætter på at posen er faldet af hans cykel (jeg er god til at gætte, og det kan jo være at jeg gætter forkert).

Arbejdermuseet

Alle gode gange tre - i går var tredje dag i træk, jeg skulle ud på oplevelser.
Jeg blev hentet i går formiddags af en veninde, der kom fra sit sommerhus i det sydlige, og vi kørte hjem til hende og fik frokost, hvorefter vi tog bussen ind til Arbejdermuseet.
Det er ganske interessant at besøge museet. Det er nu ikke så lang tid siden, jeg har været der sidst. Det var i forbindelse med en Kulturnat.
Der er mange ting i museet, vi husker, så vi blev enige om, at vi selv er ved at være museumsgenstande.
Kurt Ravn har indtalt en video, man kan høre om arbejdsforholdene.
Han fortalte bl.a. om en arbejder, der var komme ud for en grim arbejdsulykke, og man kan se hans flækkede træsko. Puha, det var grimme ikke pæne billeder, der kom op på den indre nethinde.
Indretningen af stuer og køkkener, der bliver vist - her er udviklingen heldigvis gået i den rigtige retning om bedre forhold. De første to køkkener, der var i de lejligheder, min Finn og jeg boede i, mindede meget om køkkenerne i museet. Vi boede i Indre By og på Nørrebro de første par år, vi var gift (og det er 50 år i år).
Da vi nåede cafeen, skulle vi have kaffe og kiksekage. Jeg har lavet mange kiksekager tidligere. Puha, hvor var den sød.
Museet lukkede kl. fire, så vi måtte skynde os at sluge den sidste slurk kaffe - og så ud i det københavnsk liv.
Torvehallerne blev besøgt igen og bagefter en tur rundt i byen. Vi var bl.a. inde i et par møbelforretninger for at ose - veninden vil gerne have et par nye lænestole, de gamle er for lave!!
Skøn dag igen, og benene var blevet godt trætte.

Perlehøne og IKEA

Der var håndarbejdsmesse i Rødovre i weekenden. Jeg var derinde i går med en veninde.
Der var mange gode ting at dvæle ved. Vi var rundt ved alle standene et par gange. I første omgang bare for at se på alle de skønne ting. I anden omgang for at studere nærmere hvad vi kunne tænke os at få med hjem....
På min indkøbsliste stod kun korte strikkepinde nr 2,5. Jeg har lige købt lidt angora hos Garnudsalg og sådan en bluse skal strikkes på pinde 2,5. Der var ikke mange stande, der havde lige strikkepinde med, det var mest strømpepinde og knitpro systemet. Jeg var heldig, jeg fandt et par i 2,5.
Jeg holder meget af Tante Grøns stand og Geilsk standen.
Hos Geilsk hang en Perlehøne. Den måtte jeg prøve, og der kom garn med hjem til den. Hvid og kanterne skal strikkes i perlegrus med blå som kontrast. Garnet er bomuld, ramie og hamp. Er gået i gang med den.
Nu vi var i det københavnske, tog vi også turen ud til IKEA.
Jeg skulle nemlig returnere en lampe mit barn købte for mig lige før jul. Den var for stor.
Der var en del mennesker, men vi overlevede og fik de ting, der stod på indkøbslisten.
Vi var trætte, da vi havnede hjemme i Køge.
Skøn dag i godt selskab.

Rundetårn igen

For nogen tid siden var jeg i Rundetårn - og blev forpustet.
I dag har jeg været i Rundetårn igen, for der var nogle bekendte, der hørte om det, og så ville de også gerne.
Jeg meldte mig da også på banen igen.
Vi mødtes kl. 11 og begyndte opstigningen. Der var forbavsende mange mennesker - både danskere og turister - der ville op i tårnet.
Vi gik stille og roligt opad, og skulle kun holde en enkelt lille pause - for at træde af på naturens vegne.
Vi nåede HELT op og fik taget et par fotos ud over byens tage.
To af os lider af klaustrofobi og højdeskræk, men vi mærkede intet til det på den sidste meget smalle trappe, selvom der også kom modgående. Og helt oppe - ingen højdeskræk.
Det er jo helt fantastisk, når det kan lade sig gøre.
Denne gang blev jeg IKKE forpustet. Jeg har haft noget vejrtrækningsbøvl i et stykke tid - har ingen anelse om hvad det skyldes, det er væk nu.
Efter nedstigningen var vi sultne, og vi blev enige om at finde et sted at spise.
Vi gik hen til torvehallerne, og hos Un Mercato kunne vi få noget vegemad (to af os er vegetarer).
Vi fik vand til, og det var gratis!!
Ejendommeligt synes jeg at det er, at to af deltagerne er stokdøve. Den ene født næsten døv, og den anden begyndte at blive døv som 9-årig. Den ene taler i højt toneleje, som den anden ikke kunne høre, så jeg oversatte, for min stemme ligger i det dybe toneleje. De to døve diskuterede på et tidspunkt, og det var ret morsomt - med mundaflæsning, tegnsprog og det hele druknede i latter, for de kunne godt selv se det komiske i situationen.
Vi sagde farvel efter frokosten, og jeg var lidt rundt i torvehallerne, for de har mange fine grøntsager og krydderurter, men der kom ikke noget med hjem. Vi har jo vores gode torvedage her i Køge.
Jeg tog ind til Magasin, for jeg skulle ind for at købe 4 glas med rund bund. Jeg så dem første gang for mange år siden, men anskaffede dem ikke på det tidspunkt. Jeg har søgt dem af og til siden, og har så opdaget at Magasin har dem. Jeg troede egentlig, at det var et Holmegaard produkt, men det er det ikke.
Det er lidt sjovt med sådan et glas - det vælter ikke, men væsken skvulper godt rundt.
Just for fun.

Pist væk

I går aftes var jeg til foredrag i Roskilde.
Jeg havde min nye skønne blå cowl på. Jeg er (var) meget glad for den.
I dag, da jeg skulle på første gåtur med Black, hang cowlen ikke på sin plads.
Stor var min forundring, og jeg måtte virkelig grave godt i hukommelsen for at genkalde mig vores "afgang" fra foredragslokalet.
Jeg var sikker på, at jeg havde den på, da vi gik.
Åbenbart ikke, for den ligger ikke i Vivis bil, og den er ikke her på matriklen.
Jeg må ringe på mandag for at høre om den har en hittekasse!
Eller håbe på, at den ligger i foredragslokalet, når vi skal til næste foredrag - om 2 uger.
Øv.

Strik

500 gram tyk alpaca er forvandlet til en cowl, hue og futter.

Futterne venter på en tur i vaskemaskinen.

Den lyserøde bluse og hue er til en eller anden lille pige ude i verdenen.

Den har været sjov at strikke.

Første tirsdag i måneden bliver månedens produktion hos nørklerne i Røde Kors sendt til Kliplev.

Næsten 4 kilo stof og garn er forvandlet til mit lille bidrag: 3 tæpper, 3 bluser, 2 huer og 10 poser.

Det hjælper dog ikke på mit stoflager, for jeg fik 4,7 kilo stof med hjem.

2 af poserne er syet af en gammel hængekøje, og vi blev enige om, at de poser er uopslidelige.
Ja, næsten alt kan bruges - til et eller andet fornuftigt.

 

 

At træde dansen

Der var dans på programmet i går eftermiddags.
Lidt mere end halvanden time dansede vi. Det er primært kædedans, og som i mange andre sammenhænge er der flest kvinder. Godt det er kædedans.
Vi var ret mange i går - 15 stykker - og der var lige plads til os i lokalet, som er en førstesal i en privat villa.
Ejeren af huset er også danselæreren. Hun havde sat 4 lys midt i vores rundkreds og små fine erantis.
På et tidspunkt skulle vi bruge hele gulvet og flyttede lys og blomster. De kom tilbage, da vi vaar færdig med den dans! og stod hulter til bulter.
OCDen rørte på sig. De skal stå symmetrisk, synes jeg. Så de blev rettet, så de stod ordentligt.
Symmetri. Mit hus bærer meget lidt præg af symmetri. Jeg kan bedst lide at tingene står og hænger asymmetrisk.
Når dansen er slut, samles vi om en fælles buffet og hygger et par timer.
Jeg blev kun en halv times tid, for jeg var ret træt.
Det er godt at få rørt kroppen på en anden måde end bare gang og fitness.