Alt er såre godt

I går skulle jeg på mit frivillige arbejde i det grønne hus.
Skulle jeg blive hjemme - mig stakkel med et dårligt håndled?
Tjah, der er bare lige det, at jeg selv skulle ud at finde en stedfortræder...
Jeg havde aftalt med min makker i cafeen i går, at jeg ville bage gulerodsmuffins.
Det gjorde jeg. Det var en anelse besværligt, for jeg kunne ikke holde på de få gulerødder der skulle i dejen. Men de lå pænt stille, mens jeg skrællede og holdt forsigtig med de fire ordentlige fingre på venstre hånd. Skålen stod også pænt stille, da håndpiskeren kørte rundt i dejen!!
De smagte fortrinligt, de muffins.
Jeg mødte til tiden, og straks fortalte om mit lille stunt.
Så min makker ordnede chili con carne (kødløs version), og man kan faktisk ret meget kun med en hånd.
Det kniber gevaldigt at vride en klud.
Så vi fordelte opgaverne mellem os, så det passede til hver især.
Jeg kunne da godt sætte tallerkener på plads. En lille stak i højre hånd støttende til en stykke nede af højre side. Bare fordi venstre hånd var optaget af et stykke kage. Ingen problemer med at holde på det!
Jeg fik undersøgt hånden af en sygeplejerske i går, der hev og trak i tommelfingeren. Det gjorde ikke det mindste ondt. Så intet brækket.
Men der er ingen kræfter i den tommelfinger. Det kommer igen om et par dage.
Og jeg kan godt strikke, bare i et adstadigt tempo, og ikke det sædvanlige. Tommeltotten skal bare være styrepind for venstre pind!!
Må nok indrømme, at det er lidt svært at lukke bukserne.
Og dødsvært at holde på en appelsin, der skal befries for skal og hinder. Jeg er nemlig ved at lave appelsinmarmelade.