Stunt, smerter og tykhovedet.

For nogle dage siden lavede jeg et stunt - ved at falde.
I går ved frokosttide fik jeg en SKÆRENDE smerte i venstre side af ansigtet, sådan lige ud for overmunden. AV FOR ......
Jeg sad helt stille og ventede på at den skulle forsvinde. Det gjorde den ikke, men fortsatte med at skære og den bredte sig vil undermunden, kæbehulen og øret.
Det varede ca en halv time....
Jeg skulle til fødselsdag hos min lillebror.
Skulle jeg melde afbud?
Nå, smerten var gået væk, så jeg kørte lidt senere - den lange lange vej til det nordsjællandske, hvor han er flyttet hen med sin nye kæreste.
Alt over 50 km i bil (hver vej) er langt og føles som en straf. Jeg gider ikke køre bil.... Og der er 70 km til lillebror.
Det er jo heldigvis muligt at underholde sin ører på vej til bestemmelsesstedet.
På vej derop vendte smerten i venstre side tilbage, og jeg tænkte om det måske kunne stamme fra mit stunt, og først viste sig disse dage senere.
Det gik godt mens jeg var til fødselsdag.
På vej hjem skulle jeg lige forbi for at hente mit barn. Hun skulle overnatte i sit barndomshjem, fordi hun havde en aftale med vores tandlæge i formiddags.
Vi smuttede lige inden om McDonalds og fik en kop kaffe og en lille bakke pommefritter. Bare en gang imellem er det skønt med junkfood (sådan ca. 50 gram), og kaffen er skøn.
Vel hjemme hos Black må jeg nok indrømme at jeg "gik i brædderne" for det var ganske ubehageligt med den der mudrende smerte i venstre side af hovedet.
Jeg bliver træt når noget gør ondt, og hos mig sker det hvert 7. år.
Mit barn har smerter døgnet rundt, og hun siger, at det kan blive en vane.
Det er vildt beundringsværdigt at mennesker med smerter kan have humor og leve et næsten normalt liv.
Da hun var kørt til tandlægen i formiddags, sad jeg og kiggede ud på det skønne vejr, derefter på Black, og igen ud på solen, og der var absolut INGEN energi til noget som helst.
Da klokken var blevet lidt over frokost.... min logiske sans er god til at træde i karakter, så jeg ringede til vores tandlæge, der HELDIGVIS havde en tid kl. TO.
Kan du nå det? Jep, skal bare lige have sko og en frakke på, så var jeg på cyklen og kort efter sad jeg i stolen. For mens jeg børstede tænder, kunne jeg lokalisere smerten til bageste tand i overmunden.
Mit barn havde jo fortalt tandlægen om mit stunt!!
Åbne munden. Røntgenbillede. Bedøvelse. En god time i stolen.
Det var ikke på grund af mit stunt, men det har måske være medvirkende til at det kom NU.
Der var betændelse i tanden og nerven var død.
Så nu er den rodbehandlet, og bliver behandlet færdig i næste uge, hvor jeg alligevel skal til almindeligt eftersyn.
Tusind tak for en god tandlæge, som jeg har den største tillid til.
Vi har også kendt hinanden al den tid, jeg har boet her i byen - siden 1969.
Ingen smerter mere, og bedøvelsen er aftaget.
Ih, hvor skal jeg sove godt i nat.
Da jeg var færdig, kom jeg til at tænke på en episode tidligere i mit liv. Da vi flyttede til Køge, flyttede vi til betonbyggeri, og det kunne jeg ikke tåle at bo i. Det gav gode bihule- og kæbehulebetændelser, sådan cirka hver anden måned. En gang, da jeg skulle have skylle kæbehulerne ud, var jeg blevet godt og grundigt bedøvet gennem næsen. Og ørelægen kom med sin boremaskine. Han havde stort besvær med at bore igennem mit kranie, og han udbryder lige pludselig: holddakæft, hvor er DE tykhovedet!!!