fredag den 14. februar 2014

En tur med DSB

Jeg er den lykkelige ejer af en bil. Og jeg er også den lykkelige ejer af en cykel. Og et rejsekort.
Jeg havde en frokostaftale i Greve i dag med en lille del af min svigerfamilie, og der er jo kun 20 km til Greve.
Så selvfølgelig er det da oplagt at cykle derind.
Jeg er helst fri for at køre bil, vil meget hellere cykle.
Bare fordi jeg i mit arbejdsliv har kørt mange hundrede tusinde kilometer. Det bliver til noget at bo i Køge og arbejde i København igennem 44 år.
DR meddelte i formiddags at rejsekortpassagerer kunne rejse gratis fordi systemet ikke var blevet opdateret ordentligt, og systemet i udu.
Op på cyklen, ind til stationen og stemple med besked om at kortet var ugyldigt.  Ind i toget, og det er altså lidt hyggeligt at køre med S-toget - med cyklen parkeret godt i flexrummet.
Ud på Karlslunde station og over stok og sten gik det til svigerfamilien.
Jeg kender jo kun vejen derind med bil, så jeg måtte stoppe en enkelt gang og tjekke på GPSen om jeg var på rette vej. Det var jeg.
Jeg var opsat på at cykle hele vejen hjem, men meget selskabelighed i denne uge har gjort en smule træt, så jeg stod på S-toget på Greve Station, og cyklede bare hjem fra Køge Station.
Min svigerinde spurgte mig ud om vores fælles svigerfar og hvordan han var. Bare fordi hun ville vide om min svoger havde nogle træk tilfælles med sin far. Og det har han. Hun har aldrig kendt ham, for han døde i 1990, og hun kom først ind i familien i 2004.
Jeg kom til at tænke på, at jeg har været i min svigerfamilie i 53 år. Det er altså pænt mange.

2 kommentarer:

  1. Ja, det er længe, du har været i din svigerfamilie! Jeg hørte om problemerne med rejsekortet i radioen, men det var godt, at man kunne rejse gratis.
    Rigtig god weekend, Kisser! Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. God søndag til dig, Madame :-)
      Klem

      Slet